ÅBNEDE MEGET FLOT

I dagens første løb havde man YORK STREET til start og hingsten havde opnået en enkelt placering i sine tre starter som to åring og sønnen af PICKABO STREET (Carmalite House), virkede stor og grov i det og en hest som endnu ikke er færdigudviklet. Moderen er vinder af fem løb i karrieren og over en halv million kroner i præmier og hendes første startende afkom SECOND STREET (Caerwent), er vinder af to løb og fem placeringer i tolv starter.

I selve løbet blev der aldrig nogle problemer og efter at have overtaget føringen et par hundred meter efter start, blev det bare spil til et mål og det med til en meget let sejr - med ørene fremme - i dagens hurtigste 1200 meters tid med otte længder og den forbedrede sit handicap med 16 kilo, så det må under alle omstændigheder siges at være en flot præstation.

Planerne for fremtiden er ikke helt sikre endnu, men kommer hesten godt ud af dette løb, er det ikke umuligt, at man stiller sigtekornet ind på Dansk 2000 Guineas, hvilket så betyder, at man skal over at prøve Klampenborg i et løb inden og allerede nu må YORK STREET siges at være et interessant klassisk emne og der burde altså ligge noget udvikling i hesten endnu.

I en gennemgang af Francisco Castro´s stald finder man også en dejlig to års hoppe i VICTORIA STREET, som er helsøster til YORK STREET og det er en unghest som vi nok skal stifte bekendtskab med i løbet af denne sæson også.
I Malmö Stosprint over 1200 meter som tidligere har leveret nogle gode hopper, var der desværre afbud fra TWISTED SINGER (Informant) og det gjorde bestemt ikke opgaven svære for Castro staldens WALK ON BY of det blev også en sejr uden de store problemer.

Efter at have ligget udvendigt på Lambada stalden nyerhverv ZACK`S KEY (Key Of Luck), ned imod opløbssvinget, hvor man dog sagde tak for følgeskabet og forsvandt til en meget let sejr og endnu engang havde staldjockey Manuel Santos ikke de store problemer.

Det var den tredje sejr i seks starter for RICHARD OF YORK datteren og de første 100.000 kroner blev passeret og efter nogle infektions problemer i munden - sidste efterår - ser hoppen atter ud til at være i gang. WALK ON BY er meldt i det danske Derby og blev en 3000 kroner sweepstakes hest og hoppen vil fremover blive sigtet imod løbet og i det hele taget ser det ud til, at Klampenborgs publikum kommer til at se meget mere til stald Francisco Castro stalden, end man har gjort tidligere.

Om WALK ON BY så kan klare de 2400 meter tror man meget på i stalden og hun er også halvsøster til den meget uheldige BALLET WALK (Ballet Prince), som virkede som en meget stor stayer inden at karrieren stoppede, så det bliver spændende at følge den evnerige hoppe fremover.

Stald Francisco Castro regner med at "lufte" et par af staldens stjerner når Jägersro atter åbner portene om 14 dages tid og med hensyn til MANDRAKE EL MAGO (Golden Voyager), kan det nævnes, at han netop er kommet tilbage i træning, men det på nuværende tidspunkt er alt for tidligt til at sige noget om fremtiden, men en fifty-fifty chance tror man på. Men det kan være at Malmø publikummet allerede skal begynde at øve sig på navnet PECOIQUEN (Hussonet), der er en chilensk Gruppe 1 vinder, som forhåbentlig snart sætter sine hove på svensk jord
Bongo