Der blev solgt for i alt 28.491.000 euro, hvilket er 9,9 % højere i samme tidsrum, men prisen på den dyreste plag var "kun" 700.000 euro imod 900.000 sidste år.
Der var i kataloget 548 tilmeldte plage - som dog ikke alle blev fremstillet - og de repræsenterede 123 forskellige avlshingste, af hvilke de 11 stykker var første gangs "sires". Der var plage fra 63 forskellige stutterier og Haras d`Etreham solgte bedst med 46 stykker ud af 52 fremstillede til en gennemsnitspris på 98.152 euro og en total på 4.515.000.
Tre andre stutterier rundede også de 2 millioner euro i omsætning og det var Haras de Capucines - Haras de Mézeray og Haras de la Reboursiere et de Montaigu, med andre fire stutterier der rundede millionen.
Hos avlshingstene klarede det franske flagskib ANABAA (Danzig), sig virkelig flot med den største omsætning, da 18 ud af de 22 fremstillede plage skiftede hænder og det blev til en gennemsnitspris på 151.778 euro. Af de nye avlshingste var det GALILEO (Sadler`s Weels) der klarede sig bedst, da alle femten plage blev solgt til en gennemsnit på 163.067 euro, men hingsten blev også "bakket op" af Coolmore teamet med John Magnier i spidsen, som kunne ses allerede den første aften, da de unde at rynke på næsen - igennem Demi O`Byrne - fik hammer slap på VESPONE`s halvbroder for 550.000 euro.
Fem avlshingste kom over et snit på 200.000 euro og ikke uventet var det navne som DANEHILL - GRAND LODGE - SADLER`S WEELS - MACHIAVELLIAN, men tyske LOMITAS var der også meget stor søgning på.
Sidste år blev det kun til et enkelt Dansk køb, men det blev denne gang udvidet til tre, MEN, det er alle tre plage som bliver i træning i Frankrig og derved i første omgang ikke bliver til glæde for Dansk galop sport, hvilket er en skam idet vi virkelig mangler heste til at dæmme op for svenskernes og nordmændenes jagt på vores større præmiesummer, men det er desværre nok en tendens vi kommer til at se mere af fremover.
Vi lever i en tidsalder hvor verden er blevet mindre, som betyder, at de danske hesteejere som af en eller anden årsag ikke vil deltage i vores sport hjemme, simpel hen bare flytter deres hobby til udlandet og det kan alt andet end været godt for sporten herhjemme, men må samtidig respekterer dette.
Først var det Peter Holm Lassen som købte en dejlig hoppe plag efter XAAR - MAINMISE / SEPTIEME CIEL, som har en rigtig god moderlinie med en masse Black Type og prisen på de 35.000 euro kan faktisk godt se rigtig billig ud, sammenlignet med priserne på auktionen. Plagen går i træning hos Richard Gibson, som en afløser for ROYAL COPENHAGEN.
Carsten Baagøe Schou er virkelig blevet fascineret af den franske væddeløbs scene og nyder det virkelig i fulde drag, når han er nede at se sine heste hos træner Flemming Poulsen og de to herrer virkede virkelig aktive under hele auktionen og det blev også til to indkøb.
For 20.000 euro fik Carsten Baagøe Schou hingste plagen SAN LUIS efter BERING - SEATTLE STAR / SEEKING THE GOLD og moderen er ustartet og det er hendes første føl, men ellers kan man bestemt ikke klage på afstamningen og plagen var et rigtig godt individ.
Lige inden at auktionen var slut slog man så til igen og for 42.000 euro fik man en hoppe plag efter VETTORI - PERSONAL BEST / KRIS og her er moderen Listed placeret og hendes første føl er vinder, så absolut et spændende køb og der er vel ikke noget at sige til, at Flemming Poulsen kan glæde sig over de nye heste til stalden, som jo som franske "assemilee" er klar til de store ekstra bonuser, der findes i det franske præmiesystem.
Af anden dansk interesse kunne man se en halvsøster til EYEQ (VETTORI) i ringen og hun blev købt tilbage for 40.000, men man skulle nok også have været oppe omkring de 150.000 euro, hvis man skulle gøre sig forhåbninger for at få hende.
Den store norske hesteejer Nils Petter Gill som virkelig satser stenhårdt var også til stedet og sammen med sin træner Arnfinn Lund og med "hjælp" fra Einer Nagell-Erichsen, blev der arbejdet seriøst under hele auktionen og det blev også til to nye plage.
For 22.000 fik man hammerslag på GUIDEAU (FREEDOM CRY / SALLY`S ROOM / KENDOR) og det var billigt når man tænker på, at der er Black Type på en helbroder CALIFET, som både er vinder af Gruppe 2 - 3 og Listed løb. En anden helsøster SALLY`S CRY er vinder af ni løb.
Nils Petter Gill måtte op med 52.000 euro for hoppe plagen efter (DANEHILL DANCER - NOTENQUEEN /TURFKONIG), men på moderlinien er det også fuldstændigt sort og som træner Arnfinn Lund, var det en super plag.
Den store svenske hesteejer Mr Ascot måtte op med 60.000 euro for en halvsøster til den dobbelte Guineas vinder IHLA GRANDE (DISTANT VIEW), efter STRAVINSKY og det var en virkelig dejlig hoppe, som vi nok skal høre nærmer om fremover.
Sten Thynell og Stig Hansson har næsten ikke fået armene ned endnu efter de flotte resultater med ZENATO og Deauville er altid et sted hvor der bliver købt ind og speciel Sten Thynell er lidt af en ekspert til at købe bagom scenen og for kun 10.000 euro (godt presset), fik man en hoppe plag efter (KALANISI - LA MENORQUINA / WOODMAN) og det kan kun betragtes som et rigtig godt køb.
Man måtte dog op med 33.000 for en rigtig dejlig hoppe plag GREEN STORM (GREEN TUNE - ELLA NICO / ARCHWAY) og her har moderen vundet Gruppe 3 løb og derfor er prisen også forståeligt og det var to rigtige dejlige plage til Stall Lambada & Stig Hansson.
Det er klart at der var mange øjne på Sten Thynell, da en halvsøster til SWEDISH SHAVE efter OBSERVATORY kom i ringen, men selv om man var med i buddene i starten, stoppede man hurtigt og det blev hoppen blev solgt for 80.000 euro.
På et punkt gik man lidt ned på denne auktion og det var med hensyn til auktionens dyreste, idet man "kun" fik en top pris på 700.000, hvilket man skal helt tilbage til 1997, for at finde lavere.
Mandag aften kom en dejlig fuks hingst efter GRAND LODGE - NATIVE TWINE / BE MY NATIVE) og for den eneste gang fik man lidt af en "krig" i ringen og de store "drenge" kom i clinch. For Coolmore så man Paul Nataf - Paul Shanahan og Demi O`Byrne, som havde buddene på 600.00 - 620.000 - 650.000, men i en af gangene stod Richard O`Gorman sammen med træner John Gosden og deres sidste bud på de 700.000 blev det afgørende, til klapsalver fra hele salen. Det var lidt svært at finde ud af hvem som var købere, men rygter sagde Sheik Mohammed.
Det er nærmest umuligt at skille de mange plage af, som man ser i løbet af de fire dage og til sidst "flyder" det nærmest helt ud, men man kan selvfølgelig ikke undgå at blive varm på noget og jeg må indrømme, at hvis jeg skulle vælge en som jeg gerne ville ejere, bliver det denne her.
En hoppe plag efter KING CHARLEMAGNE og ud af hoppen MIDDLE PROSPECT (MR PROSPECTOR), som tidligere har produceret Gruppe II vinderen LOOK HONEY (SADLER`S WEELS). Hoppen blev solgt for 42.000 euro til BBA Italien, men hende kommer vi til at høre mere om fremover.
Det havde været hektiske fire dage og sammen med tre dages væddeløb - som kan læses om senere - var man fyldt op til hjemrejsen.
Bongo
