HVEM VINDER DANSK GALOP DERBY ?

Så skal vi endelig have det afgjort og Søndag eftermiddag får vi svar på alle de spørgsmål, som et Derby altid vil have og kredsen omkring den vindende hest, vil have fået en oplevelse for livet, imens "taberne" vil forlade banen med mixed følelser.

Det er et utroligt åbent Derby, med mange heste som kan blande sig i afgørelsen og løbet kan godt virke lidt som et mareridt for tipperne og tilsydenladende bliver løbet afgjort i en lidt blød bane, som vil blive til fordel for nogle og et minus for andre.

Jeg har hele tiden haft NO EXIT (Fredrik Johansson), som min klare favorit, hvis der blev noget at træde i, men jeg syntes ikke rigtig, at Wido Neuroth staldens form, virker så frygtindgydende som man ellers normalt ser og det for under alle mig til at tvivle. Der skal dog ikke herske tvivl om, at EXIT TO NOWHERE sønnen er et højaktuelt emne til sejren.

Klassen i løbet hedder LADY CLEMENTINE (Kim Andersen) og den skimlede hoppe har ikke gjort meget forkert i hendes karriere indtil nu og andenpladsen til FUNNY LEGEND - som senere også vandt Dianalöpning - er meget acceptabel, med tanke på det meget uheldige løb som hun havde der.

Sejren i Jyllandsløb beviste at hun kan løbe længere end de 1600 meter og moderen ALL RIGHT var selv anden i Dansk Oaks, så der burde vel ikke blive problemer med distancen. Den største hindring kan blive banen, hvis der virkelig kommer meget regn, men LADY CLEMENTINE´s store løbshoved skal nok bringe hende helt frem i afgørelsen på Søndag.

Manges store favorit SIBELIUS (Mark Larsen), viste store resurser i sin første start på Klampenborg i år, hvor den slog FLIRTING GROOM og DOLLAR QUEEN, på trods af, at hesten løb meget grønt og i den næste start blev det til en flot andenplads efter den dobbelte Guineas vinder IHLA GRANDE og endelig blev det også en andenplads i Dansk 2000 Guineas efter EMILIO.

Der skal ikke herske tvivl om SIBILIUS store evner, men hvor meget form er der i de andre to løb som hesten har deltaget i, end andenpladsen til IHLA GRANDE og hvorfor skal hesten nu udstyres med blinkers ? Det er to spørgsmål som man virkelig skal tage stilling til, med hensyn til hestens chancer på Søndag.

FLY SOCIETY (Nicholas Cordrey) har ikke gjort noget forkert i år i sine to sejre, men har den vist klasse og distanceevner nok til at den kan vinde Derby i disse præstationer ?

Hesten er et lidt ubeskrevet blad set udfra at vi ikke har set det bedste fra ham endnu og det bedste sted at vise dette, må være i derbyet på Søndag. Man skal også tage med i betragtning, hvilket valgt at jockey Kim Andersen har taget. På en eller anden måde har jeg fornemmelsen om, at derbyet kommer "for tidligt" for FLY SOCIETY.

FRIENDS FOREVER (John Fortune) ligner en hest som vil være med langt fremme i afgørelsen, hvis altså både FLY SOCIETY og ATHENE vil være det og en lidt tung bane vil måske også være til hestens fordel, men har den lignet en klassisk vinder i sine starter ?

Der er et par svenske starter i DON PASCAL (Manuel Martinez) og CALIFORNIA BULLET (Yvonne Durant), som begge har aldrig vundet et løb indtil nu, men derbyet kan vel ikke være det værste sted at gøre det, men det er lidt svært at få øje på deres vinderchancer.

ATHENE (Jacob Johansen) har hele tiden været den store "snakkehest", men indtil videre må det nok mere være som søster til AMUSEMENT, end dens egne præstationer på banen. Det kan dog blive en hest som kan ende langt fremme, hvis banen bliver rigtig tung, idet hun virker som typen som en bomstærk hest.

Hvis det bliver en rigtig styrkeprøve skal man absolut heller ikke glemme en hoppe som KINKY SPOT (John Mclaughlin) og hun viste med al tydelighed - da hun slog ATHENE - at distancen ikke bliver noget problem og hvis at banen bliver "bundløs", er jeg overbevist om, at KINKY SPOT er med helt fremme.

Jeg mener at heste som STAR QUEST (Per-Anders Gråberg) - HITMAN (Manuel Santos) og CUT DI CAMPIONE (Fernando Diaz), ville blive kæmpe overraskelser, hvis en af dem skulle vinde derbyet.

Tilbage har vi så to hopper som jeg tror er løbets virkelige "dark horses" og det er PIVOLINE (Peter Jarven) og NAKIA (Lennart Hammer).

PIVOLINE har forbedret sig stille og roligt i hendes starter og hendes tredjeplads i Jyllandsløb, hvor hun ikke havde det bedste løbs forløb, viste med al tydelighed, at hun har evnerne til at være med hvor det sker og jeg vil ikke bliver overrasket over at se hende imellem de tre første placerede heste.

NAKIA med de store Derby familie traditioner, er nok den hest som er sværest at vurderer, men hendes sejr i Jyllandsløbs Testen viste med al tydelighed, at hun har evnerne til noget stort og specielt hvis der bliver noget at "træde i". Hvis jeg virkelig skal nævne en hest som kan overraske på Søndag, bliver det NAKIA.

Hvis vil skal summerer det hele op, kan man kun tippet løbets klassehest LADY CLEMENTINE som vinder. De andre har for mange spørgsmålstegn omkring sig, men de værste konkurrenter skal findes imellem NAKIA - SIBELIUS - PIVOLINE og NO EXIT.

Under alle omstændigheder bliver det et utroligt spændende løb og man må håbe på, at alle deltager får en fair chance til at vise sig fra sin bedste side og ikke få ødelagt deres chancer, med små uheld under løbet. GOD FORNØJELSE

Bongo