CIRKLEN ER SLUTTET !


Den store låge svingede automatisk – med sendrægtige bevægelse - op til stutteriet og Birthe sad allerede og blev imponeret af de flotte omgivelser, som gav sig ekstra flot ud i det luksuriøse vejr, der havde brudt frem, netop lige på denne dag, hvor jeg atter skulle besøge den nye avlshoppe EYEQ (Cadeaux Genereux), der netop er trådt ind i mødrenes række og mine tanker blev med et en smule nostalgiske, med hensyn til den cirkel som jeg nu meget stærkt følte, blev afsluttet.

EYEQ vinder sin første sejr på Klampenborg

For ”kun” fem år siden besluttede jeg atter, at jeg ville ”tilbage i folden” til hestevæddeløb, efter et ”utroskab” med brevduesporten og denne gang skulle det så være med galopsporten, som jeg fra barnsben var mest interesserede i, men som af naturlige årsager aldrig rigtig kunne blive til noget og det var måske en beslutning der blev truffet af, at den tidligere redaktør på Skandinavisk Galopp – Peter Karstensson – (som kendte mig fra mine trav periode) havde sagt til mig, at han manglede materiale/stof fra Dansk Galop, hvilket betød, at jeg blev en håbefuld medarbejder af dette medie, efter et kort møde med den danske redaktions leder Peter Knudsen.

Tilbage til det udkomne nummer i Skandinavisk Galopp - den 10. januar 2002 - kunne man så i en staldrundgang fra Jydsk Væddeløbsbane læse følgende sætning: Stalden har også indkøbt en del toåringer og her finder vi også lækre papirer. EYE Q - hoppe (Cadeaux Genereux + Sans Pris/Caerleon) er en lækker brun hoppe hvis moderside har givet os heste som SALPINX og en af mine tidligere absolutte favoritter L`EMIGRANT.

Sjovt nok skulle jeg også senere hen få et meget stort forhold til ESPRIT DU NORD (Lyphard), som var den eneste hest der virkelig kunne ”byde” L`EMIGRANT ”op til dans” i dens karriere, men tilbage til historien.

Daværende træner for EYEQ var Gert Jensen, som sagde til mig, da jeg allerede blev forelsket ved første øjekast, at EYEQ nok skulle sendes tilbage til Irland, hvor Finn Kruse havde fået hammerslag på hende, idet hendes venstre forben var af sådan en tilstand, at selv Charlie Chaplin ville have været misundelig og hoppens forben lignede et ur der stod til ti minutter i tolv.

Som sædvanlig – må jeg nærmest tilstå – forsvarede jeg hoppen med, at hun var sine penge værd på afstamningen alene.

Jeg var ikke den eneste der blev forelsket i EYEQ fra starten af, idet ”vores” handicapper Pam Cordrey – på et par enkelte starter (langtfra sejr), gav hende et meget fornemt handicap tal – efter hendes første sæson – og det er faktisk en diskussion som aldrig er stoppet, idet jeg STADIGVÆK mener, at hoppen var vurderet alt for højt og faktisk er også årsagen til, at man senere hen aldrig har kunnet læse noget om handicap tal på denne hjemmeside. Handicap er efter min mening sportens nødvendige onde, men netop EYEQ skulle være årsagen til, at jeg f uldstændigt tilsidesatte disse tal. Fordi man er forelsket i en hest, kan man vel godt være realistisk.

Hvis jeg skulle nævne noget specielt netop fra EYEQ første start i Klampenborg, må det nok være, at ejerens datter (og min sveske) Claudia, for første gang kunne ses i paddocken på Klampenborg.

Sjovt nok blev EYEQ også årsagen til mit gensyn med Täby galopbane, da jeg som fattig journalist fulgte med i transporten, da hoppen skulle op til en start og det var på den tur at jeg virkelig kom til at kende EYEQ nærmere, men senere hen skulle min tidligere færdigheder og min ”overtro” komme til at spille en afgørende rolle i mit liv med EYEQ og det hele startede med, at jeg blev degraderet – til en på forhånd forventet stor oplevelse i Hamburg – til chauffør, idet EYEQ´s nye træner Søren Jensen åbenbart kunne huske mange mange år tilbage, hvor jeg normalt var chauffør – udover staldmand – for den stald hvor jeg arbejdede og nogen gange tog nogle af Gunnar Jensens hestetransport ture, når plagene skulle i træning om efteråret og derfor blev jeg så sendt til Oslo, med en hest ved navn BINARY FILE som last og om aftenen efter ankomsten til Øvrevoll, hoppede og dansede min mobil telefon på bordet i restauranten, hvor jeg sad i godt selskab med Francisco Castro, på sådan en måde, at alle i lokalet må have været bevist om, at noget stort var sket !

EYEQ havde vundet et Gruppe 3 løb i Hamborg og allerede da den tidligere Løbsguide redaktør Karsten Bønsdorf (han havde fået den) ringede, vidste jeg besked og sjovt nok var EYEQ også årsagen til en meget stor kritik – fra min side - af netop samme redaktør, da hoppen på en stor løbedag på Klampenborg – efter en virkelig fornem præstation med besøg i vindercirklen – var den eneste vinder denne dag, som ikke var omtalt i Løbsguiden referat fra dagen og jeg i mit hidsige temperament havde uheldigt ment, at bladets journalist bevist havde undladt at nævne hoppen, idet en af hans jockeyer (journalistens side erhverv) var blevet sat af, i stedet for en udenlandsk jockey, men her kunne Karsten Bønsdorf undskyldende heldigvis fortælle mig, at ”uheldet” skyldes en ren forglemmelse.

Denne oplevelse med at jeg ikke var til stede på EYEQ´s største succes i Hamburg, fik mig faktisk til ikke at møde op mange gange når hun startede, så beviset overfor mig selv om, at jeg er overtroisk, var åbenlyst.

Faktisk var en anden hændelse også medvirkende hertil og jeg var faktisk så naiv og tilrettelægge nogle ferier i et par år, med hensyn til at EYEQ skulle starte i Prix Astarte (Gr 1) i Deauville, men både træner Søren Jensen og ejer Bernt Dahl kendte åbenbart ikke deres besøgstid, da de glemte at komme – efter at have tilmeldt hoppen – til løbet af bare skræk, men netop i det første år - efter at løbet var blevet opgraderet til Gruppe 1 – blev det vundet af en italiensk hoppe, som man hverken havde hørt om før eller efter løbet, hvor de seks-syv startende hopper sluttede indenfor tre længder og hvis dansk galopsport virkelig nogensinde skulle have vundet et Gruppe 1 løb, var det netop her, efter sejren i Hamburg, hvor EYEQ virkelig viste storform.

Hvor er der flot her ! siger Birthe pludselig og jeg bliver revet ud af mine tanker og vi bliver mødt af en person på St Simon Stud, som meget nærmest undskyldende spørger:

Are you the man called Bongo ?

Indeed I am !

Jeg gik ud i folden til min gamle veninde, nærmest med glædeståre i øjnene, da jeg fik et gensyn med min gamle veninde og hendes første føl og alle de tanker som havde gennemskyllet mig i indkørslen, løb igennem mit hoved imens jeg bare lod knappen på mit kamera løbe.

Det der med at vi journalister (selv deklareret eller uddannet) er upartisk eller fordomsfri, er livets største løgn.

PS: EYEQ er den 28 februar blevet bedækket med DUBAI DESTINATION !

Med hilsen fra en speciel oplevelse !

Bongo