MORGENDAGENS STJERNER.

Internationalt har to års sæsonen været i gang længe og sædvanen tro er det de engelske og specielt irske "juvenile", som topper på den altid meget spændende Internationale handicap liste og et navn som ONE COOL CAT, er allerede udråbt som årgangens fantom hest.

Det har altid været en kendsgerning, at de franske to åringer er lidt længere om at dukke op på scenen og dette er også tilfældet i denne sæson, men man skal aldrig glemme kvaliteten på disse sene fremkomne stjerner.

I Frankrig har der allerede været talt utrolig meget om MUCH FASTER (Fasliyev - Interruption/Zafonic), som var ubesejret i sine fire første starter og den Pascal Bary trænede hoppe, har været en af de afkom som har sat sin far FASLIYEV (Nureyev - Mr P`S Princess/Mr Prospector), øverst på den Europæiske liste over nye avlshingste.

FASLIYEV var selv ubesejret i fem starter som to åring og det var i den årgang med JOHANNESBURG og flere virkelige topheste, men vi så aldrig FASLIYEV på en bane mere - på grund af en skade. Hans første årgang har gjort det forrygende, men efter at have set nogle af dem "live" - kunne man godt blive lidt bekymret for fremtiden, med hensyn til klassiske vindere for FASLIYEV. Hans afkom ligner meget tidligt færdigudviklet heste og der ser ikke ud til at være mange millimeters udvikling i dem og om det er et tilfælde eller ej, måtte MUCH FASTER og lide sit første nederlag, da hun kom ud i sit første Gruppe I løb, Prix Morny.

Fremtiden kan kun bevise eller afvise mine tanker, men jeg er nærmest overbevist om, at vi ikke ser nogle klassiskes vinder til næste år, ud af de mange virkelige talentfulde afkom, som vi endnu har set efter FASLIYEV.

DIAMOND GREEN er overlegen i sin debut.

Træner Andre Fabre er et geni til at vente med sine unge heste og man skal altid spærre øjnene lidt op, når han møder op med en debutant, hvilket jeg oplevede i July måned i Deauville. Navnet på hesten var DIAMOND GREEN (Green Desert - Diamonaka/Akarad) og det blev til en uhyggelig let sejr, under Christophe Soumillon. Hesten er ejet og opdrættet af Suc. JL Lagardere.

Jeg ligesom alle andre "checker" lige afstamningen lidt nøjere af, når man har set noget godt og moderen DIAMONAKA (Akarad - Diamond Seal/Persian Bold), viser sig at have været en rigtig god hoppe i avlsboksen.

Anden start bliver lige så let.

DIAMOND GREEN har et par halvsøster som er værd at nævne og DIAMILINA (Linamix), var en rigtig god hoppe, som vandt Gruppe III løbet Prix de la Nonette over 2000 meter og senere blev det til sejr i Gruppe II løbet Prix de Malleret over 2400 meter og senere var hoppen en rigtig god anden til super hoppen AQUARELLISTE, i et af Frankrigs største løb for hopper, Prix Vermaille over 2400 meter.

En anden halvsøster DIAMONIXA (Linamix), vandt Gruppe III løbet Prix Cleopatra, så der ser ud til at være både stor klasse og distance i den gode debutant som jeg så.

DIAMOND GREEN fulgte sin lette sejr i debuten op med endnu en sejr i Deauville, før den første større opgave blev stillet og på Longchamp blev det Gruppe III løbet Prix de la Rochette over 1400 meter, som skulle bevise om talentet også indeholdt lidt klasse.

Den første "Gruppe-sejr", er hjemme.

Hesten skulle bl. a. møde staldkammeraten og den ligeledes ubesejret CHARMING PRINCE (Barathea - Most Charming/Darshaan), men første jockey C. Soumillon havde valgt DIAMOND GREEN og det blev til en meget let sejr, på den lidt overlegne måde som Soumillon mester til fulde og der er ingen tvivl om, at Frankrig har et kæmpetalent i DIAMOND GREEN. Hesten er meldt i både Grand Criterium og Dewhurst Stakes og det bliver spændende og se hvor den dukker op.

Den mest spændende to åring som jeg meget længe har set er dog BAGO (Nashwan -Moonlight Box/Nureyev), og den hest fik nærmest nakkehårene til at rejse sig i nakken, da jeg så hestens anden sejr i et 1600 meters løb på Longchamp.

Faderen NASHWAN har altid haft en specielt i mit galophjerte og jeg kan huske at jeg på den tid skrev i - væddeløbsbladet - efter at have set den vinde Grand Lodge Stakes på Ascot, at det ville blive næste års Guineas vinder og på det tidspunkt var det ikke noget problem, at få over 20/1 på hesten.

BAGO - vækker minder.

Resten er historie, men sønnen BAGO leverede om end et endnu større indtryk og efter en granskning af afstamningen, var jeg sikker på, at vi her havde en "super horse in making" og verden burde ligge åben for denne hest.

Moderen MOONLIGHT BOX (Nureyev - Coup de Genie/Mr Prospector), er en ganske ung hoppe - BAGO er første afkom - som af en årsag som jeg skal lade være usagt var ustartet, men moderen var en Super hoppe selv på banerne.

COUP DE GENIE (Mr Prospector - Coup de Folie), er helsøster til bl. a. avlshingstene MACHIAVELLIAN og OCEAN OF WISDOM, samt halvbroder til EXIT TO NOWHERE og det er en af verdens mest guldrandede moderlinier.

COUP DE GENIE har selv en to åring i denne sæson ved navn DENABOLA (Storm Cat) og denne hoppe var tredje i Prix Morny, hvor hun var meget tæt på at slå MUCH FASTER på andenpladsen. Da jeg checkede op på BAGO`s fremtidige planer kunne jeg observerer, at hesten er meldt i både det engelske og irske Derby til næste år, samt Irsk 2000 Guineas. I år står der stadigvæk Grand Criterium og Dewhurst Stakes på hestens skema. BAGO trænes af J. E. Pease og er ejet og opdrættet af familien Niarchos.

Jeg glæder mig virkelig til at se BAGO igen og det sker heldigvis allerede i morgen Lørdag på Longchamp, hvor Gruppe III løbet Pris Des Chenes, skal afvikles over 1600 meter.

Det bliver absolut ikke nogen nem opgave og netop træner Andre Fabre sender en anden ubesejret - i to starter - VALIXIR ( Trempolino - Vadlamixa), til start og der er flere andre gode virkelige spændende to åringer til start ved RED MO og engelske HAPPY CRUSADER.

Hvis BAGO er så god som jeg tror, kan der aldrig blive tvivl om udfaldet, men under alle omstændigheder ved jeg godt hvad jeg skal lave/se i morgen.

Bongo