KLASSEN FORNÆGTEDE SIG IKKE !

På den store løbedag i Paris, sidste Søndag, blev der afviklet flere store prestiges fyldte løb og de to årige hoppes Prix Marcel Boussac (Gruppe I), over 1600 meter, tilhøre i denne gruppe og er et europæisk Championat for "pigerne" i den yngste årgang.

Kigger man igennem resultaterne i dette meget store løb, er det dog få af de top placerede hopper, som senere hen udvikler sig til klassiske stjerner, hvis man lige fratrækker sidste års vinder: SIX PERFECTION fra, men lad og kigge lidt på resultaterne fra de sidste fem år.

1998: Nr 1: JUVENIA (Trempolino - Vintage) & (Mme Head - O. Doleuze). Nr 2: Crystal Downs. Nr 3: BLUE CLOUD.

1999: Nr 1: LADY OF CHAD (Last Tycoon - Sahara Breeze) & (R. Gibson - O. Peslier). Nr 2: NEW STORY - LADY VETTORI.

2000: Nr 1: AMONITA (Anabaa - Spectacular Joke) & (P. Bary - Th. Jarnet). Nr 2: KARASTA. Nr 3: CHOC ICE.

2001: Nr 1: SULK (Selkirk - Masskana) & (J. Gosden - L. Dettori). Nr 2: Danseuse d`Etoile. Nr 3: KOURNAKOVA.

SIX PERFECTION vinder Prix Marcel Boussac

2002: Nr 1: SIX PERFECTION (Celtic Swing - Yogya) & (P. Bary - Th. Thulliez). Nr 2: ETOILE MONTANTE. Nr 3: LUMINATA.

Ud af disse fem Gruppe I resultater, er der faktisk kun SIX PERFECTION, som siden hen har været med til at præge den klassiske årgang og i hendes tilfælde endog på en lidt negativ måde, idet hoppen nærmest er blevet kåret til den mest uheldige taber og det gælder både i Engelsk og Irsk 1000 Guineas, hvor hun i begge tilfælde sluttede som toer.

SIX PERFECTION har dog siden hen revancheret sig på bedste vis, idet hun vandt Gruppe I - miler klassikeren - Prix Jacques Le Marois i Deauville, hvor hun bl. a. slog staldkammeraten og Breeders Cup vinderen DOMEDRIVER, så CELTIC SWING datteren har vist sig som en værdig vinder af Prix Marcel Boussac.

I dette års udgave havde franskmændene store forhåbninger på GREEN NOON og BRIGHT ABUNDANCE, som skulle kæmpe imod gæsterne fra den anden side af kanalen og herfra havde NECKLACE (Darshaan - Spinning The Yarn/Barathea), allerede sejret i et Gruppe I løb, nemlig Moyglare Stud Stakes.

Det blev til et rigtig godt væddeløb og den unge jockey Yann Lerner, som "jagtede" sin første Gruppe I sejr, gik frem i opløbet på favoritten GREEN NOON og lignede en vinder, men bagfra i feltet snoede en lille mørk hoppe - DENEBOLA - sig frem og i en fantastisk finish, gled hun frem til sejren, med Christophe Lemaire (tredje Gruppe I sejr i 2003) i sadlen og hoppen er trænet af Pascal Bary og ejet og opdrættet af familien Niarchos, så DENEBOLA sørgede for at samme træner og ejer/Opdrættere vandt løbet for andet år i træk.

DENEBOLA (Storm Cat - Coup De Genie), førte de stolte familie traditioner videre og hoppen er bestemt født til noget stort, men jeg var absolut ikke imponeret af hoppen, da jeg så hendes debut i Deauville den 9 Juli i Prix De Cleronde over 1100 meter. DENEBOLA havde selvklat stor opmærksomhed på sig med sin afstamning, men hun sluttede på en skuffende fjerdeplads, efter MARCHING WEST - VIA MILANO - LA LOLA og den lille mørke hoppe var ikke det mest fascinerende man havde set.

Allerede i sin næste start var der helt andre takter og det var den 2 August i løbet Prix De Cabourg (Gruppe III), over de 1200 meter lige ud i Deauville. Det blev her til karrierens første sejr før BONAIRE - VIA MILANO - WHIPPER og SAVILLE ROW.

Årets første Gruppe I løb i Frankrig - for de to årige heste - er det traditionsrige Prix Morny over 1200 meter i Deauville. Dette blev DENEBOLA`s næste opgave og favoritten her var den ubesejrede - i fire starter - MUCH FASTER, som også er trænet af Pascal Bary, men begge de to stald veninder blev overrasket af WHIPPER, som vandt ganske nemt før de to hårdt kæmpende hopper om andenpladsen og det var en kamp som MUCH FASTER vandt.

FASLIYEV datteren MUCH FASTER var i sin næste start - i ugen op til Prix de l `Arc weekenden - slået meget stort i Chevely Park Stakes på Newmarket i England, af en anden FASLIYEV datter CARRY ON KATIE og dette resultat var vel bevirkende til, at ingen regnede med DENEBOLA til Prix Marcel Boussac.

Resten er nu historie og DENEBOLA leverede en rigtig pragt præstation og man står tilbage og undre sig over, hvordan hun allerede har fået to nederlag i livet, men det er vel det som er så fascinerende i væddeløbssporten. DENEBOLA har nu startet 4 gange og det er blevet til to sejre samt to placeringer og 207,325 euro (over 1.5 million kroner) på bankbogen.

Sjovt nok er det ikke mere end en måned siden, at jeg "udråbte" en meget nær beslægtet hest til DENEBOLA, nemlig BAGO til den bedste to åring som jeg har set i år og lad os endnu engang kigge nærmer på denne fantastiske afstamning.

Faderen STORM CAT behøver vel ikke nærmer præsentation, men ganske kort er han er af verdens absolutte top avlshingste, med en afgift på $500.000 og af tre årige og ældre afkom har der foreløbig været 24 af dem som har vundet enten Graded eller Gruppe I løb og den mest kendte af disse i Europa er nok GIANT CAUSEWAY, som imponerede sporten utrolig meget, for et par sæsoner siden.

Udover DENEBOLA har STORM CAT i år også ONE COOL CAT i den yngste årgang og sidstnævnte har allerede vundet de to Gruppe I løb - Phoenix Stakes og National Stakes, så disse to heste er med til at holde STORM CAT som avlshingst, øverst på den Europæiske to årige championat liste.

Moderlinien til DENEBOLA er nok verdens stærkeste og starter vi med moderen COUP DE GENIE (Mr Prospector - Coup De Folie/Halo), var hun selv kåret som fransk to års hoppe champion, efter sejre i Prix Morny og Prix de la Salamandre. COUP DE GENIE har selv fået seks afkom i avlen og den første MOONLIGHT`S BOX (Nureyev), er af en for mig ukendt årsag ustartet, men dennes første afkom er den føromtalte BAGO (Nashwan), som er er utrolig sikker på, bliver en stjerne næste år.

Det næste afkom var SNAKE MOUNTAIN (A P Indy), er vinder af tre Graded III Stakes i Amerika og det næste afkom i linien var en helsøster ved navn GLIA, der som bedst er placeret i Graded II.

Nummer fire i listen efter COUP DE GENIE var SEATTLE SLEW datteren LOVING KINDNESS og denne hoppe tog næsten den samme rute som DENEBOLA og vandt Prix De Cabourg og var tredje i Prix Morny, men på grund af - tror jeg - at man også havde SIX PERFECTION til Prix Marcel Boussac sidste år, startede LOVING KINDNESS i stedet for i Grand Criterium og det var næsten en umulig opgave imod heste som HOLD THAT TIGER - LE VEI DEI COLOBRI og INTERCONTINENTAL.

Næste år kan vi forvente os at skulle stifte bekendtskab med en hoppe ved navn FOUNTAIN OF PEACE og det er det næste afkom i den foreløbige store avlskarriere af COUP DE GENIE og denne hoppe er faldet efter KRIS S.

Mormoderen til DENEBOLA hedder COUP DE FOLIE (Halo - Raise The Standard/Hoist The Flag) og hendes karriere blev på 7 starter med 4 sejre og to yderligere placeringer og en præmiesum på 93.151 euro. Hoppens største præstation var nok den 12 September 1984, hvor hun på Longchamp over 1600 meter i - Prix D`Aumale - slog selveste TRIPTYCH og ANTARTICA - SMITTY`S FAY - SPECTACULER JOKE, med legendariske Cash Asmussen i sadlen.

Udover COUP DE GENIE i avlen producerede COUP DE FOLIE andre 11 afkom og den første iblandt dem hed MACHIAVELLIAN (Mr Prospector) og denne meget anerkendte avlshingst var også Fransk to års Champion med sejre i Prix Morny og Prix de la Salamandre. Det næste afkom hed EXIT TO NOWHERE (Irish River), som udover sejren i Prix Jacques Le Marois også er rigtig god avlshingst og her i Skandinavien har vi bl. a. set NO EXIT, som er den eneste i år som har slået LA SALL og den er også morfader til den spændende to åring PURE MAGIC, som vi så i et prøveløb, sidste Lørdag i Klampenborg.

Der er endnu en avlshingst i rækken af afkom og OCEAN OF WISDOM (Mr Prospector), gik på grund af en skade tidligt i avlen, efter at have vundet Gruppe III løbet Prix la Rochette. Derudover er der et par hopper som fortjener omtale også og HYDRO CALIDO (Nureyev) var anden i Fransk 1000 Guineas (Poule d `Essai des Pouliches) og endelig er der SALCHOW (Nijinsky), som der sammen med WOODMAN producerede WAY OF LIGHT, som faktisk var Franks to års Champion med sejr i bl. a. Grand Criterium i 1998, før heste som RED SEA - GLAMIS - COLISEUM.

Som det kan læses her, er det tydeligvis en af de stærkeste moderstammer i verden og når man så samtidig kan fortælle følgende, at COUP DE FOLIE`s far, som jo hedder HALO er efter en hoppe som hedder COSMAH og hendes moder igen hedder ALMAHMOUD (Mahmoud). Denne ALMAHMOUD har en anden datter i avlen ved navn NATALMA (Native Dancer) og hun er såmænd mor til ingen ringere end NORTHERN DANCER.

At vi så kunne stå/sidde med åben mund og overraskende se DENEBOLA vinde Prix Marcel Boussac i søndags, kan jo kun skyldes det faktum, at vi havde glemt at læse på lektien ?

Denne familie har og vil fremover i mange år glæde vores små væddeløbshjerter med mange fine heste og KLASSEN FORNÆGTER SIG IKKE.

Bongo