HANS JØRGEN JOHANSEN - ASÅ
I denne uge besøger vi en af Nordjyllands nyere "væddeløbs familier" Hans Jørgen Johansen, som efter en start med araber heste, fik sin første fuldblod (HOPE OG GLORY) i 1995.
Klaus - Hans Jørgen - Karsten Johansen
Siden hen har det gået stærkt og stalden har nu fem heste til den nye sæson og netop sæsonen 2002 beviser hvordan det kan gå op og ned, når man har væddeløbs bacillen i blodet.
Som det positive skal nævnes vanskelige HALLELUJA, som efter at være faldet godt til, vandt hele 6 løb sidste år og fik den fornemme titel Årets Hest 2002 i Ålborg.
Sæsonen var dog ikke slut før man i et meget kedeligt uheld mistede nyindkøbte IN TIME, i dennes første start for "Team Johansen" på Jysk Væddeløbsbane og ved sådanne tilfælde, glemmer man hurtigt alle de gode - dejlige oplevelser, som året elles havde budt på.
Der blev dog hurtigt sadlet om og en erstatning for IN TIME blev hurtigt fundet og man ser fortrøstningsfuld frem imod den nye sæson.
Staldforholdene er i orden og hestene trives godt i Aså
Lad os præsentere staldens heste. (Jeg vil gerne undskylde lidt for de lidt dårlige billeder, men vejret var ikke særlig venlig denne dag)
MA DAME (4) (Magic Ring - Ma Petite Anglaise/Reprimand)
Hun er en spændende ny hoppe, som vi skaffede os som erstatning for IN TIME. Vi har hele tiden leget med tangen om at få lidt bedre klasse på vores heste og deltage i lidt større løb. Hvis MA DAME falder til hos os og vi finder hendes bedste formåen frem, kunne hun blive sjov og prøve i nogle løb for de ældre hopper i år. Vi melder hende i Fawzia Stakes og så må ve se hvad der sker.
HALLELUJAH (5) (Final Appearance - Harambine/Harambee II)
Det var en stor tilfredsstillelse for os, at hun pludselig tændte til her i Nordjylland. Der er to ting som har gjort denne forskel og udover blinkers, ser hun virkelig ud til at trives nu. Man kan næsten ikke håbe på samme succes i år, men vi prøver da.
MR RIGHT (7) (Garofalo - Miss Plenge/Rusty Whistle)
Han har kæmpet meget med sine hornkløfter, men han er en type hest, hvor man hele tiden forsøger, om det ikke skulle holde næste gang og det håber vi så på at det gør.
HOT ONE (4) (Hot Run - Hole In One/Mersing)
Hun er en stor hoppe som er kommet langsomt i gang og efter en lidt mislykket debut i Klampenborg, var hun fjerde i sin øvrige start på JV og hun virker som om hun har udviklet sig færdig nu. Der er stor fart i hende.
MISS HANDY (8) (Muthhil - Handy Row/Saville Row)
Den gamle pige vinder ikke alt for mange løb, men vi prøver da endnu engang, om ikke der skulle være en enkelt sejr eller to til hende.
Som galop træner, bliver der brugt utrolig mange timer og kilometer på landevejen og til denne sæson har "Team Johansen" fået lavet en ny transport - til 4 heste - og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at opleve familien rundt om i hele landet fremover, i jagten på flere triumfer og endnu engang kan man ikke undgå og ligge mærke til forventningens store glæde, som præger alle galop træner/ejer/opdrætter på denne årstid.
Bongo
