
Det er jo årstiden hvor de sidste pladser falder på plads med hensyn af hingste valget til sine avlshopper og det er en utrolig spændende periode, hvor fremtidens "stjerner" bliver skabt.
Jeg må indrømme at avlen er for mig det mest spændende område og jeg har igennem hele min "karriere" studeret dette emne meget nøje og mener faktisk, at avlen er den vigtigste del af sportens succes.
Jeg har igennem en længere tid tænk - funderet - filosoferet over om fuldblods hesten er blevet "ringere", set ud fra dens oprindelse eller end for bare 40 - 50 år siden? Jeg syntes på trods af fuldblods hesten tydeligvis er bedre og hurtigere end før, har de bestemt ikke den samme styrke/robusthed som tidligere og de holder bestemt ikke så længe som fordums. For mig virker de utrolig skrøbelige nu om stunder, hvilket må kunne bevises med de mange dyrlæge regninger vi nu ser.
Jeg er ganske godt klar over, at selve opvæksten - træning - held og uheld, betyder meget i en væddeløbshest karriere, men det er vel på "tegnebrættet", hvor man forsøger genetisk at producerer den bedste hest, forskellen ligger fra succes til fiasko. Jeg fuldstændig overbevist om, at man ikke kan gøre en hest bedre end det den er født til. Ingen mennesker kan forbedre hestens naturlige speed eller robusthed. Det er noget som de født med.
Jeg er overbevist om, at vi aldrig ser en Triple Crown vinder mere. Det ville være totalt umuligt i England, over det lange tidsforløb og distance forskelle og selv om man i USA har det liggende indenfor en overkommelig tidsramme og med mindre varierende distancer, tror jeg ikke, at vi oplever en hest igen, der kan præsterer dette fornemme kunststykke. Det er tre virkelige toppræstationer som her forlanges.
Vi vil hele tiden se nye stjerner som GIANT`S CAUSEWAY (2000) - JOHANNESBURG (2001) - ROCK OF GILBRATAR (2002) hver eneste år, som er helt "outstanding" og det er også utrolig spændende for sporten, men generelt forsvinder de rigtig gode heste alt for hurtigt fra scenen. Det virker som om, at de (hestene) kun indeholder enkelte top præstationer. Spild procenten er alt for stor, efter min mening.
Alt for mange af de store talenter - verden over - når ved siden af aldrig og vise deres virkelig klasse, før de er stopper af en eller anden skade og vi kan jo også se hvorledes de store hesteejere rundt omkring i verden, har et utrolig stort antal - meget dyre - heste, for at kunne klare sig nogenlunde.
Der er ingen tvivl om, at galopsporten på globalt plan er en gigantisk industri, som høre med helt i toppen med hensyn til omsætning og netop dette faktum er måske årsagen til at opdrætningen nu mere er baseret på økonomisk gevinst - end før i tiden - hvor man så mange flere store stalde, som opdrættede deres egne væddeløbsheste i stedet for nu, hvor det er auktionsringen, hvor man fornyer sig med heste.
Hvis vi ser overordnet på det kan man konstaterer, at SA/Aga Khan og Khalid Abdullah samt S. Niarchos, for det meste opdrætter til sig selv og de to "store" stalde Maktoum brødrene og O`Brien (Magnier - Tabor), "jagter" deres kommende stjerner på auktionerne verden over, på trods af, at de selv er ejer avlsdyr af absolut højeste klasse. Derfor kan de tre førstnævnte hesteejer, efter min fulde overbevisning, også stadigvæk vinde Gruppe 1 løb i god mængde og holde sig på topplan, på trods af de to andre staldes tusindvis af dyrt indkøbte heste.
I Frankrig har vi i det sidste par år set Haras Du Mesnil, ejet af Antonia og Henri Devin, med stor succes. Deres to egne opdræt TERRE A TERRE og ANGE GABRIEL har vundet tre Gruppe 1 løb til dem og deres succes - siger de selv - kommer fordi, de opdrætter heste til at løbe for dem selv.
Her i landet mener jeg også at Bechmann Racing beviste det lidt af det samme under deres tidligere store periode, hvor de selv producere mange af deres stjerner med klassiske triumfer.
I Tyskland skal man bare nævne Gest�t F�hrhof, som virkelig har domineret sporten i den sidste halvdel af forrige århundred og de opdrættede alle deres løbsheste selv og netop deres blod er nu ved at vise sig i den Internationale avl, hvilke vi senest har set på følhoppe priserne efter ACATENANGO.
Hvis vi ser på selve fodringen af hestene (som jeg mener man også skal i denne sammenhæng), har det nu nået uanede højder og hvor før gode hestefolk, med godt korn og hø og en mindre mængde tilskuds foder, sørgede for hestenes udvikling og velfærd, er det lige før, at vi nu kun kan fodre dem - enkeltvis - med computeren og kunstfoders hjælp. Er de nye fodermetoder et udslag af "dårligere" heste eller en stor forringelse af tidligere brugte materialer eller er det bare smart markedsføring? Man kan kun undre sig om det har været en sund udvikling?
Er hesteejernes krav nu så store, at man alt for tidligt forsøger at presse præstationer ud af ikke endnu udviklede heste. Bedøm selv. Hvis dette var tilfælde? Er det så fordi at de nuværende trænere rundt om i verden ikke indeholder samme store klasse/forstand, som tidligere legendariske trænere (hestefolk) og er dette tidligere så ærefulde erhverv blevet erstattet af skånselsløse mennesker, hvis eneste tanke er deres egen bank beholdning. Bedøm selv
Jeg har været så heldig og få lov til at bestemme en avlshingst i udlandet til to gode hopper i denne bedæknings sæson og jeg fik fuldstændig frie hænder, med hensyn til pris med mere.

Det er en fantastisk tillid at få, men selv om at jeg var utrolig fristet til at prøve noget "nyt - dyrt - spændende - etablerede top europæiske avlshingste" kunne jeg ikke vælge ud fra andet, end min egen ideologi, hvilket igen kun kunne gøres, fordi resultaterne af min sammensætning, ikke efterfølgende skulle sælges på en auktion. Jeg skulle forsøge og "lave" en god hest og der ligger en utrolig stor forskel der.
Man tænker helt anderledes når produktet er til eget forbrug og inflationen på plage og føl priserne har betydet, at avlen er overgået til den økonomiske gevinst og derfor der ser vi også nu priserne på følhoppe, eskalerer som de gør.
Næsten hver eneste gang jeg snakker hingstevalg med opdrættere her i landet, ville standartsvaret blive - hvis jeg forslog en hingst - Det lyder spændende, men det kan vi ikke få penge for det på auktionen og derved er man ude på et skråplan, efter min mening. Jeg forstår dog godt at man forsøger og få sine opdræt til at løbe rundt økonomisk og her i landet er det jo nærmest umuligt på forhånd. Derfor påskønner jeg virkelig også deres forsøg.
Ifølge Darwin skulle klodens arter nok overleve, ud fra filosofien "DE STÆRKESTE OVERLEVER" eller: "Det er den naturlige udvælgelse i kampen om tilværelsen, som sikre, at det er de bedst egnede og deres arvemasse, der overlever". Så ud fra den filosofi kan man jo godt påstå, at den menneskelige "manipulering" har forringet arten, når vi taler om fuldblodshesten.
Denne artikel skal ikke læses som en provokation eller nedgørelse af nogen og der er absolut ingen "skurke" her, men bare som den tankegang, der hele tiden dukker op, hver eneste gang mine tanker falder på fuldblods avlen.