(Richard Of York - Boss Lady / Last Tycoon)
OPDRÆTTER: York Stutteri
BLEV DEN FØRSTE VINDER !
Det var første årssejr for træner/jockey Luis Villarroel og det blev samtidig også den første sejr for en af sportens nye hesteejere Flemming Parris, som står bag Parris Racing og som betalte 37.000 kroner for den vindende hest, på sidste års årings auktion.
Det var en rigtig god præstation som CHOCO EXPRESS her leverede og den startede karrieren på Jägersro i Malmø, hvor den var fjerde til ICAROS (Zafonic) – MAD DOG SLEW (Slew City Slew), som senere har vundet Malmø Stad Pris og EL GALLO (Imperial Ballet). Lige efter på femtepladsen kom INCA CITY (City On The Hill), som vandt i sin efterfølgende start, så det var bestemt en meget fornem debut.
CHOCO EXPRESS løb på tiden 1.22.9 i sin meget lette sejr, over de 1300 meter og i løbet efter – Skandinavisk Opdrætningsløb - vandt de på 1.22.2 (3½ længde) efter kamp, så man bør vel nok holde et øje med hoppen i sin næste start også, som efter al sandsynlighed bliver Auktionsløb.
CHOCO EXPRESS er den anden vinder ud af moderen BOSS LADY (Last Tycoon), som selv har vundet et enkelt løb som tre års i England og nåede et højeste handicap på 79. BOSS LADY har været igennem auktionsringen (Tattersalls- Newmarket) et par gange og første gang i 1999 blev hun solgt for 9.000 Guineas og et par år senere – på Mares Sales - til 18.000, hvor hun blev købt af MAB Agency.
BOSS LADY`s første afkom var HIGH PRIESTESS (Priolo) fra 1999, som også blev den første vinder, med fire sejre i fladløb og to over hurdles. Derefter kom der en hoppe i 2000 (Kahyasi) og en hingst i 2001 (Croco Rouge), som begge – af en uvis grund for mig – aldrig kom til start.
I 2001 kom så DESERT STORM (Desert Prince), som er Dansk opdrættet og har startet en enkelt gang i år for Alexander Elsass og træner Rae Guest (Lingfield), uden den store succes. Man kan i år finde en hingst plag på den danske årings auktion, som er helbroder til CHOCO EXPRESS.
BOSS LADY er datter af QUEEN HELEN (Troy), som var en virkelig god hoppe, der vandt to løb i seks starter, inklusiv Hyperion Stakes (Listed) og hun var tredje i St Simon Stakes (Gr 3) og fjerde i Sun Chariot Stakes (Gr 2). QUEEN HELEN er ud af samme moderlinie som GOLAN (Spectrum) – NORTH LIGHT (Danehill) og GAMUT (Spectrum).
Udover BOSS LADY har QUEEN HELEN produceret følgende vindere i HELEN`S BOWER (Bellypha) og ROYAL BOUNTY (Generous), som begge har vundet et enkelt løb og LADY LUCRE (Last Tycoon) har været placeret i sin eneste start og senere selv produceret PROMPT PAYMENT (In The Wings), som har vundet fire sejre og været Listed placeret og et handicap på 90.
Der er endnu en vindere efter QUEEN HELEN og det er den i Danmark meget kendte STATE VISIT (Be My Guest), som kun startede en enkelt gang i England og senere hen blev importeret til Danmark, hvor den i flere sæsoner vandt otte løb i treoghalvfjerds starter og næsten 250.000 kroner og fik et handicap tal på 71, som det højeste, for familien Villadsen samt Lone Pedersen.
Der er ikke noget at sige til, at træner Luis Villarroel – som kun har tre heste i træning – ser lysere på fremtiden efter denne sejr og han glæder sig også meget til, at Parris Racing anden to års hoppe HOLLYWOOD (Richard Of York – O`Kelly / Last Tycoon), skal til at starte og træneren har faktisk endnu større forhåbninger til denne hoppe, end årets første vinder.
Bongo