| DET STORE MENNESKE - I DEN LILLE KROP” |
Væddeløbssporten er en verden for sig selv, (før i tiden en by i byen), hvor rigtig mange mennesker har været involveret igennem hele deres liv og for dem har de jo ”kendt” hinanden i rigtig mange år, uden måske at have noget tæt forhold på nogen måde og sådan har jeg vel også haft det med tidligere top træner og jockey Franz Nutz, der siden 1960 har været et navn, som jeg næsten kunne nævne i søvne, hvis jeg var blevet spurgt.
I tilfældet med Franz Nutz og mig selv, har vi hilst på hinanden igennem mange år og der er da også blevet vekslet nogle ord ind imellem og enkelte telefon samtaler er det også blevet til. Mit kendskab til hans utroligt succesfulde trænergerning, har jeg fået mere igennem personer der har arbejdet for ham i mange år, så jeg ville ikke lyve hvis jeg udtalte mig omkring træner Franz Nutz, men det ville bestemt være urigtigt hvis jeg omtalte mennesket Franz Nutz, idet jeg jo aldrig har haft eller gjort mig den ulejlighed at lære ham at kende, men det kunne jeg jo kun bebrejde mig selv for.
På afstand har Franz Nutz altid mindet mig om Agatha Christie´s berømte belgiske detektiv Hercule Poirot og det er absolut ikke den komiske side af den berømte belgier, men derimod den altid ulastelige påklædning og fornemmelsen af, at han altid er mere end 100 % fokuseret på det hele, har styr på tingene og alle detaljer er på plads. Det er en mand man kan bede om at passe sin pung i femten år og finde den urørt, når man hentede den igen. Altså en mand uden åbenlyse fejl og skjulte dagsordner! Samtidig med dette er det vel normal kendt, at han også er en mand med et vist heftigt temperament i den lille krop, men er det netop ikke det, der er drivkraften i store personer?
Jeg har igennem de sidste par år nærmest haft en fast aftale om at besøge Franz Nutz, så vi kunne få os en god galop snak, med henblik til en artikel senere hen, men samtidig er der jo allerede skrevet mangt og meget om ham og hans karriere, så det ville nok være en smule svært at fortælle noget, som mange ikke på forhånd ved, men det afholdt mig ikke fra at have lysten til at møde den tidligere træner, under private forhold, som det endelig lykkedes at få gjort for et par måneder siden.
Da dagen oprandt, blev besøget gjort sammen med en af Franz Nutz tidligere hesteejere og gode ven Hans Erik Westerberg, der samtidig nærmest er et levende leksikon med hensyn til Franz Nutz liv og karriere. Det skulle vise sig at blive et par meget interessante timer, da vi først var blevet budt velkomne og serviceret af vores gæstfrie vært. Der gik ikke ret mange minutter i vores samtale før en lidenskabelighed og passion viste sig fra Franz Nutz og det blev en eftermiddag af de lidt mere anderledes og allerede da jeg forlod lejligheden i Virum, havde jeg et brændende ønske om virkelig at kunne præsentere dette meget store menneske, der ”bor” i så lille en krop, på skrift!
Det hele startede i Østrig, hvor Franz Nutz som seksten årig ikke fyldte meget i landskabet og han var så lille, at faderen faktisk var bekymret for hans fremtid, men på en af faderens mange arbejdsrejser, hvor Franz var med, sukkede faderen tilfældigt en dag på et kontor: Ak, Ak, hvad skal der dog blive af lille Franz? En ansat på det kontor som de besøgte, overhørte spørgsmålet og det skulle senere vise sig, at han selv var amatørrytter og da han så Franz, sagde han ligeud: Han skal da være jockey! Hvortil Franz selv straks sagde Nej – Nej, ud fra den simple årsag, at han ikke vidste hvad det var.
Jeg tror ikke at folk i dag kan forestille sig, hvordan det var at være lærling tilbage i tiden og specielt i en væddeløbsstald, uanset om det var en trav eller galop stald, men det var absolut ikke nogen dans på roser. Franz Nutz husker med tydelighed hvor tit han gemte sig i et hjørne og græd, i sine første lærlinge år og det var han ikke ene om. Det har vi alle sammen været igennem, for vores læremester og hans staldfolk mente åbenbart, at det var nødvendig at ”banke” respekten for hestene, ind i hovederne på os. Sjovt nok kommer vi alle igennem de hårde tider og vi kom ”ud på den anden side” som voksne mænd, med respekten for noget af det mest dyrebare, at opnå succes med de heste du havde ansvaret for. Nogen gjorde det så efterfølgende bedre end andre!
Efter endt lærlinge tid blev Franz Nutz første jockey for tre forskellige store hesteejere i Østrig.Han var også på vintervisit i Egypten, hvor han bl. a. red araberheste for den senere top verdens træner Maurice Zilber. At han skulle ende i Danmark var en tilfældighed af de helt store, men det skyldtes først og fremmest lærlinge vennen Vinzenz Vogel, som var flyttet til Danmark og på den første - meget omskrevne ferie – som Franz Nutz havde i Danmark, hvor han besøgte Vinzenz, indtraf den mærkelig hændelse, at han kom til at ride den danske Oaks vinder PILET (Rockefella). Dennes normale jockey Jack Egan var faldet af tidligere på løbedagen med ZUCCO SCARLETT (Zucchero). Efterfølgende havde Henning Højelse lagt et vist pres på træner Axel Thorngren, for at hans ven Franz skulle ride hende, hvilket træneren til sidst gav efter for og i det lånte tøj fra vennen Vinzenz red Franz PILET til sejr og det var den 6. august 1960. En sjov episode fra løbet var, at Franz som fulgte efter Vinzenz, som red RAADVADDAM (Prince), i løbet pludselig hørte ham råbe: Nu går de! Hvorefter Franz tænkte: Hvorfor går du så ikke også? Men der var ingen reaktion fra Vinzenz, så derefter bad Franz Nutz sin hoppe om at accelerere, hvilket hun gjorde flot til sejr og det var før Vinzenz, så det blev til en flot dobbeltsejr for Stald Ginge.
Den store succes som Franz Nutz har haft som både jockey og træner er ikke noget tilfælde, idet han indeholder de vigtigste følelser for succes, hvilket er – lidenskaben, kærligheden og ydmygheden – over for sin sport og læg mærke til, at han som en af de få i sportens historie, forsat næsten kommer hver eneste løbedag på Klampenborg og han er også fast mand til det tyske Derby. Franz Nutz elsker simpelthen hestene og galopsporten.
I tilfældet med Franz Nutz er det ligesom med mange andre af væddeløbssportens store trænere, blevet sagt, at de jo havde mange gode heste i træning, men det er nok den mest forkerte sætning man overhovedet kan høre i omtalen af succes, idet realiteten faktisk er den, at Franz Nutz ”SKABTE” mange gode heste, ud af det materiale som han i bund og grund stillede sig selv til rådighed for og det er årsagen til han skal nævnes som en af Dansk galops sports største trænere igennem historien. Man skal her især huske på at Franz Nutz igennem karrieren har sagt nej tak til virkelig mange heste, ud fra det synspunkt, at han ville have tid til dem alle sammen og derved aldrig har haft det store antal heste i stalden. I mange tilfælde kan det nævnes, at gode heste skaber trænere, men i det omvendte tilfælde, er det de gode og rigtig gode trænere, der producerer stjernerne på samlebånd og det er forskellen! Lad os kigge lidt nærmere på hvordan Franz Nutz skabte disse store stjerner igennem sin karriere.
Hvis vi skal starte med et unikt område, er der nok ikke så mange der har spekuleret over, at Franz Nutz faktisk var lige succesfuld med hingste som med hopper igennem karrieren. Det er der virkelig ikke mange, af sportens super trænere, som vi har set og kendt, der magtede. Grunden til at Franz Nutz lykkedes så flot med dette, skyldtes helt sikkert, hans store kærlighed til alle sine heste i stalden. Mange trænere vil ikke have at der bliver kælet for meget om deres heste, idet de er konkurrence dyr, men en af Franz Nutz store forcer var virkelig, at de – hestene – var hans børn og alene på det grundlag, er der en forskel fra Franz Nutz og mange andre af de store navne og her tænker jeg på både trav og galop trænere.
Lidt tilbage om påstanden om det gode materiale som Franz Nutz havde! Jeg vil påstå, at kun Franz Nutz og ingen andre trænere havde skaffet opdrætter og ejer Fru Kiss Carl sin sidste klassiske vinder, da SOURIDO (Barado) vandt Svensk Derby i 1978. Franz Nutz brugte meget tid på hesten med de svage ben og selv på den svenske derbydag stod hesten på vandslangen inden det store løb. (den kolde vandslange var noget man brugte til at køle skrøbelige ben ned med efter træning, men i dette tilfælde var det før løbet). Jeg skal huske at nævne, at SOURIDO udover den flotte svenske Derby sejr, kun vandt sit maidensløb som toåring i september måned og bare det faktum er vel et klart bevis at det ikke kun var på talentet alene, at hesten blev klassisk vinder.
Et par historier kan måske fortælle, hvor tilfældigt og hårdt et erhverv at trænergerningen er. Lad os starte med hesten PRÆSIDENT, som Karl Krøyer havde købt af Egestedgaard Stutteri og den havde han sat i træning hos Franz Nutz. Lad det være sagt med det samme, at det var et ondskabsfuldt bæst, som ikke var til at styre og personalet havde svært ved at holde den, når den blev longeret, men Franz ville ikke give op og en dag hvor han jagtede den rundt i longen, sparkede PRÆSIDENT ham i det nok mest følsomme område på en mand, som kunne have været totalt ødelæggende for eventuel senere avls karriere og Franz Nutz fløj vitterlig igennem luften og lignede mere en død end levende. På spørgsmålet om skadestuen, var den lille østriger absolut ikke samarbejdsvillig, men resten af dagen havde han en aktion som var så hjulbenet, at det ville have gjort John Wayne misundelig. Næste morgen lagde personalet godt nok mærke til, at træneren ikke sad ned overhovedet i det første hold heste i træningen og endelig derefter kunne man få manden til læge behandling. Historien ender faktisk rigtig godt for træneren, for da han bad ejeren om at flytte hesten, gik denne direkte tilbage til opdrætteren, hvor han meget sportsligt fik tilbudt en anden unghest, hvis han ville bytte, hvilket Karl Krøyer accepterede og navnet på den nye hest var BLUES (Elopement).
Tag en hoppe som FABELLA (Elopement), der absolut ikke fra starten af, var noget som Franz Nutz syntes særlig meget om. Hun blev som regel redet af en meget ung og let knægt ved navn Jan Birkvel. Sidst i lottet på en seks til otte heste, idet hun ikke kunne følge med, men en dag til trænerens store forbavselse kom hoppen dampende forbi ham under et arbejde. Det var ensbetydende med en skideballe til knægten, der forsvarede sig med, at han ikke kunne holde hende og fra den dag af overtog Franz Nutz selv FABELLA imellem sine pas heste Ja, I læser rigtig, han havde selv sine egne to til fire heste i stalden under hele karrieren og om FABELLA er resten jo bare historie.
Med hensyn til grundlaget for træner succesen er svaret ganske enkelt. Hestenes grund kondition, som altid var 100 % i orden og herfra kunne han med sin dygtighed finde den absolut bedste form på lige nøjagtig de rigtige tidspunkter og hele tiden havde han også tankerne på det næste løb. Der var ingen heste der blev ”jagtet” hos Franz Nutz, men alligevel vandt han løb med næste alle de toåringer han havde i træning. Hemmeligheden var grundtræningen og de mange trave ture i dyrehaven og rundt om stalden om vinteren kunne måske nok virke nytteløse, men det var derfor, sammen med det fantastiske blik han havde for sine heste, at de var klar fra sæsonstarten og alligevel også vandt større løb sidst på sæsonen.
Med hensyn til de mange detaljer som Franz Nutz altid havde styr på, kan jeg bl. a. nævne gulerødder, som han gav sine heste i rigt mål og specielt i deres ”private samtaler”, blev der givet godbidder, men for at der ikke skulle ske noget med at hestene skulle få noget galt i halsen, ja så var gulerødderne altid skåret i skiver i passende størrelser og så passer man virkelig på.
Franz Nutz kærlige måde at behandle sine heste på, var helt sikker også årsagen til, at en hoppe som FORN VELL (Air Trooper), udviklede sig til det hun gjorde. At forbedre en ældre hoppe så kraftigt som tilfældet var med netop denne import, som han først modtog som treåring, var bemærkelsesværdigt og i tre sæsoner vandt hun fjorten sejre inklusiv Jockeyklubbens Ærespræmie, Fyensløb samt Sceptre Stakes og de to sidstnævnte løb var som fem åring. Et andet tilfælde med den store kærlighed jeg vil nævne er hesten PRIMUS (Premonition), som for sin første ejer vandt Derby Trial Stakes i 1970, men en skade så desværre ud til at afslutte karrieren før tid. Franz Nutz ville ikke give op og fik lov til at købe hesten for slagteprisen og senere hen gjorde han den sammen med nye ejere til en af de bedste stayere i perioden, hvor den vandt syv løb inklusiv OP Pokalen (to gange) på Jägersro og Prix Remy Martin og endnu engang havde trænerens stædighed og kærlighed vist, at disse to store følelser kan fører til noget godt.
Nu var det ikke kun med hestene at Franz Nutz havde succes som træner. Han var en virkelig god læremester for unge jockeyer og hans fire lærlinge; Kim Andersen, Kim Krøjsfelt, Helle Kristensen og Karina Dahl Jørgensen vandt alle ”lærlinge championatet” Extrabladets Gyldne Hjelm. En af Franz Nutz fodermestre Gert Jensen blev selv senere champion træner i Klampenborg og som det kendertegner mange af de store dygtige trænere, havde han en hel del folk der var ansat i rigtig mange år og så vidt jeg ved, er det kun sket en enkelt gang, at han – Franz Nutz - har undskyldt en af sine utallige ”skideballer” til en ansat, da denne ellers meget rolige mand efterfølgende blev tosset og sagde: At nu kunne han rende ham i r…. Han gad ikke mere! En anden episode var da hele ”holdet” af ansatte kom direkte fra en fest i deres pæne tøj – til tiden – og da de alle blev fyret på stående fod, fik tonen dog en anden lyd, da de alle vendte rundt og begav sig hjemad!
Uagtet sine mange timer i det daglige arbejde, var/er Franz Nutz også et menneske der bekymre sig om sine medmennesker og han havde altid tid til at besøge sine syge venner. For eksempel var han den eneste person til stede, da hans tidligere arbejdsgiver Willie Waugh sov stille ind på Gentofte Amtssygehus og han glemmer aldrig de mennesker han holder af. Med hensyn til økonomien tror jeg ikke at der findes en person i denne verden, der ville kunne fortælle, at Franz Nutz havde betalt sine regninger eller lønninger bare fem sekunder for sent og hver en eneste øre var der altid. Hvis en af staldfolkene var syg (eller blev væk) var det ikke ligesom i andre stalde, hvor dem der mødte bare måtte løbe lidt stærkere. Næh, den fraværendes løn blev trukket og delt ud imellem dem, der havde taget sig af hans heste! Det er aldrig sket andre steder. Franz Nutz har kun brugt et foderfirma i hele karrieren og samarbejdet med Brogaarden startede på de samme datoer, som han startede og lukkede sin trænergerning. Samtidig var han ikke særlig glad for at sætte sine trænings priser i vejret, når dette blev nødvendigt og han syntes at hesteejerne havde udgifter nok i forvejen.
Netop denne respekt for udgifterne for hesteejerne betød også, at man aldrig så Franz Nutz som køber af åringer på auktionerne og derfor har han aldrig foreslået en plag til en kunde. Træneren modtog faktisk kun heste i træning, som hesteejerne selv kom med og dette faktum beviser vel alt om, at han skabte stjernerne ud fra de heste han blev tilbudt og ikke dem som han selv fandt.
Det er klart at man skal spørge en succesfuld træner om hvilken af de mange stjerner, som han selv syntes var den bedste hest. Det er et spørgsmål, som mange trænere ikke kan lide at få stillet og det kan være for ikke at træde på nogens følelser, eller det kan også være ud fra det faktum, at det er utrolig svært at sammenligne heste over en længere årrække. Franz Nutz havde imidlertid ikke problemer her og svaret falder prompte: Det var KINGI! For dem der ikke skulle vide det, er KINGI kælenavnet for CLARION KING (Roi Soleil) og på det efterfølgende spørgsmål om hvorfor netop lige den, kommer svaret lige så hurtigt: Man vinder ikke 25 løb i den klasse han løb i, uden at være noget helt specielt. Man bliver ved med at prikke lidt og spørger om ikke der var nogen svagheder ved denne hest: I bund og grund ikke, bare han havde sine konkurrenter indvendigt for sig i opløbet, så skulle han nok slå dem med sin fænomenale speed!
CLARION KING vandt som toåring Dansk Opdrætningsløb, Produce Stakes, Dansk Kriterium samt Vinterfavoritternes Ærespræmie: I den klassiske sæson blev det til sejre i Dansk Forårsløb (Dansk 2000 Guineas), Derby Trial og Skandinavisk Grand Prix, mens han som ældre hest vandt en lang række store løb med Jockey Club Cup, Skandinavisk Grand Prix og Golden Mile som de største sejre. CLARION KING blev kåret som Årets Hest både som 2- og 3-årig, og han kunne i en uge faktisk også kalde sig Derbyvinder, men på baggrund af en af de mest omdiskuterede sager i skandinavisk galopsport gennem tiderne, fratog man CLARION KING sejren i Dansk Derby.
Den sag med CLARION KING i Dansk Derby var dog ikke den største skuffelse, som Franz Nutz har oplevet. For ”røveriet” i 1971 hvor SORTE SLYNGEL (Elopement) endte med at blive diskvalificeret i Dansk St Leger, efter at den havde vundet en let sejr. (jeg så selv løbet og kan stadigvæk ikke fatte den dom), var den største skuffelse i karrieren. Franz Nutz havde med det samme smidt sin licens foran voldgiften, da de havde dømt og det er en sag der den dag i dag smerter hos træneren. SORTE SLYNGEL var på det tidspunkt ejet af sportens formand Ejler Rasmussen og han måtte først ønske Stald Else Maria tillykke med sejren til CREPELLAN (Crepes d´Enfer), som nu vandt løbet i stedet for. Da han efterfølgende forsøgte på at dæmpe gemyttet hos sin træner, ved at give ham en check på de procenter som Franz Nutz skulle have haft, så satte det bare sindet endnu mere i kog. Det havde overhovedet ikke noget med økonomi at gøre og checken blev da også sendt retur straks, for hos Franz Nutz var det et spørgsmål om retfærdighed og ikke noget andet.
Lidt fakta om Franz Nutz danske karriere og efter den første jockey sejr med PILET i 1960 blev det til i alt 85 sejre i sadlen og den 16. oktober 1965 vinder han på SE OG HØR (Bey) sin sidste sejr i sadlen. Trænerkarrieren startede for alvor den 28. maj i 1966, hvor Franz Nutz sender TWISTER (Andros) til sin første trænersejr og 532 sejre senere, den 26. september i 1992 bliver BUXTINO (Bustino) den sidste vinder fra den lille østrigers hånd. Franz Nutz sadlede i sin lange karriere som træner 28 klassiske vindere.
For at summere op til slut, har det været et fantastisk liv for Franz Nutz, som virkelig bygger lidt på tre tilfældigheder: den første, som startede med faderens nærmest ”råb om hjælp”, med hvad han skulle gøre med sin alt for lille søn! Dernæst den meget omtalte ferie i Danmark i 1960, hvor et styrt af Jack Egan, i et løb, ændrede adressen permanent for Franz Nutz og endelig da Jørgen Lauritzen spurgte: Har De ikke lyst til at bliver træner? Franz Nutz valgte rigtig i alle tre tilfælde og derfor har jeg haft fornøjelsen at møde ham og lært ham at kende! Franz Nutz var helt klart den ægte vare!
Bongo