HINGSTE KATALOGET.

Så faldt årets hingste katalog endelig ind igennem brevsprækken og tiden er atter inde til, at vi kan studerer og fantaserer om avlen i vores kære sport. For os der ikke deltager aktivt/økonomiskt - i denne meget lidt anerkendt side af sporten - er det altid nemt og lege med tanker og følelser, idet det jo ikke er os der betaler gildet.

Det værste (eller måske bedste) ved det hele er, når vi når frem til næstsidste side, hvor statistikkerne står. Der får vi hurtigt et generelt billede af, hvordan det står til og hvilke hingste der "er bedst" for tilfældet og ens egne meninger og fantasier, måske får et lille nederlag. Avlen er en teori, der bliver opbygget i folks hoveder og meninger samt følelserne er tit meget store og til tider meget svære at vurderer objektivt, men der findes altid "lister", der både kan være meget behjælpelige og særdeles knusende for ens tanker.

Statistikker kan bruges på mage forskellige måder, men på grund af situationen i Danmark, har jeg prøvet og fjerne den bedste hest fra hver hingst, for og se hvordan det så ser ud.

De sidste par år - siden 1999 - har situationen med avlshingste i Danmark langsom ændret sig til, at en enkelt hingst har fået stjerne status her i landet og er vores statistikker så et bevis på, at denne hingst RICHARD OF YORK simpel hen er en klassehingst i verdensklasse, eller er de andre hingste i landet ikke er meget bevendt, eller er det bare fordi, at den, R-O-Y får de bedste hopper og flest af dem tilført?. Diskussioner kan man altid finde.

Kronprinsen i øjeblikket hedder FINAL APPEARANCE og hans afkom rundede også millionen i 2001. Jeg personligt holder denne hingst højt, men den har måske det minus, at heste efter ham, kan virke lidt sene og store i det, men igen kan en hest som CUT CHAMPION jo ødelægge den teori fuldstændigt.

Der blev sidste år bedækket 275 hopper i landet og herudaf var der 44 fra de andre Skandinaviske lande og der var ca. 10 Danske hopper der blev bedækket i udlandet og det er nogle tal, som man ikke forventer, bliver forøget i år, men det mest spændende tal er, hvor mange hopper, at "de store" hingste får og derefter med nemhed konstaterer, hvad der er tilbage til "resten".

Jeg mener vi har en god bestand af hingste i landet, af de fineste blodlinier og det eneste man måske kan sætte en finger på, er alle disse hingste løbs præstationer, der ikke alle er lige prangende og i nogen tilfælde ikke eksisterende, men jeg kender også priserne på Gruppe løbs vindere i Europa og kan godt forstå, at situationen er som den er.

Derfor kan jeg måske heller ikke forstå, at en Listed race vinder som DANZIG hingsten ASAASY ikke har fået flere hopper end den har. Det skal nævnes, at han jo er helbror til en kanon hingst ALWAYS FAIR og han er også onkel til NAHEEF, der i øjeblikket et Godolpfin`s bedste bud på en klassisk vinder i 2002. Så er det svært og se hvordan man kan friste i de Danske hoppe ejer.

En anden vigtig ting jeg tager i betragtning, når jeg studerer hingstevalget her i landet er, hvor forskellige markedsføringerne af hingstene er og jeg er overbevist om, at der kan være nogle mangler på dette punkt, rundt omkring og så er det meget uheldigt, at vi mangler både journalistisk og statistiks materialer indenfor dette meget spændende område.

ARADO

Vil skal i denne sæson stifte bekendtskab med afkommende fra en ny hingst, ARADO og det er noget jeg glæder mig til, idet hingsten er helbror til en af mine tidligere ynglings heste ACATENANGO (Hvem husker ikke Prix de l`Arc med DANCING BRAVE). Hvis blodlinierne "taler sandt", ser vi dog ikke nogle af disse nye heste blomstre, før senere hen i deres karriere og derfor er jeg overbevist om, at ARADO ikke vil figurerer særlig højt på næste års to års lister.

SCHAKO

ARADO - PAS SI SAGE

Skal jeg åbne mine følelser og nævne en hingst, kun på blodlinier, må det være SHERZAD. Denne hingst er ud af en virkelig fornem familie som halvbror til SHERGAR og SHERNAZAR, men det der for mig i øjeblikket gør ham specielt, er hans morfader VAL DE LOIR.

VAL DE LOIR er selv Fransk Derby vinder og moderen AGLAE var selv fjerde i Franks Oaks i 1968, til ROSELIERE. Hendes moder AGLAE GRACE (efter MOUSSON) var selv Oaks vinder i 1950.

Hans søn hedder VAL DE L`ORNE (Val de Loir - Aglae/Armistice) han er bl. a. morfader til POLIGLOTE ved Saddler`s Wells og han var anden i Fransk derby i 1995 slået af CELTIC SWING.

VAL DE L`ORNE vandt det Franske Derby (Prix du Jockey Club) i 1975, hvor han nåede lige op på stregen og slå PATCH. Han var trænet af Alec Head og ejet af M. J. Wertheimer. Hesten fik formtal 130 som treåring. Dette var i øvrigt hestens sidste løb, idet han pådrog sig en skade. Hesten startede kun fem gange i sit liv og vandt fire løb og blev anden i det sidste.

VAL DE L`ORNE kan nemt gå hen og blive meget omtalt hingst i år, idet han er morfader til HAWK WING, der ifølge mange (inklusiv mig selv) vil storme op af Epsom Downs, til sejren i Engelsk Derby 2002.

Dette blandet ind med SHERGAR`s familie er noget der for mig til at rette mig i stolen og det er en hingst jeg sagtens kunne finde på at bruge til en hoppe med noget speed.

Skal jeg være lidt kritisk og det vil jeg være i dette tilfælde, må jeg sige, at vores hingste bestand er meget meget stayerbetonet og jeg er ikke i tvivl om, at vi fremover vil få mange kandidater til at vinde Derby - Oaks - St. Leger og at disse løb bliver de rene stayerprøver at beskue.

Jeg er bange for, at vi indenfor længe vil komme til at savne SPEED i vores galopheste og løb som Guineas vil komme til at mangle finessen "turn of foot" og derfor mener jeg helt klart, at vi i øjeblikket mangler Sprinterblod til vores mange gode avlshopper og her tænker jeg specielt på blodlinierne, der går tilbage til heste som STORM BIRD og KRIS linierne.

Vi kan jo se hvad en ny hingst som mileren PHILIDOR har præsteret med hesten EASY BOY, der jo nævnes kraftigt til dette års Derby og når man tænker på STORM CAT og dens blodliner er vi jo tilbage hos STORM BIRD og det er vel den linie, der præger avlen internationalt lige nu. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den amerikanske top træner Wayne D. Lucas, når han siger, at der kun skal avles på SPEED - SPEED - SPEED

Derfor er jeg også en smule overrasket over, at en hingst som TEMPORAL POWER er så lidt brugt i avlen som den er. Her har vi en SHARPEN UP hingst - der bl. a. er far til heste som KRIS - SHARPO - DIESIS - TREMPOLINO og superhoppen PEBBLES.

TEMPORAL POWER vandt og var fjerde i sine to eneste starter i Danmark, inden den endnu engang blev skadet. Han har også en virkelig god moderlinie, med mange sejrsheste. Hingsten har kun haft meget få hopper og en enkelt vinder: STARLETT POWER, der ligeledes var 4 i Produce Stakes i 1966. Denne hingst burde have haft mange flere hopper, alene på grundt af afstamningen, end den har haft.

En hingst som BAY COMEAU er tilbage i landet, der er vinder på Chantilly og meget nært beslægtet til BERING (3/4 broder). Han har tidligere i Danmark avlet gode heste og der er bl. a. St. Leger vinderen ARNLINE og gode CUT COMEAU efter ham. En avls karriere I Frankrig er også prøvet og det har givet mange vinderheste, med nogle ikke alt for prangende hopper, men det bliver vel heller ikke til mange hopper denne gang.

Hvordan en NORTHERN DANCER hingst som STARRY NIGHT ( Der jo er som snydt ud af næsen på den gamle ), går sådan af mode, som han åbenbart har gjort, kan være svær at forstå, når man tænker på, at han trods alt har avlet flere klassiske vindere.

Hoppe ejerne skal nok passe lidt på og tømme interessen for hingste holderne og det kan vel ikke være rigtig, at man nødvendigvis skal købe 10 hopper, samtidig med at man investerer i en ny hingst, for at være sikker på, at den får en fornuftig chance i avlen, her i Danmark.

Masser (måske alle) af eksperter vil nok ikke være enige med mine ideer, men det jeg gerne ville opnå, er en langt bedre debat om avlen her i landet, og det dejlige ved avlen er jo, at ALLE HAR JO RET, indtil næste år og så er vi alle sammen, atter blevet meget klogere.

Som afslutning vil jeg gerne slå fast, at selv om en hingst eller andre ikke er nævnt her, er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke mener at de har deres ret, men på grund af pladsen, er det blevet som det er.

Bongo