| PURE SPEED - THE TETRARCH |
Ejer: Mr. D. McCalmont
Opdrætter: Edward Kennedy
Født: Irland
Karriere: 7 starter: 7 - 0 - 0, £11,336
Som toåring: vandt Champagne Stakes, Woodcote Stakes, Coventry Stakes, National Breeders Produce Stakes, Rous Memorial Stakes
Ubesejret 2-year-old Champion i England.
Champion avlshingst i England & Irland (1919); og var yderligere i top tre fire gange og var som bedst anden i avlshoppe listen.
Timeform rated den til at være verdens hurtigste toåring I det 20 århundred
Den døde på Ballylinch Stud den 8. august 1935, i en alder af 24.
THE TETRARCH (1911), var utvivlsomt en af de mest bemærkelsesværdige heste nogensinde har set på det engelske turf, og muligvis OGSÅ den hurtigste. Den blev aldrig slået, men startede kun som en toårig. Det er en sag for spekulationer om en hest med en så fantastisk speed nogensinde kunne have stået en distance på 1600 meter? Stjerne jockey Steve Donoghue, som red ham, troede ikke at den ville det, især da THE TETRARCH var utilbøjelig til at slappe af og kunne lide at være i spidsen i løbene fra starten af. THE TETRARCH´s træner Atty Persse tænkte anderledes: Jeg tror ikke, han nogensinde ville have været slået over enhver distance. Han var en freak, og der vil aldrig være en anden som ham! Man kan sige, at hvis ikke THE TETRARCH stå en mile, var det da mærkeligt, at han far til tre St Leger vindere i fem år.
THE TETRARCH blev opdrættet af Edward Kennedy i Straffan Stud, Co Kildare på Irland, og var ud af den fransk-opdrættet grå Roi Herode - Vahren / Bona Vista. Det var Mr. Kennedy's plan om at genoplive den gode far linje af HEROD (Tartar – Cypron / Blaze) og til dette formål købte han ROI HERODE for £ 2.000. Det følgende forår, efter at have købt ham, brød ROI HERODE ned i hans Chester Cup forberedelse og blev pensioneret til stutteriet straks. Det var for sent på avls sæsonen at arrangere meget for hingsten og Mr. Kennedy havde kun to eller tre hopper selv, der ikke var blevet bedækket. En af disse var den 13-årige VAHREN, der havde vundet et par små løb og hvem Mr. Kennedy havde købt for £ 200. Hun skulle fole sent efter JOHN O´GAUNT og når hun havde gjor dette, ville hun blive ført til ROI HERODE.
Som føl, var THE TETRARCH kastanje brun med sorte pletter. Som han blev ældre, blev han grå med hvide pletter, snarere som om nogle for sjov skyld havde rystet en pensel dyppet i hvidpigmenteret på ham. I første omgang var den kendt som ”The Rocking Horse”, senere, da hans besynderlig farve kom frem, blev han kaldt ”The Spotted Wonder”. Som en unghest, var den meget høj og noget klodset, og Mr. Kennedy blev rådet til at kastrerer ham, i håb om, at han til sidst ville gøre sig som forhindrings hest. Træner Atty Persse, besøgte Straffan Stud før Doncaster Sales, var dog mere håbefuld. Han havde trænet en datter af VAHREN ved navn NICOLA, som var en meget nyttig sprinter. Han kunne godt lide den måde THE TETRARCH gik på og besluttede at købe ham, og han sikrede sig ham for 1.300 Guineas. Han ville have skullet betale meget mere, hvis Mr. D. M. Gant, der ønskede at byde på THE TETRARCH, havde fået at vide af sin træner, at han kun ville gøre en røv af sig selv, hvis han købte en Colt, der var mere tilbøjelige til at en forhindringshest. Ikke længe efter Sales, solgte Atty Persse THE TETRARCH til hans fætter Dermot McCalmont, på daværende tidspunkt en kaptajn i det 7. husar regiment.
I træning på Stockbridge viste THE TETRARCH usædvanlige løfte tidligt på foråret som toårig. Han havde overrasket Atty Persse ved, hvad han havde udrettet i sine første seriøse galopper, og den 5. april blev han formelt prøvet af. Med samme vægte, slog han en ældre, CAPTAIN SYMONS, der vandt et godt handicap på Chester i maj måned, i en galop. Træningen blev gentaget en uge senere, men denne gang gav THE TETRARCH7 kilo til CAPTAIN SYMONS og ti kilo til LAND OF SONG, der var en lovende toåring, der senere skulle vinde Windsor Castle Stakes på Ascot i hans debut. Igen THE TETRARCH vandt i en canter. Tages der højde for omfanget af vægt / alder i april, gav THE TETRARCH i virkeligheden omkring 30 kilo til en stadig meget nyttig gammel handicapper.
Det er klart at, THE TETRARCH var en af de sikreste vinder nogensinde, da den debuterede i Maiden Two-Year-Old Plate i Newmarket på Craven meetinget. Efterfølgende siger meget for den disciplin og sikkerhed der håndhæves i de dage i atty Persse's stald, at den kunne starte til 5/1, og slog en stort felt i en canter med fire længder. Hans næste start var i Woodcote Stakes på Epsom dagen før Derbyet. Mr J. B. Joel 's PARHELION var forventet og vinde dette løb, men efter løbet udtalte dens træner Charles Morton: »Den - THE TETRARCH – er et vidunder og løb forbi min hest, som om den løb forbi et træ. "
Før Royal Ascot, forsøgte Atty Persse THE TETRARCH igen. Det grå blev sat til at give ti pund til to ældre heste, NOROMAC, der vandt 1000 meter Claremont Handicap på Sandown lige efter, og HALLATON, der havde vundet Portland Handicap med 53½ kilo. THE TETRARCH, som burde have fået 35 pund fra de ældre heste på gældende vægt-for-alder skala, vandt galoppen med ti længder. På Ascot THE TETRARCH vandt Coventry Stakes med ti længder.
I den nationale Breeders Produce Stakes på Sandown, selvom han havde et lille uheld, hvor han næsten kolliderede med båndet i starten og bakkede væk og derefter kolliderede med en anden konkurrent, og den var så langt bagefter på halvvejen, at dens chancer så håbløse ud. Men den nåede lige op på stregen og slog CALANDRIA, som den gav 17 pund, med en hals. Dårlig sigtbarhed havde helt skjult starten, og tilskuerne var meget skuffede over THE TETRARCH præstation.
THE TETRARCH startede tre gange mere denne sæson, og vandt dem alle let - Rous Memorial Stakes på Goodwood, Champion Breeders Foal Stakes på Derby og Champagne Stakes i Doncaster. I alt vandt den syv løb til en værdi af £11.336. Han fik 61½ kilo i det Frie Handicap, og det var ti pund mere end den næstbedste, CORCYRA. Det havde været hensigten at starte THE TETRARCH i Imperial Produce Stakes på Kempton, men han ramte sig på kodeleddet på højre forben og kunne ikke starte. Skaden blev pin-brændt som en forebyggende foranstaltning i løbet af efteråret. Desværre var der en gentagelse af den samme skade, det følgende forår og THE TETRARCH så aldrig en væddeløbsbane igen.
I langsomt skridt, havde hesten en tendens han til at krydse sine forben, og dette involverede altid tilstedeværende risiko for, at han ville ramme ham selv hårdt før eller senere. Ligesom mange andre store heste havde THE TETRARCH visse særegenheder og en af hans var en markant mangel på interesse i sex. Det krævede en stor tålmodighed og udholdenhed til at fremkalde lysten til bedækning af eventuelle hopper og den ”ville gribe” om nogen undskyldning for at undgå at udføre sit hverv som en avlshingst. Hans ejer beskrevet THE TETRARCH holdning på stutteriet som meget dårlige, hvilket betød at THE TETRARCH var en avlshingst og kun fik få føl og det blev støt værre i den henseende. Han havde været steril i ti år før hans død i 1935. Han fik kun 130 føl i alt, hvoraf 80 blev vindere. I hans sidste år var denne engang fænomenale væddeløber helt hvid i farven og bruges til at blive redet ned med breve til det lokale posthus.
I betragtning af hvor få føl han fik, THE TETRARCH, resultater i avlen var bemærkelsesværdi flot. Han var Champion avlshingst i 1919, to gange var han tredje på samme liste og en gang fjerde. Han producerede tre St Leger vindere i CALIGULA, POLEMARCH og SALMON TROUT. Hvis disse tre nedarvede udholdenhed, så kunne man finde THE TETRARCH enorme hastighed i TETRATEMA, der senere blev Champion Sire og samme fænomenale speed så man i datteren MUMTAZ MAHAL, som i sin tur er stammoderen til avls stjerner som MAHMOUD og NASRULLAH (og derved også DARBHANGA). THE TETRARCH leverede faktisk et enorm bidrag til fuldblods avlen, et bidrag, der ville have været kolossal meget større, hvis hans lyst til sexlivet ikke havde været så kompliceret (fertility problems)!
Det vilde kræve en hel bog, hvis jeg skulle fortælle dens historie og det indtryk, den gjorde på mig, som har redet den i alle de store lLøb og i træningerne. Men jeg kan give et lille indblik i hestens »Personlighed«, dens kolossale hurtighed og sjældne karakter.
Jeg så den første gang, da den som åring blev ført rundt i »paddocken« under auktionen, hvor Mr. »Atty« Persse købte den for 1.300 Pund. Persse var kendt som en meget dygtig hestemand, men de fleste troede dog, at denne gang var han blevet taget ved næsen.
Hesten var stor og stærk, men farven var grå en sjælden og meget lidt estimeret farve dengang og de store hvide pletter gjorde, at hesten nærmest lignede en kæmpeudgave af en gyngehest. Man fristedes til at tro, at denne hest havde været på jorden en gang før. Fra første gang, den kom i træning, vidste den nemlig, hvad den havde at gøre, og den vidste alt om væddeløb første gang, den blev startet.
Jeg vil aldrig nogensinde glemme denne debut. Det var på Newmarket, og løbet var »The Maiden Two-Year-Old Plate«. Aftenen før løbet var jeg sammen med min ven Whalley og hans forældre. I løbet af aftenen fortalte han mig, at han næste dag skulde ride en virkelig god hest. Og snart opdagede vi, at vi skulde ride i det samme Løb. Whalley fortalte mig, at hans hest hed Mount William, og at den ville vinde helt sikkert. Den havde allerede i forvejen vundet et Løb på en sådan måde, at det havde overrasket såvel publikum som træneren.
Jeg fortalte så Whalley, at jeg skulde ride en hest, som utvivlsomt kom til at give Mount William problemer, men han troede ikke på den mulighed, at hans hest kunde blive slået.
Mine instruktioner forud for løbet gik blandt andet ud på, at jeg skulde cantre ganske roligt til start. Hvis publikum havde fået lov til at se The 'Tetrarchs evner og galop allerede inden løbet, ville Odds falde stærkt med det samme, og det havde Mr. Persse ingen interesse i. Han var noget ængstelig for, hvordan hans hest vilde reagere ved startstedet, for den var nemlig kun blevet prøvet i startmaskine en enkelt gang forud, og det var på Chattis Hill, Mr. Persse's træningsbane. Men jeg frygtede intet, kun det at hesten måske skulle takle bommen, inden den gik i vejret.
Jeg fik plads ved Siden af Whalley med Mount William. The Tetrarch stod musestille, stirrede lidt på Startsnorene, men for afsted ved signalet som en komet. Jeg førte allerede så stort, at jeg havde et kort indtryk af, at der måske var omstart. Mount William lå som anden, men var langt bagefter. The Tetrarch og jeg passerede mål i ensom majestæt.
Dette løb bragte hestens navn på alles læber. Ingen havde nogensinde tidligere set en hest med en så forrygende speed. Dens næste start, som var på Epsom, blev en tro kopi af det første, og den vandt uden anstrengelse.
Så kom Ascot! Igen røg The Tetrarch afsted som en kanonkugle, og vi vandt så overlegent, at jeg var på vej ind til vægten, da den anden hest passerede mål. Jeg vil næsten sværge på, at denne hest før havde været på jorden i en eller anden tilstand. Den kendte alle detaljer i væddeløb. De fem første løb, den startede i, vandt den på samme overlegne facon.
Så fulgte et løb, som jeg kan udtale mig om med større autoritet end nogen anden. Det var på Sandown, og der lå en tyk tåge over hele banen. Pladsen ved starten var tætpakket af mennesker, der var kommet til stede for at beskue dette vidunder dyr fra start.
Som jeg før sagde, havde jeg været nervøs for, at The Tetrarch skulle gå mod bommen i starten, før den gik til vejrs, men indtil nu var jo alting gået godt. Denne gang var ulykken imidlertid ude efter os. Hesten satte pludselig afsted for mig, men der var omstart, og The Tetrarch fik startsnorene ind i munden. Det er klart, at dette generede ham voldsomt, og han rejste sig på bagbenene, men kom dog hurtigt ned igen. Imidlertid kom han ved nedspringet til at berøre heste ved siden af og faldt på knæ.
De andre jockeyer så nu en god chance til at komme afsted, befriet for en skrap konkurrent, og borte var de. Før jeg på ny havde fået The Tetrarch på benene, var de borte i tågen. Afsted for vi, men jeg havde kun et ringe håb om nogensinde mere at nå konkurrenterne. At bruge pisk på 'The Tetrarch nyttede ikke det ringeste, så jeg havde kun det at gøre at lade hingsten galoppere, som den bedst havde lyst til.
Utvivlsomt var dette det hurtigste Løb, der nogensinde har været redet, og vi vandt med et hoved. Men publikum, der var kommet til stede for at beundre hesten, anede ikke, hvad der var sket. De havde jo ventet, at den skulle vinde med adskillige længder. Tågen havde været så tæt, at ingen havde set, hvad der faktisk var hændt i starten. Mr. Persse havde fået den idé, at hesten var blevet skadet på en eller anden måde, og mine forklaringer om starten syntes slet ikke at virke på ham.
Da vi kom tilbage til stalden og træningsbanen, besluttede jeg at vise Persse, at han havde taget fejl. En af de første gange, vi havde hesten ude efter turen til Sandown, red jeg hesten alt det, den kunne præstere. Så forstod Persse, at det var ham, der havde taget fejl, og at det nok alligevel havde været starten, der havde haft så afgørende betydning i det omtalte løb.
The Tetrarch var stadig ubesejret, og de bedste heste indenfor dens årgang i England blev forgæves stillet op som konkurrenter. Det var et sjældent dyr!
Holdes tilbage i et løb kunne den ikke, den ville altid være i spidsen. Den vandt de syv Løb, den startede i som toåring og blev selvfølgelig betragtet som favorit til det kommende års Derby. Diskussionens bølger gik imidlertid højt om, hvorvidt hingsten ville stå distancen eller ej. Efter sin Afstamning var han ingen stayer, og den kolossale hurtighed talte heller ikke herfor.
Den kunde have vundet »Two Tousand Guineas«, men dens træner ville ikke lade den starte. Persse havde som princip ikke at lade hesten starte, hvis den ikke var i fuld Kondition. Jeg er dog ganske overbevist om, at The Tetrarch ville have vundet en ganske let sejr i dette Løb også.
Jeg ville gerne have blevet i Chattis Hill for at ride hesten i træning, men Persse mente, at det var bedre at jeg fulgte med ham til Newmarket for at ride hans andre heste dér og dermed blev det. Mens vi var i Newmarket, fik vi et Telegram om, at The Tetrarch var kommet slemt til skade. Efter at have set på skaden, slettede Persse The Tetrarch fra samtlige dens engagementer.
The Tetrarch kunde have vundet derbyet på grund af sin enorme speed. Men ejeren besluttede, at den ikke skulle starte mere, og året efter blev den sendt til Persse's Stutteri for at gå i avlen.
Som beskeler fik The Tetrarch en kolossal betydning. I løbet af 20 år havde den 130 stk. afkom. Kvantitativt blev han måske nok noget af en skuffelse, men det den producerede, fik en ganske kolossal betydning for det videre opdræt af fuldblodsheste. I denne forbindelse kan man blot sammenligne den eminente opdrætter Aga Khan's store succeser.
Sandsynligvis får vi aldrig dens mage at se på nogen væddeløbsbane, men skulle det virkelig ske, vil det antagelig være en af hans efterkommere. The Tetrarch var uden sammenligning den hurtigste Hest, jeg har redet, og han var sandsynligvis den hurtigste hest, der har betrådt nogen væddeløbsbane. Jeg er glad og stolt over at have kendt og redet dette fænomen af en hest. Hans succes havde nemlig også en stor virkning på min Karriere.
Også i Danmark har The Tetrarch's efterkommere slået godt igennem. Det bør blot fremhæves, at Tetrameter (født 1917) er en søn af The Tetrarch, og at Tetrameter i 1944 var repræsenteret ved derbyvinderen Starshoot, Bellevue, Jack London, Munro, Mascot, Lucky Star etc. Så behøver man ikke at vide stort mere. 19 stykker afkom efter Tetrameter vandt i 1944 i alt 46 Sejre og 125.520 Kr., altså over 6.600 Kr. i Gennemsnit.
Her er en liste over de vigtigste afkom fra The Tetrarch.
