Jeg fløj på dette tidspunkt fra mit første slag i Næsbyhoved Broby, hvor Clermont (der var ringet med en af mine egne ringe), som jeg kaldte den, fløj som unge fra og da jeg året efter flyttede til Vibelunds Brevduekoloni, blev Clermont vænnet der.
Jeg havde købt Frede Munk’s gamle slag og det var flyttet op i Vibelund så det var en spændende tid, hvor det var min daværende veninde Lilly ” Putte” Petersen, der stod for det nye slag, da jeg fløj færdigt med de gamle duer i Næsbyhoved Broby.
På en af flyvningerne fra det nye slag, sad vi og ventede på duerne fra Tønder og heldigvis var min brevdue mentor Frede Munk på besøg denne dag og den gamle garvede brevduemand sagde pludselig ”NU” og jeg har aldrig set en due før eller siden, komme hjem i sådan en fart og den var faktisk gået ind, inden Frede havde fået lettet sig. Han fik den stemplet og kom ud med et stort grin og på sit bornholmske sagde han: Den havde travlt?
På dette tidspunkt havde vi med sponsorers hjælp fået indlagt telefon i kolonien og den havde vi i slaget og derfor undrede det os at der ikke rigtig kom flere duer hjem og først efter tyve minutter kom et af de andre slag i kolonien for at melde due ind og de havde ikke engang set Clermont komme, så de var meget overrasket da de ringede deres due ind.
Først da vi kom i klubben om mandagen gik det op for mig, at duerne var sluppet et kvarter senere end jeg troede og Clermont var en let sektionsvinder med 1969.87 mpm og det var med næsten 30 mpm før den næste på listen, fra Henrik Duelund (105 – Odense). Samme dag var vi nummer ni med unger fra den samme sektion og det var med en hollandsk due.
Clermont blev fløjet på det naturlige system og jeg lagde såmænd ikke mærke meget til det, da den røg med i kurven næsten hver eneste lørdag. Den blev også en smule historisk, da den blev den første due i Vibelund, der fløj mere end 10.000 sektions point ind i sine resultater og den var stærkt medvirkende til, at Lilly ” Putte” Petersen kunne vinde Sprinter Mesterskabet i den pågældende sæson.
Da jeg så byggede (mit tredje) slag i Krogvænget, ville jeg også vænne Clermont der, men den første gang jeg slap den ud der i det nye slag, var det desværre sidste gang at jeg så den, på trods af, at der kun var få kilometer til Vibelund kolonien!
Jeg fik aldrig fløjet Clermont som enkemand og jeg kan ikke tælle de mange gange, hvor det efterfølgende nagede mig og jeg er meget overbevist om, at jeg aldrig har haft en så god sprinter due som Clermont, der desværre ikke var meget bevendt i avlen, men det var en ekstra stor glæde for mig, at det netop var Frede Munk, der stemplede ham, i hans fornemste præstation.
