Han er halvbroder til CLAUSES SURPRISE (Rainbow For Life), som var en flot nummer fire i Skandinavisk Opdrætningsløb og har vist hurtighed nok til en tro på, at hun vinder løb i denne sæson. Plagen er bygget lidt som sin far KATEB (Pennine Walk) og bliver en meget massiv hest med tiden, men virker på trods af dette – allerede nu - meget harmonisk.
Moderen MA ANI (Mujtahid) er placeret i Irland som to åring og senere i Tjekkiet, hvor hun også har produceret to vindere ud af fire føl, efter hingstene SHARP END (Sharpen Up) og BARYSHNIKOV (Kenmare) og hoppen er krydsning imellem Europæisk og amerikansk blod, hvor PERSIAN BOLD (Bold Lad) er blandet med WOODMAN (Mr Prospector) blodet.
Der er ikke noget at sige til, at der allerede har været lidt forhånds interesse om denne plag og den giver også et virkelig behageligt indtryk, allerede ved det første møde.