På søndag skal vi atter til det og spændingen samt forventningen sniger sig frem med en stigende grad i vores kroppe frem til dagen, hvor livet omkring kvart over fire, vil gå en smule i stå og alle vores sanser vil være fokuseret imod de femten heste, som skal passerer os to gange, indenfor to og et halv minut. Derefter vil vi kigge på hinanden og mange af os vil sige til sidemanden eller omkringstående: Hvad sagde jeg og andre skal hurtigst muligt finde bogen med alle mulige undskyldning frem, men vi vil alle have oplevet væddeløbssportens smukkeste ting: Vi har set en Derby vinder blomstre.
Hvem vinder ? Er nok det mest spurgte spørgsmål i de sidste par uger og der er ligesom noget ”stort” i have udpeget en Derby vinder på forhånd, med en efterfølgende personlig tilfredsstillelse, men i år er vi ude i den anderledes situation og kan stille det modsatte spørgsmål: Hvordan kan den tabe løbet ?
Det er selvklart MISSION POSSIBLE (Groom Dancer), som jeg og alle andre tænker på. Havde det været hvilket som helst andet løb, havde der helt sikkert ikke været den samme debat, men bare den nøgterne konstatering, at den Cathrine Erichsen trænede hest er en klasse over sin konkurrenter, men igen ordet – Derby – gør det hele meget mere anderledes, plus den absolutte virkelighed, at løbet lige skal løbes først, før vi kan hænge laurbærkransen omkring den vindende hests hals og så længe at derbyet ikke er løbet, har alle de tilmeldte heste stadigvæk chancer i løbet.
MISSION POSSIBLE har ”kikset” en enkelt gang i sin karriere, hvor den for det meste har løbet imod den Skandinaviske årgangs top og det var i Svensk Kriterium sidste år på Jägersro, hvor den ikke fik spidsen – for det første på grund af ZELL AMZEE ZAID (Troon) - og for det andet fordi hesten måske ikke var 100 % i orden på dagen, men under alle omstændigheder, kom også XSTASE (Trempolino) forbi denne dag.
Hvis nu ZELL AMZEE ZAID vinder Norsk 1000 Guineas i morgen aften i Oslo, ville det betyde, at de to eneste heste som nogensinde har været før i mål end MISSION POSSIBLE, med en enkelt længde, begge senere er klassiske vindere og det må vel bevise vi her snakker om en virkelig klassehest.
Hvad kan så gå galt på søndag for MISSION POSSIBLE ? Træner Cathrine Erichsen bør ingen vel tvivle på, med hensyn til klassiske vindere og det samme kan vel siges om ejerne Stall Trick Or Treat. Det er såmænd ikke mere end et par sæsoner siden, at samme træner/ejer kombination vandt hele tre klassiske løb, med den dansk opdrættede LIGHTS OUT (Kateb), hvilket i øvrigt er de sidste dansk opdrættede klassiske sejre i Skandinavien.
Vi har før beviseligt set jockeyer miste både hoved og forstand, i sager som har mindre betydning end et Derby, men i dette tilfælde er Espen Ski måske den mest forbedret jockey i Skandinavien i denne sæson og vinder løb på stribe. Det ville kun være kronen på værket for ham, hvis han vinder det Danske Derby på søndag og han kender sin hest ud og ind.
Recepten er jo ikke nogen hemmelighed og det bliver direkte til spidsen af løbet, hvor den så skulle blive udsat for pres af sine konkurrenter, ifølge mange eksperter og der er da også nogle notoriske kamikaze piloter i feltet, men er der slet ikke nogen som har tænkt på det scenario, at MISSION POSSIBLE selv sætter et sådan tempo i derbyet og egenhændigt sørger for at det bliver en rigtig stayer test ? Hvem er det så lige der skal ”masserer” den undervejs.
Hvis der skulle være problemer omkring hestens distance formåen, som der er blevet talt en hel del om, har den stadigvæk noget i sig, som de andre heste i løbet endnu ikke har vist og det er fighter egenskaberne, som jo netop skiller de rigtig gode heste ud fra flokken og MISSION POSSIBLE bliver ved med at finde det ekstra, når den bliver presset til det.
Det eneste som rigtig kunne være farligt for favoritten, er en hest med en frygtelig speed, men feltet vrimler vel ikke ligefrem med den slags heste heller. Nej jeg kan seriøst ikke tro på at MISSION POSSIBLE bliver slået på søndag.
Der er tre andre heste jeg også vil kigge lidt mere på og det er først det nye hotte navn SIR BASTIAN (Winged Love), som jo lige har vundet Derby Trial Stakes, der jo er et løb som ikke direkte er kendt for at leverer Derby vinder, men hesten slog der det andet meget hotte navn og tidligere maidens løbs vinder EKO ARABIAN NIGHT (Final Appearance).
Før dette havde den Elisabeth Gautier trænede hest været slået to gange i Maidensløb af først SEA STREAM (Charnwood Forest) og senere af SUNRISE (Be MY Chief), men ingen af disse to heste har vel direkte ødelagt nogens nattesøvn senere hen, så Derby formen er vel ikke så oplagt her, men SIR BASTIAN er bestemt en hest med en opgående formkurve.
SUNRISE var fjerde i sin sidste start og var slået fem og en halv længde af en hoppe ved navn JOY OF LIFE (Chain Of Life) på fjerdepladsen i Svensk Oaks Trial. Denne selv samme hoppe var så senere slået seks længder af SEA STREAM i et løb - Fôrsta Testen - men begge hestene var langt efter dette løbs vinder, som hed LAVIRDAN (Lavirco) og nu begynder det måske at blive en smule interessant.
Den Lennart Reuterskiöld Jr trænede hest har været længe undervejs, men jeg havde opgivet hesten lidt, på grund af de første to præstationer på Klampenborg, men at hesten har store evner har der vel ikke været tvivl om, hvilken den også beviste i omtalte løb, men endnu engang dukkede spørgsmålet om hestens formåen på Klampenborg op.
Jeg var ikke selv til Derby galoppen mandag morgen, men sendte min spion – Morten Nielsen – i stedet for og han havde senere svært ved at skjule sin begejstring over det arbejde, at LAVIRDAN gik sammen med den gamle rutinerede ZICO (Lotus Pool) og det bevirker helt klart, at det nu er en hest man skal regne med.
FINAL PARTY (Final Appearance), har ligesom hele tiden været den farligste konkurrent for MISSION POSSIBLE, hos de fleste, men det har vel aldrig været en hest som har leveret det spektakulære på en bane og den har indtil nu ikke vundet løb på Klampenborg i tre forsøg og det er lidt svært at se hvordan den skal gøre det på søndag.
Mit tips til dette års Derby bliver, at MISSION POSSIBLE vinder før LAVIRDAN og med FINAL PARTY på tredjepladsen. SIR BASTIAN bliver løbets outsider. Jeg vil personlig holde et lille øje med stockholmer hesten LE CHEF også.
Bongo