HOVMAN STRÅLEDE PÅ EN DRAMATISK DAG.


Der var lagt op til en god galopdag i den jyske hovedstad Aarhus og de mange fremmødte - i det dejlige vejr - fik det hele med hjem. Der var gode løb med spændende opløbskampe, samt meget dramatik, men ovenover det hele var der HOVMAN.

Hjemmebane hesten udfyldte sin favoritrolle fuldt ud og det var en virkelig god præstation, der sørgede for en nem sejr før meget godkendte PORSA SYSTEM og BLACK KNIGHT. Hestene ZANSIBAR ZAID og IN TIME skal også roses for en god afslutning, men på behørig afstand, i løbet.

Fra start af var favoritten en smule langsom, men jockey Le Tølbøll kæmpede for sin plads og inden første sving var den røde hest i spids. Op forbi publikum første gang var det en samlet felt og forrest lagde man mærke til, at PORSA SYSTEM - BLACK KNIGHT - BALLET WALK var med fremme for at holde kontakten med HOVMAN. ZANSIBAR ZAID og specielt IN TIME var langt bagud i feltet og var allerede her på en uløselig opgave.

Ud på den sidste langsiden skete der desværre et meget tragisk uheld, hvor BALLET WALK forsvandt under Nicholas Cordrey og samtidig satte HOVMAN farten i vejret og skabte hul ned til konkurrenterne, som først fik fat i den førende rundt sidst i opløbssvinget, men her stak KATEB sønnen så igen fra og gik frem til en klar sejr under hjemme publikummeres glæde og jubel. PORSA SYSTEM kæmpede virkelig godt for sin andenplads og det var en meget fornem afslutning af BLACK KNIGHT (der havde været meget svær og få i boksen) også og disse tre var klar af resten af feltet. Det var et løb hvor man ikke er i tvivl om, at det var den bedste hest - på dagen - der vandt.

Det var et godt Jydsk Derby og det kunne nemt have været de to fremtidige danske og svenske Derby vinder vi her så, gøre op om sejren. Jeg sætter PORSA SYSTEM`S chancer meget store, idet han vil have glæde af de ekstra 200 meter og med hensyn til HOVMAN`S chancer i det svenske, må det først blive et spørgsmål om, hvordan hesten går på dirten, men klassen er der absolut.

Det var træner Johnny Reimers tredje Jydske Derby sejr og det er faktisk "kun" Søren Jensen - af de nuværende trænere - der kan præsterer sammen fine resultater i denne klassiker og det sætter også præstationen meget i relief. Hesten var velforberedt og klar til opgaven og staldpigen Helena Rodians store arbejde med hesten skal heller ikke undervurderes. Den fynske jockey Le Tølbøll vandt her sin største sejr i en karriere, med et sejrsantal godt over de 300 og beviste her, at hun er mere en moden til opgaven. En flot sejr for den danske galop provins, som endnu engang beviste, at de kan bide skeer med de store i Skandinavien.

Løbet var desværre skæmmet af det fatale uheld med BALLET WALK og der findes næsten ikke noget mere hjerteskærende, end at se personerne (staldpige/dreng - træner - ejere) bag hesten, når chokket indtræffer og hvor jeg dog lider med dem. Derfor var der næsten noget guddommeligt over, da staldkammeraten RIVER FOYLE (med 69 kilo) og jockey Nicholas Cordrey, samt træner Frederik Reuterskiøld, kun en halv time efter, med en kæmpe præstation forsøgte at komme ovenpå igen, efter det tragiske uheld, med sejren i Jydsk Champion Stakes, efter en af de mest spændende opløbskampe vi længe har set.

Det var KIYOKAGA og KATAHENA der kæmpede hårdest imod, men på stregen var det IRISH RIVER sønnen, som havde lykkes med at give henholdsvis 10 og 13 kilo forud og vi skal ikke glemme at nævne SISUS, der nærmede sig kraftigt på de sidste meter, efter et lidt uheldigt løb. Det var virkelig et væddeløb i topklasse.

Stald Lambada fik endnu et plaster på såret da FLAMING EMBER i Jydsk Champion Sprint viste sin store oprigtige klasse og med Dina Danekilde (der bliver bedre og bedre hele tiden), vandt en meget let sejr før meget godkendte MA DAME og TYCANDO.

Jeg har hele tiden udtalt mig om, at LE SALL høre til årgangens bedste miler og efter lidt forårs sygdom - som ødelagde Guineas planerne - begyndte han at rette op på sit renomme i dag, med en let sejr i Petit Prix i et lille felt, hvor han dog stadigvæk viser, at hans temperament problemer ikke er helt over endnu. Jeg er overbevist om, at han vil give os mange glæder fremover og næste gang kunne allerede blive i Larchs Ærespræmie på Derby dagen.

bongo