VAR - KATEB – DEN BEDSTE I DET NYE ÅRHUNDRED ?


Danmark mistede for et par uge siden en af sine mest interessante avlshingste, da KATEB (Pennine Walk) blev fundet død i folden, efter al sandsynlighed et hjerteslag og hingsten som igennem hele sit liv imponerede på flere forskellige måder, havde helt klart meget ugjort endnu, men desværre er det nu slut. Jeg har i Væddeløbsbladets Julenummer for et par år siden leveret en stor artikel om KATEB og vil derfor her slutte af med at kigge på han avls statistik og skal gøre opmærksom på at alle beløb er i Svenske kroner.

Der er faktisk ”kun” sytten startheste efter KATEB i de fem sæsoner hvor hingsten har haft årgange på banen og her har ni af dem vundet løb, hvilket jo er over 50 % og må betegnes som et flot resultat. Det er blevet til 323 starter som har udviklet sig til 46 sejre og 54 andenpladser samt 42 tredjepladser og i præmier er det blevet til 6.270.085, hvilket giver 19.412 kroner per start og 368.828 kroner per hest og det er tal som klart overstråler landets andre avlshingste, men det et langt mindre antal startheste end de andre top hingste, men at der er tre millionærer og to klassiske vindere (med fem klassiske sejre til sammen) i så kort en karriere og med samme lille antal heste, er et helt uhørt resultat.

HOVMAN

Sønnen HOVMAN (Skee The Feen / Viking) må uden sammenligning være det bedst dansk opdrættede hest her i det nye århundred og den var yderligere meget tæt på at blive klassisk vinder også, men har siden hen klaret sig imod de bedste i hele Skandinavien og så er det lige meget om det er 1600 eller 2400 meter og for den sags skyld om det er på græsset eller dirten, men lad og kigge lidt på KATEB`s fem årgange.

AFRODITE

Den første årgang er født i 1998 og herudaf startede fem heste og fire af dem blev vindere og der var to virkelig gode hopper i blandt dem med MAMAIA (Nice Girl / Minster Son), som har vundet seks løb samt hele seksten andenpladser og med 387.703 indvundne kroner og AFRODITE (Africana / Brigadier Gerard) vandt ligeledes seks sejre og 307.475 kroner. De to andre vindere i årgangen var APOLLON (Little Dove / Gorytus) og CALLANOTHERONE (Frontline / Fanaan).

THE KHAMSIN

I den næste årgang fra 1999 nærmest eksploderede det med de to stjerner HOVMAN, som indtil nu har vundet femten sejre og 2.478.249 og den har været flagskibet for Dansk Galop i de seneste par sæsoner. THE KHAMSIN (Medinova / Mas Media) dukkede også op i denne årgang og blev Dansk Derby & St Leger vinder og har indtil nu vundet seks løb og 1.198.812. Andre vindere fra dette hold er RANA DALMATINA (Octopussy / Caliban) og ELEKTRA (Geralia / Last Tycoon).

LIGHTS OUT

Årgangen 2000 var noget tyndt i det og der har faktisk kun startet en enkelt hest ved navn LIGHTS OUT og denne helbroder til HOVMAN forsatte de fornemme familie traditioner og vandt både Norsk Derby & St Leger samt Dansk St Leger og det er foreløbig blevet til ni sejre og 1.531.500 og det betyder at vi har to helbrødre som begge er blevet millionærer og vi blev ikke modsat tidligere da vi mente, at det var første gang i Dansk Galops historie, at man havde oplevet dette.

De to efterfølgende årgange var lige så store som 2000 og i 2001 har KATENA (Pas Si Sage / Shernazar) været placeret i få starter og 2002 årgangen er repræsenteret ved COVER STORY (Legende Turk / Baby Turk), der indtil videre har placeret sig som anden tre gange i Oslo.

HOVMAN

Sidste års to åringer var en fordoblet årgang og både RED PASSION (Montilja / Talinum) og BEDROOM EYES (Simeonova / Northfields), var begge placeret i få starter og kan måske finde vindercirklerne i den kommende sæson.

Det paradoksale er dog at KATEB her efter sin død, har sin største årgang på banerne og hans sidste årgang kommer til verden i disse måneder, så det vare nogle år endnu, før vi kan levere den endelige statistik for KATEB.

LIGHTS OUT

Bongo