ET TAKTISK OPGØR ! Årets udgave af Dansk 2000 Guineas blev noget af et taktisk opgør, som sluttede med en overraskende sejr til EMILIO og hvor man faktisk har svært ved at vurderer hvor stor klasse denne årgang indeholder, men der var bestemt ikke nogen ARLBERG imellem disse heste.
Feltet var blevet reduceret til syv starter, da GUANTANAMO var blevet trukket og det blev et felt hvor der blev passet meget på hinanden i den første halvdel af løbet og man fik nærmest leveret sejren til den mest sprinterbetonede hest i løbet - EMILIO (Kim Andersen) - på et sølvfad, da den netop fangede den tapre kæmpende SIBELIUS på stregen, i en altafgørende speed.
Favoritten ZALO sluttede på en skuffende tredjeplads før den godt gående TURBO MAN på fjerdepladsen og NO EXIT tog sig af de sidste penge.
Træner Flemming Poulsen havde allerede inden løbet en undskyldning for HOO LA BALOO, som ikke havde taget rejsen fra Paris særlig godt og nærmest ikke havde spist og løbet blev vel også ødelagt meget af, at ZENATO fik kraftig næseblod og blev sat ud af spillet.
Det er altid utroligt svært at vurderer et ikke "true run race", men jeg personligt har svært ved at se EMILIO, som også havde svært ved at holde bane i opløbet, slå disse heste i de kommende to Guineas. Det skal dog med at EMILIO kun startede for fjerde gang, og første gang på græs, i en karriere som startede på Jägersro, hvor den vandt ganske let første gang ude før ZOOM ZAID.
I hestens næste start blev den slået af AVE PIMIENTO, med næsten fire sekunder, i Malmø Stads Pris og i år er det blevet til en enkelt sejr på dirten i Oslo, inden starten her i Klampenborg.
Hvis vi kigger lidt på EMILIO`s afstamning, har moderen EASTER MOON (Easter Sun) vundet et enkelt løb i Frankrig som to åring og hun har produceret fem vinder ud af seks starter og tre af disse vinder er i USA, hvor WONDROUS ZEAL (Unreal Zeal) vandt otte løb og det to helbrødre efter LUNAR DANCE og MR EASTER BUNNY (Musical Fappi), vandt henholdsvis fem og et enkelt løb.
I Norge har den gode sprinter DA WABBIT (Musical Fappi) vundet 10 løb og omkring 500.000 kroner og ESTO (Royal Academy), har været placeret et par gange.
Mormoderen LOUNOSA (Polyfoto) er vinder af tre løb i Frankrig og hun har senere hen produceret to vindere ud af seks startende føl, hvor bl. a. EASTER LOUP (Easter Sun) vandt Svealandlöpning i Stockholm.
Længere ned i moderlinien finder vi heste som avlshingstene FORZANDO (Formidable) og den her i Skandinavien stationeret INFORMANT (Kris).
I den omfattende debat om åbne og lukkede løbe her i Danmark, kan man sagtens bruge dette løb som et argument, idet både Meridian Stutteri (EMILIO) og Chess Racing AB (SIBELIUS), med indkøbt avlsmateriale og brug af udenlandske hingste, godt kan konkurrere med den 170.000 Guineas indkøbte ZALO ?
Det bliver spændende at følge EMILIO`s karriere fremover, men som før nævnt tror jeg, at denne sejr mere var et udslag af et taktisk løb, end klassen/formen, som var det afgørende.
Bongo