USPÆNDENDE, MEN TANKE VÆKKENDE

DANSK OAKS - 2004..

I en sæson der nærmest er ved at blive historisk med hensyn til dansk opdrættede klassiske vinder i Skandinavien, var der forhåbninger om en "redning" med hensyn til dette kedelige faktum, men endnu engang fik man et bevis for standarten af vores tre åringer, da importen LA PETITE CHINOISE, nærmest legede sig til sejren.

Der blev troet mest på ATHENE som den danske redningsplanke, men den store forhåndsfavorit var dog den norsk trænede WELLVITA (Fredrik Johansson), men det er en hoppe som ikke havde nogen god sæson at henvise til og det var vel mere det faktum, at det var en Wido Neuroth starter, der gjorde den til favorit, end de tidligere resultater.

Kiddy Elsass nye import LA PETITE CHINOISE havde også mange fans i toto`en, efter den flotte sejr i Fabellaløb, men mange mente at DR FONG hoppen, var smidt ind i det løb og derfor var præstationen måske lidt undervurderet, idet hun "kun" havde en sejr og to placeringer samt en tredjeplads i ni starter i England, hvor sejren var i et Class E løb og med en samlet indtjening på £ 7.694.

Der var således kun tre heste som var spillet til under ti gange pengene, hvilket igen beviser spillerne formodninger om vores tre åringer, men en hoppe som TOP PEARL, var vel overset en smule, på trods af, at hoppen er ved at udvikle sig til en af årgangens bedste heste.

Fra start af var det DIBRA (Dina Danekilde), som første feltet an forbi tribunerne første gang og hoppen beholdt føringen helt frem til opløbet, hvor en meget cool Fernando Diaz havde bragt LA PETITE CHINOISE frem til den førende og var klart til at sætte angrebet ind.

Så snart at Fernando gav sin ordre, var løbet nærmest overstået og parret nærmest cantrede sig til en overlegen sejr med hele otte længder, før en meget stærk afsluttende TOP PEARL (Nicholas Cordrey), som lige netop fangede ATHENE (Kim Andersen) i tide inden stregen og med DIBRA samt WELLVITA på de sidste placeringer.

LA PETITE CHINOISE blev købt af York Stutteri på Tattersalls October Sales i 2002 for 28.000 Guineas og hoppen har været i træning hos Rae Guest i Newmarket, som har først hoppen frem, indtil for kort tid siden, hvor Lars Kelp overtog træningen af hoppen og gjorde arbejdet færdigt og fik derved en klassisk vinder til stalden, her i sin "come back" sæson som træner.

DR FONG (Kris S - Spring Flight / Miswaki), som er fader til LA PETITE CHINOISE, er selv vinder af fem løb inklusiv St. James Palace Stakes (Gr 1) på Royal Ascot og Prix Eugene Adam (Gr 2) og dette var hans første klassiske afkoms vinder, men har ved siden af "sired" ASK FOR THE MOON som vandt Prix Saint Alary (Gr 1) og Prix Penelope (Gr 3) i år.

ASK FOR THE MOON (2f hj), vinder Prix Saint Alary.

Moderen hedder SUSI WONG (Selkirk) og hun er vinder af et enkelt løb i Tyskland og hun er bl. a. helsøster til SELKING. Mormoderen STAY THAT WAY (By My Guest), er ustartet, men har produceret fem vindere med bl. a. DELIRIOUS MOMENT (Kris), som vandt tre løb og er Listed placeret. Hoppelinien bliver først rigtig god ved oldemoderen AREOLA (Kythnos), som vandt tre løb i kun fem starter som to åring og hun har senere produceret otte vindere inklusiv en af mine ynglings hopper CHALON (Habitat), som under Henry Cecil`s træning vandt syv løb og jeg kan huske, hvordan jeg mente det var en fejltagelse af træneren, da han ikke startede hende i 1000 Guineas, efter at hun havde leget sejren hjem i Nell Gwyn Stakes (Gr 3), hvilket hun også beviste var rigtigt, da hun senere slog de bedste miler hopper i Royal Ascot`s Coronation Cup, som dengang var et Gruppe II løb.

CHALON har senere selv produceret avlshingsten CREATOR (Mill Reef), som vandt Gruppe I løbet Prix d`Ispahan. Af andre afkom fra AREOLA finder vi også EXECUTIVE PERK (Lord Gayle), som er vinder af fem løb, inklusiv Concorde Stakes (Gr 3), samt ELEGANCE IN DESIGN (Habitat), som vandt et par løb, hvor et af dem var det Listed EBF Pearl Sprint Stakes og hun producerede senere DANCE DESIGN (Sadler`s Wells), som var 3 års Champion hoppe i Irland i 1996.

Man kan kun rose det "vindende hold" og ønske til lykke med resultatet, som blev skabt igennem fremsynethed og god planlægning, som skal være på plads, når man skal have succes i disse sammenhæng og vi andre kan bare stå tilbage med undren over vores "egne" klassiske emner. Vi kan jo kun håbe set ud fra et dansk synspunkt, at LA PETITE CHINOISE vil klare sig fremover i hoppe stayerløbene i Skandinavien.

FORMANDEN VISER VEJEN !

Jeg må indrømme, at jeg efter løbet havde lidt svært ved at koncentrere mig, idet jeg jo har fulgt med i debatten om hesteejernes muligheder her i landet og det er jo ikke mere end et halvt år siden, at netop Nick Elsass forsvarede sig med - på et opdrættere møde i Vissenbjerg - at velbeslåede hesteejere ikke bare skulle kunne købe sig en klassisk vinder i udlandet? Det blev sagt som et forsvar til, at man ikke kunne acceptere Klampenborgs Hesteejerforeningens forslag om åbning af løbene for importerede hopper, hvilket måtte være sagt velvidende om, at det nøjagtig var det samme som han - Nick Elsass - selv var i gang med, da han et år tidligere havde købt netop LA PETITE CHINOISE ?

Der blev sagt i vindercirklen, at LA PETITE CHINOISE var blevet købt ind som forstærkning til stutteriets hoppe bestand, hvilket i sig selv er godt for dansk avl. Men køber man en plag for 28.000 Guineas (350.000 kroner) og ikke en ifolet hoppe, må det vel være fordi, at man gerne vil have en løbshest også.

Med ovenstående mener jeg virkelig, at vores formand viser vejen hvordan vi Danskere kan øge vores kvalitet af løbsheste, som derved kan være med på et højere niveau imod de svenske og norske hesteejere og hvor de store penge bliver delt ud. (EYEQ er også et godt bevis herfor)

Med LA PETITE CHINOISE præstation i søndags og hendes nye hcp. på 82, havde det været nok til at vinde det Danske Derby i år.

Som tilgift hertil efter hendes løbskarriere tilfalder hun Dansk avl og derved vil hun netop være med til at forbedre vores hoppebestand.

Med alt ære og respekt for de hårdt trængte opdrættere, er dette netop måden, at få tilført nye stærke hoppelinier ind i Danmark på, ved at lade hesteejerne tage denne investering som så senere tilfalder opdrætterne. Det gøres ikke bedre og billigere.

Hvis man virkelig vil beskyttede de danske hesteejere - dem som er tilbage - må man tillade det frie initiativ og det er på tide, at vi begynder at bringe den gode sport tilbage på Klampenborg, ved at få de løb åbnet igen og så må opdrætterne i landet selv bevise, at de er gode nok til at levere varen og ikke beskyttet sig under monopoliserede tilstande.

Bongo