
Det er nok den europæiske auktion hvor priserne er mest tilgængelige for vores opdrættere og sådan var det også tilfældet i år, hvor der blev indkøbt 7 nye hopper til den danske bestand.
Det varer jo mange år før vi ser de endelige resultater af disse indkøb, men nogle af hopperne virker virkelig interessante, med nogle spændende afstamninger, så mulighederne for succes er der virkelig.

Første danske hammerslag - igennem Guy Petit - faldt til Stutteri Elverdam, som for 5.500 euro fik den 13 årige ICE POOL (Diesis - Skating/Mill Reef) og hoppen er ifolet til den meget spændende og nye hingst TIGER HILL (Danehill - The Filly/Appiani II). ICE POOL er selv vinder af et enkelt løb og søster til flere "black type" heste og det er en familie med gode løbs og avls resultater. Ingen tvivl om at dette er en meget interessant hoppe, som fremover vil pynte i den Danske stambog.
Stutteri Hjortebo fik hele to hopper med hjem og Guy Petit fik begge indkøbene for 2.000 euro. Den første var den ustartet fem årige ELMS SCHOOLDAYS (Emarati - Mithi Al Gamar/Blushing Groom) som bære et føl efter PRIOLO (Sovereign Dancer - Primevera/Irish River). Der er pæne resultater i denne familie også og moderen har tidligere bragt LOOP THE LOUP (Petit Loup), som både er vinder på fladløb og over hurdles og der findes mere Chase succes i familien også.
Den anden hoppe til Stutteri Hjortebo var den ni årige PLUS TU METS (Roi De Rome - Val Mass/Cariellor), som er vinder af et enkelt løb over forhindringer. PLUS TU METS har været i avlen i nogle år, men har endnu ikke produceret nogle afkom som har startet. Hoppen er i fol ved LORD OF MEN (Groom Dancer - Upper Strata/Shirley Heights)

Mab Agency fik lidt senere hammerslag på 4.500 euro for den 14 årige ALAMEA (Ela Mana Mou - Adjala/Northfields) til Inge Dorte Pedersen & Henrik Seerup. ALAMEA er vinder af to løb og i fol ved den nye hingst GUYS AND DOLLS (Efisio - Dime Bag/High Line) og en rigtig god familie bag sig, som også er fyldt med "black type" heste og denne hoppe skulle blive lidt mere interessant, jo længere at auktionen skred frem.
Berner Olsen fik igennem Guy Petit købt PINK CURTAIN (Mill Reef - Pink Satin/Right Royal) for 3.200 euro og det var et interessant køb. Der er ikke så mange MILL REEF hopper tilbage i avlen og PINK CURTAIN er da også 22 år gammel og vinder af et enkelt løb, men hun har dog avlet en hel del vindere i sin avls karriere, hvor en hoppe som BELLICOSE (Fabulous Dancer) er vinder af hele 21 sejre og 45 placeringer, men bedste afkom udfra et præmie synspunkt er MONTMACQ (Esprit Du Nord), som vandt næsten 100.000 euro i 11 sejre. PINK CURTAIN er ifolet til CHELSEA MANOR (Grand Lodge - Docklands/Theatrical).

Stutteri Østerbygaard fik købt den fem årige CASCINA (Cadeaux Genereaux - Liffey`s Secret/Riverman) efter auktionen, hvor hoppen var købt tilbage for 5.000 euro. CASCINA som "kun" er placeret ser virkelig spændende ud også på papiret, hvor der en vindende søster og virkelig er flot fyldt op med "black type" heste. CASCINA er i fol med TAKE RISK (Highest Honor - Baino Bluff/Be My Guest) og hoppen vil pynte pænt i det fynske landskab.
Lambada manden Sten Thynell, fik igennem Mab Agency et rigtig godt køb for 6.000 euro, for den tidligere Dianalöpning og Svensk Oaks vinder ESS EXPRESS (Subotica - Tres De Cem/Rainbow Quest) og som er ifolet til LOUP SOLITAIRE (Lear Fan - Louveterie/Nureyev) og set ud fra alle de skandinaviske indkøb, ligner dette hammerslag et virkelig godt køb.
Paganini Stud fik med hjælp af Algarve Bloodstock det endelig bud på den fire årige ALAGNA (Spectrum - Alamea/Ela Mana Mou) for 8.500 euro. Denne unge hoppe som er vinder stammer ud fra en god tysk stamme med rigtig mange vindere og lidt længere tilbage finder vi bedsteforældrene til heste som BLUSHING GROOM og WHERE OR WHEN. Sjovt nok viste det sig senere - da vi fik tid til at studerer købene, at ALAGNA jo er datter af ALAMEA, som jo også blev købt til Danmark.

Endnu mere interessant skal det nævnes, at ALAGNA er i fol til SEATTLE DANCER og denne halvbroder til SEATTLE SLEW og LOMOND, efter en af Amerikas bedste avlshopper igennem tiderne: MY CHARMER, har været en top stjerne i avlen, med utallige gode heste, som har vundet Gruppe I og Klassiske løb over hele verden. Det vil unægtelig blive en speciel oplevelse, hvis og når en forhåbentlig velstillet plag efter sådan en avlshingst træder ind i en Dansk auktions ring. Paganini Stud har bestemt været ramt af nogle kedelige uheld i de sidste år og vi må håbe, at de sympatiske opdrættere fra midt Jylland må tilsmiles af lidt mere held fremover og man kan ikke sige andet, at de virkelig forsøger på det rigtige hele tiden.

Normalt ser vi som regel Mab Agency og Guy Petit som indkøber for Skandinaviske købere, men Algarve Bloodstock ved Barry Root, der selv er opdrætter samt hesteejere og som opererer fra både Newmarket - Deauville og Baden Baden, var her medhjælper til sit første indkøb til Danmark, men der følger nok flere efter fremover for den energiske mand.
Danske Kim Christensen som nu forsøger sig som opdrætter i Frankrig, havde sit første franske opdræt i en auktions ring og det var et virkelig tiltagende LORD OF MAN føl, som desværre ikke fik den opmærksomhed som den måske burde havde fået og det er vel bare beviset på, hvor svært det er at føre sine drømme ud i livet.

Nu når vi er inde på dette med føllene på denne auktion, kan man ikke andet sidde og tænke over vores regler med hensyn til importer. Det ene dejlige føl efter det andet bliver solgt til nærmest foræringspriser og mange af dem vil virkelig pynte op på vores Åringsauktioner og vores hjemlige sport vil automatisk blive mere interessant, set ud fra et afstamnings mæssigt synspunkt, men sådan skal det åbenbart ikke være.
Hvis jeg var opdrætter ville jeg være meget frustreret over ikke at kunne udnytte disse føl tilbud vi ser hver eneste år, idet at der jo er en kæmpe mulighed for at supplerer ens kommende plage bestand hjemme - hvis man nu havde været uheldig med sine få føl i løbet af året og for det andet ville der jo også være en hurtigt indtjenings mulighed, i løbet af trekvart år, hvorimod at man skal vente næste to år før man får en officiel mulighed for at sælge de afkom som ligger i de hopper man køber.
Dette marked vil aldrig tiltrække de almindelige hesteejere. Hvorfor skulle de begynde at købe føl ?. Nej det vil udelukkende være opdrætterne, som alligevel altid er der, som vil kunne lukrere på disse muligheder og derfor finder jeg det også helt uforståeligt, at vores opdrætter ikke presser på for at få ændret vores import regler.
Nogle vil måske forsvare sig med, at der ikke vil blive solgt Dansk opdrættede plage fremover, hvis man åbnede denne mulighed og dertil kan man måske så spørge, om disse Danske opdræt så er gode nok, hvis man er "bange" for indførslen af højst 10 - 15 fremmede føl om året ?
Jeg er overbevist om, at man vil forbedre den danske avl med denne konkurrence, idet man måske nok vil blive lidt mere kritisk med sine egne avls forsøg og de mindre opdrættere i landet ville automatisk få en chance for at "spille med", selv om at de ikke har mere end et par enkelte hopper og sidst men ikke mindst, ville tilbuddene til vores mindskende hesteejer bestand blive klart forbedret og det er jo dem som i den sidste ende SKAL betale "gildet".
Jeg mener virkelig at dette spørgsmål/problem samt andre restriktioner burde revurderes af vores bestemmende myndigheder. Det må være sporten og sportens største yder - hesteejerne - som skal betænkes og ikke enkelte opdrætters private ønsker og med vores nuværende regler ligner det mere en beskyttelse af vores opdrættere end hesteejernes ønsker.
Bongo