DANSK DERBY 2005 !


DEN STORE DAG I MORGEN !

Så er vi endelig nået frem til årets fineste væddeløbsdag i landet, når Klampenborg i morgen åbner portene for Dansk Derby 2005, som udover det store løb også underholder, de forhåbentlige mange fremmødte tilskuer, med adskillig andre fine væddeløb, så vores store nysgerrighed kan blive mættet inden vi går hjem.

Det er en smule svært at bedømme hvordan baneforholdene kommer til at blive på søndag, men jeg er bange for, at banen kan blive meget hård og hurtigt, hvilket vil gavne nogle få heste og være til skade for en hel del andre, men det finder vi først rigtig ud af på den store dag.

CASATA

Dagen indledes af årets tredje to års løb og Lambada/Reuterskiöld/Martinez har vundet de to første løb og stiller op med CASATA (Kalanisi) igen, men denne gang skal hun give vægt til alle sine konkurrenter, men chancen er der vel for sejr.

Sjovt nok har man lidt international opmærksomhed på dette løb, idet KALANISI (Doyoun) jo er fader til CASATA og foreløbig den eneste vinder fra denne nye avlshingst, fra His Highness Aga Khan`s store væddeløbs empire.

ROI ET TOI

Hvis ikke at CASATA vinder kan det virke som et meget åbent løb og det virker helt underligt, at en debutant som ROI ET TOI (Richard Of York), har fået så lidt opmærksomhed, med tanke på de meget stolte familier traditioner.

Silca Legend Fawzia Stakes for hopper over 1800 meter, er også en lækkerbisken for de kræsne væddeløbs fans og det kan også være et rigtig åbent løb, hvor det kan blive svært at finde vinderen, men med den lette bane i udsigt, vil MISS COMMOTION (Great Commotion), blive meget svær at slå og hun er jo også en hoppe med tidligere stor succes i netop dette løb.

LIBERTY (tv) og MISS COMMOTION i 2003

I 2002 vandt hun løbet i kamp med LIBERTY (Kris) og året senere var rollerne byttet om, så den fukse Elkær Stutteri`s hoppe vandt løbet.

Der er dog mange modstanderen til sejren og de to klasse hopper i løbet er jo HALFSONG (Songline) og LA PETITE CHINOISE (Dr Fong), som mange vil forvente er med helt fremme.

Efter disse to ”hors-d`æuvre” kommer der en meget speciel ”plat principal”, når ni heste går i startboksen til Hannover Square Pokalløb (L) over 1800 meter og skal det endelig lykkes for BINARY FILE (Nureyev), at vinde et Listed løb her i Skandinavien, efter mange fortræffelige præstationer ?

JUBILATION vinder i Stockholm, før ROYAL EXPERIMENT og BINARY FILE

Det ser samtidig ud til at blive et revanche møde med JUBILATION (Zamindar), som slog hjemmebane hesten, sidst de mødtes, i et meget forrygende Stockholm Stora Pris over de 1950 meter, men jeg tror på at BINARY FILE vil vende rollerne rundt her over de 1800 meter og Klampenborg, men hvad med min gamle favorit HOVMAN (Kateb), som er på vej tilbage til sin gode form, og han var tredje i dette løb for et par år siden og anden sidste år, så bestemt et løb hvor den før har markeret sig.

I Larch Ærespræmie skal vi atter stifte bekendtskab med den dobbelte klassiske vinder YORK STREET (Richard Of York) og på trods af, at hesten har forbedret sig hele 23 kilo på fire starter i år, er jeg overbevist om, at den vil være endnu mere forbedret til denne start og hesten er vel lige stor favorit her, som MISSION POSSIBLE (Groom Dancer), er i selve derbyet og hvor ville det dog være en dejlig tanke, hvis vi nogensinde skulle se disse to ”front-runner” i et løb over 1600 meter. Det ville blive et festfyrværkeri.

YORK STREET

Der er ingen tvivl om, at YORK STREET er her for det første for at vinde, men samtidig holde formen i gang, til meget større løb senere hen i sæsonen og mon ikke at Manuel Martinez, som rider hesten denne gang, bare skal styre ham rundt banen og sidst den Francis Castro trænede hest var her på Klampenborg, vandt den Dansk 2000 Guineas, med næsten 60 kilometer i timen.

Tattersalls Cup over 2400 meter er også på papiret et rigtig godt løb, men de fleste af hestene i løbet, ville nok gerne have noget ”at træde i” og derfor er det for nuværende et meget åbent opgør, men kunne blive et utrolig spændende væddeløb, hvis vi når og få lidt regn inden søndag.

Derby Consolation over 2400 meter er ligeledes et utrolig åbent løb og her har jeg måske en sjov vindere med PHOENIX RIVER (Final Appearance), som lige så godt kunne have startet i selve derbyet, hvis ikke at der var gået rigtig ”ged” i det sidste prep race, hvor hesten efter en meget langsom start, leverede en utrolig flot præstation og var lige ved at vinde løbet alligevel.

PHOENIX RIVER

Der er mange heste i dette løb som har lovet så meget i karrieren, men aldrig rigtig har fået udfyldt løfterne, men over dagens distance på de 2400 meter, er det de stærkeste som vinder og jeg har på fornemmelsen at AMALIA`s (Be My Chief) lillebroder vil være med langt fremme, hvis den og Kim Andersen får samarbejdet til at virke.

Vi er så endelig fremme ved dagens store løb, som man kan læse om et andet sted på denne side og med dette vil jeg ønske jer alle en rigtig god Derby dag.

Bongo