DENNE HER KAN VINDE MELBOURNE CUP - I FREMTIDEN!


Jeg tror ikke at mange kan sætte sig ind i hvor meget jeg følger med i det daglige, da væddeløb jo er mit liv og levestil, men dette kan måske fortælle lidt om det!

Selv om jeg ikke skriver mere om dansk galop, har min interesse for galopsporten aldrig været større end nu og pludselig har jeg så fundet en kommende Melbourne Cup vinder! Nej ikke noget med at finde vinder til et lille løb i provinsen, nej jeg skal absolut fortælle hvem der i fremtiden kan vinde verdens sværeste fladløb på kloden og alle kan vel forstå der skal en meget speciel hest til at gøre dette, men jeg har fundet den nu og den vil fra 2017 og fremefter blive hest og følge i Melbourne.

Hesten er den fireårige H. H. Aga Khan vallak Vazirabad (Manduro), der har alt det der skal til: Den står hele dagen og har den mængde speed der skal til og den har allerede bevist at den kan rejse lang, men det mest vigtige af alt, er det faktum den er en vallak. His Highness Aga Khan har her en super stayer der ikke har den store avlsværdig og det ville pryde de grønne farver med en Melbourne Cup på deres i forvejen store CV med Gr.1 vindere over det meste af kloden! Da hesten kun er fire år kan der jo ikke blive tale om nogen MC start i år.

I søndags vandt den Gr.2 Prix Vicomtesse Vigier på Saint-Cloud over 3100 meter og det skete efter det samme mønster som tidligere, hvor den bliver lagt bagerst i feltet de første par kilometer, for derefter at afgøre løbet på de sidste 600 – 800 meter. Det var det samme vi så da den tidligere på året vand Gr.2 Dubai Gold Cup i Dubai.

At det er en rigtig god hest kan der ikke være nogen tvivl om, og på grund af Vazirabad er vallak, er det vel kun Frankrig, i Europa, hvor den kan starte i Gruppe 1 løb og træner Alain de Royer Dupre tænker også på Gr.1 Grand Prix de Saint-Cloud for næste start og det vil jo også sige, at hesten karriere ligger ude i kontinentet. Alain de Royer Dupre har prøvet og vinde Melbourne Cup i 2010 med Americain (Dynaformer) og jeg må sige at den på samme tidspunkt lå mindst en klasse under Vazirabad.

Jeg tror ikke H H Aga Khan sælger denne vallak, siden han ikke gjorde det efter treårs sæsonen og er ret overbevist om, at der i det skjulte mellem ejer og træner er bestilt billetter til Melbourne til november 2017. Nu må jeg bare finde ud af hvordan jeg kan få den bedste pris på min skøre ide og det kræver jo nok man møder op i England eller Irland og søger efter den bedste anti-post price!

Selvklart er afstamningen i orden på Vazirabad og den stammer fra det blod som H H Aga Khan opkøbte fra Jean-Luc Lagardere og dens mormor Visor (Mr Prospector) avlede bl. a. en hest som Visindar (Sinndar), som var et af de største talenter jeg på daværende tidspunkt havde set, men (kan næsten ikke sige dette) jeg mener at H H Aga Khan og træner Andre Fabre lavede en fejl, da de startede den i The Derby i 2006, hvor den var femte. Havde de holdt denne hest på de 1600 – 1800 meter distancer, var det blevet en champion.

For jer der ikke spiller så langsigtet kan samme ejere måske hjælpe jer på lørdag, hvor Harzand stiller op imod bundtet af Coolmore heste og det er en hest med en kolossal motor og jo mere regn fra nu af og frem til løbet vil gøre det hele bedre.

Harzand (Sea The Stars) blev femte i hans debut i et stort felt sidste september på Gowran Park over 1600 meter og startede denne sæson den 27. marts med en overlegen sejr i Cork og denne gang var distancen 2000 meter, i et løb hvor den løb væk fra sine konkurrenter i opløbet.

I sin næste start, årets første seriøse derby test – Gr.3 Ballysax Stakes – over 2000 meter på Leopardstown, viste Harzand virkelig klasse og plukkede snakhesten Idaho (Galileo) ned igennem opløbet og vandt som en klar klassisk kandidat og dette løb har vi tidligere set vindere som Galileo, High Chaparral, Yeats og Fame and Glory, så man var ikke i tvivl i Irland om, at man havde set en top hest, der måske vil være en bedre til Gr.1 St. Leger på Doncaster senere på året.

Harzand er en halvbror til Harasiya (Pivotal), der vandt Gr.3 Silver Flash Stakes og placeret i både Gr.2 Debutante Stakes og Gr.1 Moyglare Stud Stakes. Andre halv søskende inkluderer Listed Finale Stakes vinderen Hazarafa (Daylami) og Gr.3 Give Thanks Stakes andn hesten Haziyna (Halling). De er imellem de første fem føl ud af Gr.3 Athasi Stakes vinderen Hazariya (Xaar), der selv er halvsøster til mormoderen til Gr.1 British Champions Fillies & Mares Stakes sejrinde Seal Of Approval. Mormoderen, Hazaradjat (Darshaan) avlede selv syv vindere inklusiv Gr.3 Blue Wind Stakes vinder og Gr.1 Irish Oaks tredje hesten Hazarista og den Listed placerede Hidden Brief (begge efter Barathea). Hazaradjat er også bedstemor til Gr.3 Concorde Stakes vinderen Hamairi, Listed Testimonial Stakes vinder og Gr.3 anden hesten Hanabad samt Listed Silken Glider Stakes anden hest Maryellen’s Spirit. Oldemoderen er Gr.1 (dengang) Flying Childers Stakes og Gr.1 Middle Park Stakes vinder og avlshingst Hittite Glory. Det er samme moderlinje som den tidligere australske super hoppe Streama (Stratum) der vandt fire Gr.1 løb ”down-under” inklusiv Australian Oaks.

H H Aga Khan har ikke vundet The Derby siden 2000, med Sinndar og det er bestemt ikke utænkeligt, at Harzand kan føre de kendte grønne farver til en ny triumf.

Dette var hvad vi skrev den 2. juni 2016!


DETTE ER HVAD DER ER SKET SIDEN!


DET BLEV MERE SPÆNDENDE END NØDVENDIGT!

Få timer før engelsk derby havde Harzand spredt en sko og folkene bag hesten blev pludselig nervøse for dens deltagelse, men heldigvis var uheldet uden alvorlige skader, så man besluttede sig til at starte, og blev belønnet med en flot klassisk sejr. Det var den femte vinder for His Highness The Aga Khan, der med denne sejr tangerede den rekord som hans farfar havde.

Det er meget vanskeligt og sammenligne Harzand med mine andre Derby vindere, (Shergar in 1981, Shahrastani in 1986, Kahyasi in 1988 og Sinndar in 2000). Men det bedste minde har jeg af Shergar rundt Tattenham Corner og i mine øjne var han bare i en canter, sagde HH Aga Khan efter sejren.

Træner Dermot Weld og jockey Pat Smullen kunne begge fejre deres første The Derby sejr, da den Aga Khan-ejede Harzand kunne afvise favoritten US Army Ranger (Galileo), og Idaho (Galileo) (begge trænet af A O’Brien), der blev tredje. De tre første er alle trænet i Irland, hvor Wings Of Desire klarede sig bedst for englænderne som fjerde, men de første tre var klart i front over stregen.

Fjerde Gr.1 vinder for Sea The Stars!

Sea The Stars (Cape Cross) kunne “sire” sin fjerde Group One vinder med Harzand. The Sunderland Holdings-opdrættede avlshingst, vandt The Derby i 2009, star opstaldet på Gilltown Stud i Ireland til en bedækningspris på €125,000.

Tre uger efter sejren i Epsom var turen kommet til Irish Derby og denne gang kunne Harzand tilføje endnu en klassisk triumf, da den kunne holde sim gamle konkurrent Idaho fra live og det var med den Jim Bolger trænede Stellar Mass (Sea The Stars) på tredjepladsen. Det var en sejr hvor Harzand virkelig beviste han er en lille fighter og den havde i løbet hjælp af sin stald kammerat Ebediyin (Raven’s Pass), der sørgede for et godt tempo under hele løbet, hvilket er Harzand’s store styrke.

Også her var der tale om den femte sejr i løbet for HH Aga Khan, som tidligere havde vundet med de samme fire der også tidligere havde vundet det engelske. Det var træner Dermot Weld’s tredje sejr i løbet, efter Zagreb (Theatrical) havde vundet i 1996 og Grey Swallow (Daylami) i 2004, og det var den anden sejr for Pat Smullen, der også havde redet den sidstnævnte til sejr.

Efter denne start kom der en lille sommer pause hvor de fleste forventede, at hesten skulle dukke op igen i Englsk St. Leger, hvilket den ikke gjorde og i stedet for startede den i denne sæson mest frygtede felt iIrish Champion Stakes, over en distance 2000 meter, der på forhånd ikke lå lige til den og den blev til en placering som ottende. Hvorfor man man valgte netop dette løb til hesten er nok uforstående for mange, men det alle glæder sig til nu er Prix de l’Arc de Triomphe, hvor det er planen at Harzand skal starte igen og lad mig sige det på denne måde; hesten vil her få en passende distance, med en normalt blød bane og med et garanteret hårdt tempo undervejs, så er det den der dukker op til slut?

VAZIRABAD!

På en pause på omkring to måneder dukkede Vazirabad og igen og det sket i Gr.3 Prix Gladiateur over 3000 meter, hvor den blev redet af Christophe Soumilllon med stor fortroenhed, men hesten var en smule ”ringrusten” og måtte arbejde lidt for sejren til slut, men der er ingen tvivl om, at den maglede et løb i kroppen og den har et par spændende stayer opgaver inden sæsonen er slut og der er den uden tvivl mere skarp og bliver svær og have med at gøre.

21. september 2016


TILBAGE TIL VORES GALOP ARKIV