For bare få år tilbage ville en dansk ejet stor international præstation få os til at spærre øjnene op, men i år har vi virkelig oplevet, at vi også kan være med hvor det er sjovt.
Af Dansk trænede præstationer har EYEQ været helt på toppen, som blev krydret med den utrolige flotte Gruppe III sejr i Hamburg og jeg er faktisk overbevist om, at hvis man havde fulgt den planlagte plan med at starte hende i Gruppe I løbet Prix Astarte i Deauville, ville de helt store overskrifter været kommet frem, når man nu kan se tilbage i bakspejlets klare lys, men desværre blev det ikke sådan.
En anden Dansk ejet hest ROYAL COPENHAGEN har ligeledes været med til at sætte Danmark på Europa kortet, med en nærmest forrygende start på sin karriere med to flotte sejre i Chantilly og sidste Lørdag skulle INCHINOR datteren opfylde sit første store mål i Gruppe III løbet Prix Calvados i Deauville, men desværre er væddeløb jo ikke altid retfærdige og løbet udviklede sig nærmer til en frustrerende oplevelse, end den forventede triumf.
Det danske eventyr blev nærmest fuldendt før starten, da man oplevede danske Lea Olsen som trækker til ROYAL COPENHAGEN i paddocken og den tidligere danske amatør champion, som netop har startet et studie ophold hos træner Richard Gibson i Chantilly, fik her sin første chance for at trække en Gruppe vinder og det gjorde det hele lidt mere nationalt for os danskere som var på plads.
Starten på Prix Calvados udviklede sig fint for ROYAL COPENHAGEN og jockey Thierry Jarnet havde fået hende placeret hoppen lige bag de førende, indvendigt i feltet, på en bane som var bedømt til 4,9, hvilket vil sige: meget meget tung.
Omkring 600 meter før mål tog løbet sig en lidt uheldig udvikling set med danske øjne da GORELLA (Eric Legrix) og engelsk trænede COURS DE LA VIE (Christophe Soumillon) angreb langt ude i banen og fik nogle længders føring fra feltet og indvendig kigge man forgæves efter ROYAL COPENHAGEN, som ikke så ud til at kunne finde sin normale speed frem.
Det begyndte at ligne en sejr til GORELLA idet Christophe Soumillon havde store problemer med at få sin hest til at lægge sig ud og den løb med ørene ned af nakken og nærmest bøjet som en flitsbue og stadigvæk var der ingen fremgang for den dansk ejet hest.
Pludselig på de sidste 100 meter skød ROYAL COPENHAGEN frem langs rails og det gik utrolig stærkt og om dette angreb også betød at COURS DE LA VIE også pludselig fik fundet "figther" lysten frem vides ikke, men pludselig var det tre heste som fløj over stregen, næsten samtidigt og lige efter mål var det tydeligt, at ROYAL COPENHAGEN var først, men hvad ville målfotoet vise ?
Desværre viste fotoet at ROYAL COPENHAGEN var desværre kommet for sent og måtte nøjes med andenpladsen, men det et tydeligt at se på målfotoet, at Christophe Soumillon slat ikke havde opdaget faren indvendig og kun koncentrere sig om den udvendige hest.
Det blev således til et af disse løb, hvor feltets mindst spillede hest slog storfavoritten og analyserne efter løbet havde næsten flere spørgsmål end svar.
1: Var banen for tung for ROYAL COPENHAGEN og derfor havde svært ved at få gang i sin speed ?
2: Var de to konkurrenter for langt ude i banen til, at hun kunne se dem ?
3: Var der gået for langt tid imellem starterne, siden hun ikke virkede så skarp som før ?
4: Eller overvurderede jockey Thierry Jarnet situationen ?
Det er spørgsmål som aldrig kan blive besvaret, selv om at forklaringen nok ligger i de fire spørgsmål, men både ejeren Peter Holm Lassen og "trækker" Lea Olsen var godt tilfredse med resultatet og hoppen gik også et rigtig godt løb.
Det viste sig hurtigt efter løbet, at ROYAL COPENHAGEN var blevet solgt og man havde givet efter for de gigantiske beløb, der var blevet tilbudt fra amerikansk side og hun er uden tvivl den dansk ejede væddeløbshest, som er solgt for det højeste beløb nogensinde og et lille eventyr var slut, men der er ingen tvivl om, at ROYAL COPENHAGEN nok skal bære sit fine navn med ære i fremtiden, over på den anden side af dammen.
Bongo