
Den svenske Derby dag havde - som altid - et virkelig flot ramme program og der var rigtig mange gode heste til start og det er på sådanne dage, at de forskellige trænere og jockeys virkelig kan markerer sig, for de mange kyndige "racing fans" som møder frem.
Et af dagens absolutte højdepunkter var træner Francisco Castro, som "luftede" nogle af staldens store stjerner og hvilke opvisninger vi fik fra dem. Jeg ved godt at man hurtig vil påstå hvor "let" det er med så gode heste som Castro`s tre vindere, men modsat ved jeg også, hvor svært det er at holde sine heste på toppen og møde frem med dem på dagen, så de kan levere varen, både for det kræsne publikum og ikke mindst for sportens vigtigste indtægt, spillerne.
Mange andre trænere i Skandinavien har topheste, som ikke altid svare op til forventningerne og alt andet lige, ligger der et større pres på trænerne med de gode heste og intet kan være mere ødelæggende for en træners omdømme, end en dyrt indkøbt tophest som ikke levere varen.
Francisco Castro stalden har været igennem utrolig meget i denne sæson også og det er både på den positive og negative side, men jeg mindes aldrig at have set træneren, uden at han har været i konstant kontrol over situationen. Der bliver arbejdet utrolig seriøst i stalden og man skal ikke være på besøg der ret længe, før man mærker den virkelig gode harmoni i alt hvad der foregår og netop hårdt arbejde og god harmoni, kan være nøgle ordene til staldens store succes.

Dagens store 2 års løb - Malmø Stads Pris - har stalden næsten lagt beslag på, med fire vindere indenfor de sidste fem år og de fire vindere: EL CORAZON (98) - REX (99) - BARROS LUCO (01) og CHACARERO (02) har alle været imponerende vindere og gode heste, men spørgsmålet er om ikke, at staldens nye 2 års stjerne AVE PIMIENTO har været den mest imponerende af dem, med sin sejr i søndags.

Hesten kom til start som ubesejret i tre starter og i dette løb var der heller aldrig tvivl om udfaldet og hesten er stadigvæk ubesejret, uden nogensinde at været drevet og der skal ikke herske tvivl om, at bl. a. anden hesten INDIAN WAR CHIEF, høre til de mere interessante to åringer vi har set i denne sæson.

AVE PIMIENTO blev indkøbt i stedet for sidste års vinder CHACARERO, som pådrog sig en fatal skade i løbet og DESERT STYLE sønnen ser ud til at været endnu et rigtig godt indkøb.

Det er svært og se hvordan AVE PIMIENTO skal kunne tabe et løb i sin første sæson, men nu må vi se hvordan den stort galopperende hest klare græsset i sin næste start.
En sjov historie med stalden sidste tre to års stjerner er, at de alle er opkaldt efter berømte chilenske sandwich og der blev da også budt på AVE PIMIENTO sandwich - ganske velsmagende - i stalden efter løbene.

MANDRAKE EL MAGO er staldens nye stjerne og indenfor hesten tre første starter her i Skandinavien, er det lykkes for GOLDEN VOYAGER sønnen at galopperer sig ind i alle hjerter, med de utrolig flotter sejre i Pramms og Stockholms Stora.

I sit første forsøg i Europa blev det til en femteplads i et Gruppe 2 løb i Tyskland og nu fik hjemme publikummet atter en chance for at se hesten med den kolossale store udstråling.

MANDRAKE EL MAGO havde fået et rigtig godt tilbud i Malmø Sommer-Handicap og var vel dagens største forhånds favorit, men mange er de gange, hvor topheste netop har kikset sådant et tilbud, men ikke ham her. Han kom - Han så - Han sejrede, som den stjerne han er.

Løbet havde aldrig den store spænding og alle ventede på hvad der ville ske, når Fredrik Johansson "trykkede på speederen". Resultat var der umiddelbart. MANDRAKE EL MAGO er et "power-house" og et virkelig skue for øjet og man har svært ved at se nogle Skandinavisk trænede heste slå ham, hvilket måske ikke gør mig så populær hos DANO-MAST tilhængerne, men desværre er jeg bange for, at vi så "sultne" væddeløbs tilhænger aldrig vil få sådan en "drømme-match" at se.

Staldens sprinter stjerne ARAMUS skulle også starte denne dag og det Listed Race - Zawawi Cup - over de 1200 meter var opgaven. Hesten imponerede ikke ret mange ved sin sidste start i Oslo og turen til Tyskland endte alt andet end lykkeligt, på trods af en god præstation og hesten havde måske ikke så mange tilhænger på dagen.

Træneren havde ikke andet forklaring end, at ARAMUS er klart bedre på "dirten" end græsset og det fik vi virkelig også et bevis på her. Det blev til en overlegen sejr og selv om, at der mangle nogle af de andre top sprinter i Skandinavien, var det meget svært at se, at ARAMUS blive slået - af nogen - med denne præstation, som vi så i søndags.

Det mest overraskende ved sejren var måske den udelukkelse som jockey Manuel Santos pådrog sig - for mærker efter piskeslag - og jeg må virkelig føle med jockeyerne i disse situationer. Jeg har set løbet igennem nogle gange og mener ikke andet end, at hesten bliver animeret - holdt i gang - to gange, hvilket vel er det mindste at spillerne kan forvente af en jockey, når han sidder på en stor favorit. Vi ser ofte heste blive bekvemme i en stor føring og det er vel det som jockeyerne skal sørge for ikke sker ?

Tre flotte sejre i tre forsøg og for at gøre det færdigt, skal det nævnes at dagens fjerde start - REX - blev tredje til ARAMUS, så det kan næsten ikke gøres mere perfekt.

Som før nævnt kan det være dejligt med tre favoritter på sådan en stor løbedag, men det kan også være problematisk at få dem til at vinde alle tre og derfor var den store glæde som vi oplevede i stalden bagefter, ganske forståeligt.

Når man nu alligevel var i stalden kan man jo ikke lade være med at kigge på de andre heste og staldens langsigtede politik er åbenlys ved den nye import SANTIAGO MATIAS, som har samme far som MANDRAKE EL MAGO.

SANTIAGO MATIAS slog MANDRAKE EL MAGO i "Polla De Potrillos (Gruppe 1)" i Santiago sidste år og hesten som er vinder af endnu et Gruppe1 løb - i Chile - denne sæson, er i gang med akklimatisere sig her i Skandinavien og det er en proces man bruger syv måneder på, i stalden hos Francisco Castro.
Derfor ser vi andre ikke SANTIAGO MATIAS før til næste sæson, men hesten udstråler af klasse, så CASTRO dominansen ser ud til at forsætte i lang tid fremover.

Bongo