GURLI MADSEN - 80 ÅR.

Så er de første fire snese år rundet og interessen for Galop sporten er stadigvæk lige brændende og den næste sejr er lige så velkommen, som den forrige var.

Fynske Gurli Madsen har nu været involveret i fuldblod i over 65 år og mange ville nok mene, at det var tiden til og trappe ned, men den tanke har aldrig faldet Gurli ind.

For undertegnede er det et dejligt interview og skulle lave, idet jeg faktisk omkring 1970, under mit første ophold på Fyens Væddeløbsbane, blev involveret med og lærte Gurli og kende, da jeg var fast "trækker" for staldens dengang store stjerne, den lækre FIRFIELD, som også jeg havde et specielt forhold til.

Mange er de gange hvor jeg rejste med til Klampenborg og mange er de gange, hvor det kun blev til en andenplads, i stedet for den forventede sejr, men lige sjovt var det altid. Specielt var det dejligt at opleve - de dengang mange tilskuer - beundre ikke kun FIRFIELD, der var et virkelig pragt eksemplar, men så sandelig også den ældre dame fra Fyn, i paddocken.

Gurli Madsen begyndte at kommer på Fyens Væddeløbsbane i 1935, idet hendes fader Karl "Bondestue" Knudsen havde travheste der og Gurli kørte såmænd også travløb med stor succes og hun var også vinder af det Dameløb - på Amager - hvor top stjernen TELLA THE GREAT blev alvorlig skadet og bevirkede at der blev sat en mangeårig stopper for damernes udfoldelser på travbanen.

Gurli er kontor uddannet hos den store - på da tidens - trav hesteejer K. M. Gudmundsen og kørte flere heste for ham og der var heller ikke andre tilbud, end et enkelt galop for damer, om året, men galoppen begyndte også at trække og Gurli begyndte at ride ud for en af banen førende træner C. Møller Pedersen. Under krigen var Gurli Madsen bosat i København, hvor hun videre uddannede sig - på ugebladet Ude og Hjemme - og samtidig havde hun sin galophest "Stingray" stående på Enghavelyst.

Det blev til en lang cykeltur hver morgen, fra bopælen omkring Amalienborg og til Enghavelyst - for at arbejde med sin hest - for derefter at forsætte til arbejdet på B�lowsvej.

I stalden hos C. Møller Pedersen var der en Jockey ved navn John Madsen - der vandt omkring 150 løb i sin karriere - og han blev en af Gurlis læremester i sadlen og senere hen skulle det vise sig, at samarbejdet udviklede sig til giftermål i 1945 og i 1947 blev deres datter Ina bragt til verden.

Gurli og John har siden arbejdet sammen om deres store kærlighed til galop sporten og efter endt professionel karriere, fik John også Amatør licens.

Den professionelle galop sport på Fyn blev nedlagt og selve galopbanen skulle efter planerne nedlægges, men her blev banens ihærdige amatører enige om, at man ville kæmpe for sagen og derved blev galopbanen på Fyn reddet og bevaret.

John og Gurli Madsen lagde mange kræfter i dette "projekt" og en amatør stald blev grundlagt og al fritiden blev brugt på hestene og der blevet redet løb, ved hver en lejlighed og de fynske Galop elsker burde nok engang imellem skænke Madsen parret, en kærlig tanke, for bevarelsen af banen.

Ind imellem skulle det legendariske værtshus - Bondestuen - også passes og dette sted havde Gurli overtaget efter faderen og ført videre i samme ånd. Intet sted i Danmark, har vel tidligere fungeret som mødested for både trav og galop folk, som netop dette og hvis væggene kunne tale i de lokaler, der endnu eksisterer, vil der kunne udskrives rigtig mange manuskripter, til underholdnings branchen.

John Madsen var dog med i en sidste gerning for dame amatør sporten i landet idet man næsten havde fået gennemført, at amatør herrerne skulle ride for sig selv, så damerne kunne få et løb engang imellem, for dem selv.

John Madsen stillede op og red i et løb sammen med dem i Klampenborg og selv om, at han absolut ikke var særlig populær, i visse kredse, på dette tidspunkt, kan vi da efterfølgende kunne takke ham for den fornuftige holdning, han havde til disse ting.

En svigersøn til Ina dukkede også op og Jørgen Tølbøll var navnet og det tætte samarbejde indenfor galoppen var der lige fra starten af, selv om at der skulle pudses nogle kanter af hist og pist.

En morsom episode var da Gurli passede og plejede en af Jørgens heste - kan ikke huske navnet - på banen og red de daglige arbejder, men da Jørgen fandt et passende amatørløb i Klampenborg til hesten, tog han glædeligt fløjtende af sted og satte en af de lokale - og meget dygtige - kvindelig amatører på.

Hesten vandt uden besvær og Jørgen måtte havde troet, at "svigermor" var blevet for gammel til og ride løb, siden han tog sådan en beslutning, men DET BLEV ÆNDRET.

Gurli sluttede med at ride løb først i halvfjerdserne og det er blevet til en 50 - 55 sejre, men hun forsætte med at ride arbejder i en lang tid endnu indtil, ja til hun faktisk ikke kunne mere. Den daglige gang i stalden er dog noget som Gurli aldrig bliver træt af og det er jo efterhånden blevet til nogle timer der.

Af de mere kendte heste i amatør perioden var udover FIRFIELD, heste som TOLEDO - OTTER ROCK - MYTHOLOGICIAL ( 25 sejre )- KING LOREN.

Et barnebarn Le Tølbøll skulle komme til at sætte endnu mere skub i sagerne, idet hun havde arvet familiens store kærlighed til Galop sporten og så snart at det kunne lade sig gøre, kunne man finde et nyt Tølbøll navn, i amatør løbene og der kom hurtig sejre til.

Det efterhånden meget traditionsrige væddeløbsnavn, Stald Brændeholm, er taget ud af Gurli Madsen`s moders navn og derfor følger dette navn også børnebørnene, så det er et psydonym som vi måske vil se i mange år endnu indenfor sporten.

Alting gik rigtig forrygende på dette tidspunkt, hvor Le startede med at ride løb, men der var også ved og opstå et problem, idet at staldens heste var ved at være for gode til at starte i amatørløb og da Le gerne skulle forsætte med at ride dem opstod tanken om, at Gurli skulle søge licens som professionel træner.

Formand Johan Moresco gav grønt lys for ideen og herved blev det således, at en af dame amatør sportens store forkæmperne, skulle slutte sin karriere som professionel, uden at det dog på nogen måde har ændret hendes syn på sporten.

Gurli mener selv nu, at der er ved at været for mange heste i træning i de sidste par år og vil meget gerne skære ned på bestanden, men det er også svært, når trofaste venner og ejer bliver ved med at komme med heste, men når Le starter på sin uddannelse, bliver vi nød til at skære i antallet og derfor ser vi heller ikke ret mange nye "ansigter" på vores lille staldrunde.

Den eneste nye jeg kunne finde var PARADE ( IRE ) ( Lycius - Chevlot Amble/Pennine Walk ) og han er en ny hest, som var utrolig dyr som plag, men han har endnu ikke bevist noget på banen, men han er en lækker hest og så må vi se til sommer.

CHIEF RESPONSE ( GB ) ( By My Chief - Red Rosein/Red Sunset ). Den tidligere Rosengårdsløbs vinder er nu blevet kastreret og vi håber at det hjælper på temprementet, for klassen har han jo bevist, at han har.

BOOBS PRESSURE ( SWE ) ( Abaco Prince - Under Pressure/Keen ). Går efter de svenske storløb og er meldt i Svensk Derby, selv om at man afstamningsmæssigt, måske har svært ved at tro på, at hesten ville kunne stå distancen.

GRAND FIVE ( GB ) ( Spectrum - Iberian Dancer/El Grand Senor ). Er en hest vi venter os en del af og vi håber og få lidt glæde ud af ham i den kommende sæson.

Le er en dejlig pige og hun har et dejlig tag på hestene og vi har haft mange skønne oplevelser sammen og det er også dejlig, at hun nu vil til at tage sig en uddannelse og derfor er det forståelig nok, at bliver hun nok nød til at nedtappe sin løbsdeltagelse i fremtiden.

Om fremtiden siger Gurli, at vi nu tager en dag af gangen og nyder den og som sagt indledningsvis, er der et løb der kan vindes og vi har hesten, ja så gør vi et forsøg. Vi kunne sagtens have forsat med at snakke mange timer endnu, men nu skulle Gurli til at pakke få pakket, til sin første tre ugers ferie nogensinde ( i varmen ) og det er virkelig, den meget varm hjertede dame velforundt.

Bongo