
Dette tidspunkt er det absolut bedste at besøge en galopstald på. Der er intet sted i verden, hvor det summer mere af forventningens glæde, end netop her og intet sted, kan man finde - unge som gamle - der ligner små børn ved juletid, på trods af situationens alvor i dagens Danmark. Alle er klar til den nye sæson.
Der findes ingen større glæde end et besøg i en stald, hvor personalet eller træneren trækker dækkener, af utrolige velplejede dyr, hvis kroppe nærmest sprænges, af al den energi, der er opsparet igennem vinteren. Det er en oplevelse som nærmest ikke kan beskrives.
Jeg brugte en weekend på nogle anmeldte og uanmeldte besøg, i staldene omkring Klampenborg og det første der slår mig er, hvor usandsynlig lidt, at en galoptræners erhverv bliver anerkendt. Det er helt utroligt, hvordan de år ud og år ind, bliver ved med at arbejde - i en tilsyneladende døende sport - med så stor en kærlighed, som de gør. Det kan ikke være andet en 100 % ren kærlighed til erhvervet, for det er bestemt ikke for den økonomiske gevinst.
Jeg fik set en masse på min rundtur og heldigvis er det mig selv der bestemmer, hvad jeg mener, er godt og derfor er disse linier og tanker kun set ud af mine egne øjne og der er absolut ingen garanti for, at nogle af "drømmene" holder vand, når nu sæsonen er overstået, men det er vel en måde, at vi "galop fans" ligesom sætter os selv op, til en forhåbentlig forrygende sæson.
Desmond Scarlett havde sidste år besluttet at stoppe som træner, men han er her stadigvæk - og tak for det - med en lille stald på seks heste i træning, fordelt med 3 toårige og tre treårige.

CUT KOLON er en hoppe som træneren selv tror meget på og hun burde vinde en del løb og der er ingen tvivl om, at GRAND PATRON vil pynte i paddocken, på de baner hvor han starter.
En PALATAL toåring - KASSANDRA - virker meget spændende, men det bliver nok ikke først i sæsonen, at vi tilskuer skal stifte bekendtskab med hende.
Den store EROS er meget veludviklet og træneren mener seriøst, at den kan udvikle sig til en St. Leger hest, så det er en hest som vi skal holde et ekstra øje med.
Hos Brian Wilson - der i år i øvrigt fejre 25 år i Danmark - summer det af tilfredshed, fordi det er lang tid siden man i stalden, havde så god en årgang toåringer. De er både godt bygget og har gode afstamninger og det er ikke hvert år, at det lige passer sammen.
Den første der falder i øjnene er BOSSA NOVA efter CAJUN CADET og han ligner en rigtig stjerne, her før sæsonen. CUT CHIEF efter BE MY CHIEF virker ligeledes meget spændende og endelig er der TOUCH WOOD efter FLEETWOOD der også får en til at spærre øjnene op.
Klassiske håb er der ikke mange af i stalden, men FAMILY FORTUNEN, sættes der visse forhåbninger til, efter en enkelt god præstation som toårig.
Af de ældre heste syntes jeg vældig om GO TO FORTUNEN og TYCANDO. Den førstnævnte - hun virker som en rigtig lækker hoppe - er ved at falde lidt til ro og hun bliver arbejdet hen imod de bedre hoppe løb og den sidstnævnte tror Brian og Bettina sagtens kan gå hen og blive en god sprinter og nu hvor han har haft et "blødt" år efter to års sæsonen hos Richard Hannon, er det ligesom om, at energien er ved at vende tilbage i hesten.

Flemming Poulsen - der faktisk er "udlært" af undertegnet - var i godt humør og stalden "sprutter" også af spændende heste, så der er ikke noget at sige til, at træneren glæder sig til sommeren.
DANO-MAST er det store spørgsmål i denne stald og her må jeg til at starte med, undre mig lidt over, hvor lidet værdsat at hestens Gruppe 2 sejr i Frankrig er. Det virker for mig som om, at man i sporten slet ikke har forstået, hvilken fantastisk præstation, at dette var.

Hesten er nu tilbage i normalt arbejde og alt ser meget fornuftigt ud og så kan vi andre bare håbe på, at vi kommer til at nyde has store klasse på banerne i år også.
Jeg er ikke rigtig sikker på Poulsens klassiske emner, men mit førstehånds indtryk siger DELMAS, uden at jeg på nogen måde glemmer PORSA SYSTEM og DESDEMONA, men jeg vil gerne se dem alle først, før de helt har overbevist mig.
Af de nye indkøb, er der mange spændende ting og specielt de to efter UNFURWAIN og DARSHAAN skal vi vente på med spænding og en unavngivet treåring efter GO FOR GIN, ud af en THE MINSTREL hoppe, burde kunne giver os mange glæder.

Træneren er ikke kendt for at forlange for meget af sine toårige og derfor vil jeg ikke nævne nogen her specielt her, men de er der.
Hos Inge Mette Dejgaard er der også optimisme og hun har også lidt af hvert at byde på. Staldens absolutte blikfang på dette tidspunkt var BODFARI STREET, der virkelig ligner en stjerne og man håber også på hos træneren, at finde et par veldoteret sprinterløb i Skandinavien til ham.
Sprinter hestene er altid kanon godt bygget og når de samtidig er så velplejet som her og musklerne virkelig træder frem, er det altid en pryd for øjet og faktisk tror jeg, at vi i år her i landet, her en del spændende top sprinter i staldene, så vi kan få lidt glæde fra den side af sporten også.
Af de toårig faldt jeg lidt for CANTEMERLE - efter WOLFHOUND, der måske nok at mangle en 5 cm over ryggen. Hun ligner dog en der kan blive hurtig klar og en hoppe der kunne få en god sæson.

Af de treårige vil jeg nævne JACQUELIN og FINAL TOUCH som spændende emner og et par heste vi skal lægge mærke til her i deres første starter i år. Endelig inden jeg forlader denne stald, skal jeg ikke glemme og nævne, at Gert Hansen stadigvæk laver en dejlig kop kaffe.
Bent Olsens stald "vrimler" med top emner og jeg skal med det samme sige, at deres "vinterform" er særdeles flot. Det var en samling velplejede heste jeg så på min runde.

Alle de klassiske emner så ud til at have udviklet sig godt og den ene er mere imponerende end den anden i en boks. Det er utrolig svært og vælge, men jeg er overbevist om, at J`ADORE kommer til at vinde noget stort, hvis "madammen" ikke går hen og bliver for sur. Hun har virkelig meget personlighed, hende her.

Af hingstene ligner MANOMISSION en der virkelig har overvintret godt. Han er bare perfekt og har en dejlig udstråling og vil være hurtig klar. EASY BOY er en utrolig stor hest og jeg begynder nu og tvivler om den vil stå Derby distancen. MURPHY`S LAW er en hest som stalden får glæde af også og han viste jo utrolig stor hurtighed sidste år.

I det ene hjørne så jeg en hest som jeg aldrig har set før og han hedder EVERGREEN og er efter SUAVE DANCER. Denne hest kan sagtens gå hen og blive den klassiske "dark Horse" og når træneren samtidig siger, at hesten efter træningerne, er på højde med "de andre" i stalden, vil jeg advare alle om og holde et ekstra øje med netop denne hest, når han laver sin entre på banerne.
Bent Olsen har virkelig formået og få stalden fyldt op med mange spændende to åringer og de fleste af dem, er søskende til de tre årige stjerner, så hvis bare 50 % af dem indeholder familie traditionerne, ja så vil stalden gøre et hårdt indtryk i sæsonens to års løb også.
Hos Anne Niemand Jansen står READY EDDIE og venter på den nye sæson og han "glimtede" også sidste år og er en hest man skal holde øje med. Træneren mener at han har udviklet sig tilfredsstillende, så vi andre må bare vente og se. Lige overfor ham på staldgangen i Frank Isacssons gamle stald, står en anden spændende hest og ham vender jeg tilbage til.
Champion træner Søren Jensen har stalden fyldt og der er mange spændende heste og som vanligt vil stalden være med til at præge sæsonen, selv om at jeg måske tror, at han vil komme til at "kæmpe" for at genvinde championatet, men det er jo også det, der gør det hele meget mere spændende for os andre.
En ældre nyindkøbt BLUE MOUNTAIN er et glansbillede og hesten har et ukarakteristisk araberhovedet på sin meget flotte krop. Hans engelske form er måske ikke prangende, men han har løbet i de bedste klasser. Under alle omstændigheder, bliver han et spændende bekendtskab.

Af de klassiske emner er jeg i øjeblikket nok mest tilhænger af LE SALL og han kan gå hen og blive den helt store stjerne. Træneren siger, at han nu er blevet meget mere fornuftig, end sidste år.
ALL RICH er ikke blevet meget større, men bredere og han burde stå de distancer der bliver krævet af ham. Jeg glæder mig til at se ham igen.
CALISTOGA har også overvintret godt, men ligesom de fleste andre spændende heste i stalden - på grund af trænerens lidt mindre gode to års sæson sidste år - vil man så hjertens gerne lige se dem i løb igen, før man virkelig kan danne sig et indtryk.
En hest vi heller ikke kender så godt er NOVACALL og han kan sagtens gå hen og blive den store overraskelse i år. Søren Jensen har en del næsten uprøvede tre års hopper, er det på nuværende tidspunkt meget svært og fremhæve nogen frem for andre, men navne som LIZA BERE og ET TOI ROYALE skal man holde et øje med, når de dukker op.
Af staldens nye toåringer vil jeg gerne nævne et par stykker. Først er der en lillebroder til LE SALL ved navn ANACONDA. Han har en af sportens nye spændende avlshingste ASSAEY som fader og det har bestemt ikke gjort ham mindre iøjnefaldende end sin storbror.
Et engelsk indkøb PHONIX PHANTOM efter CHARNWOOD FOREST, er en hoppe der virkelig falder i øjnene og jeg kan næsten ikke vente til at opleve hende i løb. Denne kulsorte hoppe kan blive noget ekstra ordinært. SINGITA efter DIAGLYPHARD falder også lidt i øjnene på denne runde.

Til slut skal vi tilbage til stalden oppe ved Fortunen hvor Jesper Johansen holder til. Der fik jeg weekendens største oplevelse, da træneren præsenterede mig for IB.

Denne hest betog mig virkelig og der er for mig ingen tvivl om, at jeg stor overfor en stjerne. Den oser af klasse og efter træneren udsagn, er han over den skade fra sidste år og derfor er jeg overhovedet i tvivl om, at her har vi hesten til de store løb i denne sæson.
Her har Jesper Johansen virkelig en mulighed for at bevise, at han kan levere varen, når materialet er der og jeg kan næsten ikke vente til at se ham i løb.

Udover IB vil jeg også gerne nævne toåringen PRINCE NASEEM efter SHERZAD, der ligner en type, der kan tjene lidt penge i denne sæson også.
En ting der undrede mig meget på denne rundtur var, hvor lidt unge mennesker der "render" rundt og hjælper i staldene. I min tid hvor jeg blev fascineret af væddeløbs sporten, var der overflod af unge drenge og piger, til hver en stald, men den tid er åbenbart helt forbi og det var jo en af de måder, man fik en god fornyelse og tilgang til sporten.
Som jeg skrev i min to års gennemgang i efteråret, mangler der et par brikker i mit puslespil og efter denne lille rundgang, er jeg slet ikke i tvivl om, at vi får et meget spændende forår op imod de klassiske løb og jeg glæder mig utrolig meget allerede.