Hong Kong Mile (Gr 1) blev et væddeløb, hvor både tempoet og en snu franskmand havde en afgørende finger med i spillet og efter før at have været placeret som både fjerde, tredje og anden i dette løb, lykkedes det endelig for THE DUKE (Danehill) at ramme den helt store jackpot, efter nederlaget til HAT TRICK (Sunday Silence) sidste år.
Løbet blev noget taktisk og tempoet i de første 400 meter var tydeligvis for langsomt og de bagerst liggende heste var allerede i problemer og favoritten ARMADA (Towkay), så aldrig rigtig ud til at forbedre sin position undervejs, i et løb hvor den italienske starter RAMONTI (Martino Alonso) førte feltet an før SIR ERNESTO (Danehill) og med THE DUKE lige efter.
Den franske men nu i Hong Kong bosatte jockey Olivier Doleuze, som vi kan huske i Klampenborg, hvor han vandt Breeders Cup på TOUGH LINE (Domynsky), er en rigtig snu jockey og han havde som den første ”læst” løbet rigtigt og sendte THE DUKE af sted, lige så snart de førende kom ind i opløbet, til noget der i første omgang lignede en sikker sejr, men man skal aldrig nævne noget resultat, før man har set ARMADA`s afslutning på et løb og sådan var det også her.
Jockey Dwayne Whyte på ARMADA beklagede sig efter løbet at han aldrig rigtig følte at hans hest gav ham noget undervejs, da han forsøgte at forbedre sin position, men den gav ham alt – som vanligt – da den blev rettet op ind i opløbet og parrets afslutning var virkelig forrygende, men de nåede det akkurat ikke og Olivier Doleuze på THE DUKE løb med æren, efter at de havde udnyttet deres muligheder fuldt ud.
Den førende RAMONTI beholdt sig tredjeplads efter en rigtig god præstation, før den stærkt afsluttende BULLISH LUCK (Royal Academy). THE DUKE har nu vundet ti sejre i 54 starter og den Casper Fownes hest er meget tæt på at passerer de HK$ 30 millioner og mange i Hong Kong var helt klart af den mening, at ikke mange heste derude, fortjener en Gruppe 1 sejr mere end den nu syv årige australsk opdrættede vallak, som måske endnu engang skal ud og rejse, til lande som Dubai, Australien og Japan.
Indtil nu havde de tre første Gruppe 1 løb på programmet leveret to uheldige tabere i ARMADA og KASTORIA (Selkirk), men i det afsluttende løb skulle det blive endnu være, med en hest som kom for sent og det kan man senere læse om i artiklen om Hong Kong Cup.