Historien om EDMOND!


Skrevet af Hans Bongo Poulsen

Staldmand Smukke-Arne, som arbejdede hos den kendte travtræner Hans Top, var i det daglige kendt som en tidligere fantastisk brevdue mand og flere i hans familie dyrkede stadigvæk den store lidenskab med de fjerede fantastiske dyr som kunne finde hjem fra de fjerneste afstande og som Smukke (blev han kaldt i det daglige) tit officiel deklarere: Hvis man ikke har råd til at holde travheste, må man holde brevduer!! Det var dog ikke nogen deklaration der nogensinde vakte den store opsigt og et blik på Smukke sagde da også alt, idet han altid var iført blå lærreds gummisko – lige meget hvilken årstid det var – og blåt meget slidt og beskidt arbejdstøj.

Han var utrolig rødmosset og var udstyret et tandsæt som var meget mangelfuldt og under den slidte kasket, var der en bunke forvildede lange hår, der var fastsat til hovedet i en noget underlig asymmetrisk orden. Hans mobilitet var efterhånden blevet meget dårlig og han holdt mange pauser i det daglige arbejde, hvor han støttede sig op af foderkassen på to stive arme og havde altid en ”North State” liggende rygende ved siden af højre hånd og han var permanent tørstig og havde tildelt en øl titlen: En perle.

Hans lidenskab for brevduerne betød også, at han altid brugte de slang udtryk og vendinger fra den sportsgren, når han tippede for nogle hesteejere eller andre i travprogrammet, med fraser som: Den går godt i rede – den ruger på syvende dag – den har nylagte æg eller den vending som måske nok betød at en hest havde en meget stor chance: Den er absolut drivende!

Træner Hans Top (Toppen), var en virkelig underholder og entertainer i sit daglige arbejde, hvor han også til tider viste stor flair for faget, når bare den rigtige hest var, men sådan er væddeløbssporten for det meste, at den gode væddeløbshest skaber en god træner/kusk, men Hans Top havde altid en stor samling heste i træning, idet at stemningen i stalden altid var på sit højeste og gennem hele formiddagen kunne der ofte høres stor latter med efterfølgende råb og skrigen. Det var næsten så slemt, at når stalden besøgte marketenderiet på staldterrænet, der i daglig tale blev kaldt Tutten, hvilke de som regel gjorde om mandagen efter en god vinder om søndagen, ja der blev de nærmest henvist til et af de lukkede lokaler, idet støjen af sang og latter, kunne blive for meget for de andre besøgende, men samtidig kunne de jo også tale uhindret derinde, uden at folk med lange øre fik opsnuset noget. Et højdepunkt på disse dage ville være når en af ejerne, Sanger-Hans gav et par numre, hvilket han var tvangs indlagt til, hvis en af hans heste havde vundet og han havde faktisk en guds benådet stemme og intet øje var tørt når han sang: I Danmark er jeg født, uden senere hen at blevet tiltalt for racisme.

Omkring middagstid var der altid en pæn samling af mennesker i stalden, der udover træneren og Smukke kunne bestå af hesteejere og ”kørekarle” (som var folk som kom og kørte et par heste om formiddagen) og andre gæster, der alle kun ventede på de seks forgyldende ord: Så er det frem med tændstikkerne!

Dagen kunne simpel hen ikke afsluttes i stalden hos Hans Top, uden det daglige danske mesterskab for klunsere (spillet med de tre tændstikker i hånden) og der blev virkelig lagt meget sjæl i spillet, som udover de vundne bajere også gav den store ære det var, at være dagens champion. Desværre kunne Smukke ikke deltage i spillet, idet hans hænder var så plaget af gigt, at han ikke kunne bøje flere af fingrene på begge hænder og derved ikke kunne skjule tændstikkerne, men han var blevet til en såkaldt selvudråbt dommere udover han organiserede, at bajerne der blev klunset om, blev hentet nede i mejeriet.

Smukke mente også at han burde kommenterer spillet ligesom en slags journalist og jo flere ”perler” han havde fået i løbet af formiddagen, jo mere entusiastisk blev han og årets kommentar blev da han beskyldte Niels Kørekarl i at være en useriøs spiller, idet han bare lukkede øjnene og slyngede et eller andet tal ud, hvilket betød han efter Smukke´s mening ødelagde seriøsiteten i spillet. Spillet blev simpelt hen afbrudt på grund af latterkrampe i flere minutter og Niels Kørekarl mente at han var blevet fejlagtigt beskyldt, idet han bare tænkte, når han lukkede sine øjne!

Det var under en pause i dette spil, hvor der var rigtig mange deltager, at Smukke tog smøgen ud af munden og kiggede meget snedigt på den forsamlede gruppe. Er i med på et lille kup på brevduebanen, spurgte han søgende og ordet ”kup” kunne altid få opmærksomhed fra folk, der kunne lide at spille. Hvad snakker du om Smukke, spurgte Hans Top hurtigt. Smukke nød det virkelig når det lykkedes ham at være midtpunktet og der kom næsten noget teatralsk over ham. Hans stemme var meget smørende, da han samtidig med han slog asken af sin smøg sagde: Vi har lavet en due klar til næste uge og den sidder lige klide-hullet ! Det var ikke alle de tilstedeværende der vidste hvad det sidste betød, men signalet var dog opfanget.

Herfra overtog Hans Top sagen og selv om respekten for Smukkes erfaring og hans forstand på duerne var der, skulle dette gøres rigtigt og han forlangte på stedet, at få detaljerne om det kommende kup. Smukke kunne forklare, nærmest hviskende, at hans lille nevø havde fået sig en fantastisk hurtigt blåtavlet due ved navn EDMOND og den var blevet specieltrænet fra Roskilde og kommer nu hjem på nogle fantastiske tider.

Hvordan har i trænet den, spurgte Hans Top og var selv meget tilfreds med sit spørgsmål. Smukke så sig nødsaget til at tage sig en slurk inden han kunne forsætte sin beretning. Jeg har sørget for at - Bollen - (en staldmand fra en anden stald), har fået EDMOND med hjem til Roskilde, næsten hver eneste dag på motorcyklen, så duen har nu fløjet distancen over halvtreds gange og duen er en enke-han, som er nem at sætte op. Nu var vi ude i noget som Hans Top ikke rigtig havde forstand på, men det ville han jo ikke vise det for de andre, så slut spørgsmålet var ikke til at misforstå. Har den chance? Den sidder lige i klide-hullet træner, svarede en veltilfreds Smukke, der endnu engang havde fået sig selv i centrum.

Hans Top kastede et seriøst blik på den forsamlede gruppe af mennesker, der pludselig glemte alt om at klunse og træneren der var en ekspert til at rulle cigaren fra den ene mundvig til den anden, lige meget hvilken størrelse den havde, startede nu rulningen op og alle kiggede næsten paralyseret på bevægelsen, der halvt om halvt foregik i slow motion. Da cigar stumpen havde lagt sig til rette i højre mundvige lød det skarpt: ER I MED? Der blev nikket hastigt og mumlet: ja selvklart og træneren kiggede endnu engang på Smukke, der nu havde den ene hånd placeret graciøst i siden og flasken nærmest fast suget til læberne. Hvornår er det Smukke?. Det er på lørdag, svarede Smukke hurtigt og han forsatte: Det er første afdeling af V3.

Nu skal i høre, forsatte Hans Top og hele forsamlingen fik fortalt planerne samt indsatsen og det var til sidst ikke småpenge der blev talt om og træneren kendte jo til Smukke-Arne´s svagheder og turde simpel hen ikke overlade ham pengene og sagde: Smukke du er for kendt nede på brevdue banen og hvis de ser at du spiller så mange penge, finder de hurtigt ud af, at noget er i gære, så vi skal have sendt en anonym mand af sted, hvilket jeg nok skal sørge for og løbet fra Roskilde er jo tidligt om morgenen og så kan vi mødes her til middag og fordele pengene, men i holder kraftedeme kæft alle sammen og jeg vil overhovedet ikke høre navnet EDMOND igen, indtil løbet er overstået og gud nåde trøste dig Smukke, hvis det møg-dyr ikke vinder.

Smukke havde allerede her mistet lidt af selvsikkerheden alene på den grund af størrelsen på summen der blev satset, men han var dygtig til ikke at sige noget forkert på de fejlagtige steder og forsøgte i stedet for at regne sig frem til størrelsen på den gevinst det ville blive, når duen nu havde vundet og spurgte forsigtigt, om ikke der var en perle mere, idet han følte sig tør i halsen. Smukke havde god situations fornemmelse og havde stor respekt for sin arbejdsgiver, så ud over det vanlige plat for øllets skyld, havde han kun en stående filosofisk udtalelse i livet, at hvis han nogensinde vente tilbage til eksistensen, efter dette liv, ville han meget gerne være knoppen på en kvindelig side-saddel?

Den store dag oprandt og Smukke kunne forklare sin arbejdsgiver, at vinden var lige som den skulle være og ville være til en fordel for EDMOND. Duerne fra Roskilde blev sluppet klokken 6 om morgenen og man kunne derefter høre resultatet i pressens radioavis klokken otte på Danmarks radio, hvis man ikke havde tid til at være til stede ved totalisatoren på Sdr. Fasanvej.

Hans Top havde nåede at køre den første hest om morgenen og stod nu klar ved radioen og forlangte absolut stilhed i stalden. En ung hest var gjort klar til sin træningstur og stod utålmodigt at skrabede med et af sine forben imod staldgangen, hvilket gav lidt spektakel og træneren skreg: Smukke få så det dyr til at stå stille så jeg kan høre den skide radio.

Hans Top stod og slog en finger ned i foderkassen i bare utålmodighed og mente helt klart at der var mange ligegyldige nyheder denne morgen, men pludselig lød det: Vi har resultatet fra brevdue flyvningen fra Roskilde i totalisatoren på Sdr. Fasanvej, der kunne fortælle om en ganske pæn omsætning i dagens første løb. Vinder blev program nummer fire BULLERBASSEN og anden duen blev program nummer elleve MATHILTE. Vinderodds blev.

Radioen blev slukket meget hidsigt og trænerens øjne blev ganske små og hans ansigtsfarve gik fra god kulør til mørkerød. Hvad i helvede skete der her Smukke, skreg han. BULLERBASSEN og min bare røv, forsatte han. Jeg syntes ikke jeg kunne genkende navnet EDMOND nogen steder i det skide resultat, eller var det bare mig der var tonedøv?

Smukke-Arne havde fået pludselige vejrtræknings problemer og han havde fået en umådelig stor lyst til at gemme sig, for han vidste af erfaring, at han var på skideren nu og han kunne næsten ikke sige noget til sit forsvar: Jeeggg veeddd ikkke hvvaadd ddeerrr err skeettt. Her har jeg bakket en af dine skøre ideer op, med hjælp fra alle staldens venner og så bliver vi gjort til grin, over en skide brevdue? Du må hellere finde en forklaring inden de alle sammen møder op til middag, forsatte træneren og jeg håber virkelig at det er en god rapport at du kommer op med, din fordrukne klovn.

Hans Top var nærmest berygtet for sit temperament, som kunne vare i flere dage, når der først var fyret op under kedlerne og han skyndte sig at tænde en ny cigar og kørte ud med den næste hest og alle på staldterrænet kunne med stor tydelig se, at det ikke lige var tidspunktet at fyre en vittighed af til Hans Top.

Imens Hans Top var ude på sine træningsrunde, kom der en ung mand cyklende meget stærkt og han kørte direkte hen til træner Hans Top´s stald, hvor han forsvandt hurtigt ind igennem stalddøren, hvor han blev modtaget af en meget nervøs og vred Smukke, der nu skulle forsøge på at redde sit eget skind og den unge nevø fik hurtigt refereret om morgenens hændelser, inden han hurtigt blev sendt ud af stalden igen.

Da Hans Top kom ind igen i stalden, efter en halv times kørsel med hesten, var det oplagt hvilket humør han stadigvæk var i og han kiggede slet ikke på Smukke, af bare arrigskab da de spændte vognen fra, men meddelte kort. Jeg vil have KLØR KONGE næste gang og han begyndte at gå imod kammeret, som han benyttede som sit kontor, for at ordne noget papir arbejde. Pludselig stak Smukke sit ikke alt for kønne hoved ind igennem døren og spurgte med en nervøs stemme. Har du lige et sekund træner?

Hvad vil du din drønnert?, var det arrige svar og Smukke forsatte endnu mere nervøst. Jeg har talt med min nevø og nu skal du altså lige høre træner. Edmond var hjemme på en utrolig hurtig tid, men tror du at den ville gå ind i dueslaget? Den havde omkring fire minutter til at gå ind på, men det dumme dyr blev bare siddende oppe på tagryggen og det kan jeg vel ikke gøre for, vel? Hans Top lagde den kuglepen han havde i hånden og vendte langsomt ansigtet imod Smukke og spurgte: Hvorfor gik den due så ikke ind? Er det ikke dig som går rundt og kalder dig brevdue ekspert? Jeg er ikke sikker på det træner, begyndte Smukke, men knægten har nok ikke fået motiveret duen ordentligt først, så den ikke havde så travlt med at gå ind i sin rede, men bare det at den kom så hurtigt hjem, beviser vel at jeg havde ret og jeg ved lige nøjagtigt hvordan due skal behandles næste gang.

Hans Top kiggede atter seriøst på Smukke med sine typiske små øjne, som han altid havde når temperamentet lå mindst 40 pulsslag højere end normalen og cigaren fik også en ekstra rulning i munden, inden den lagde sig tilrette, så munden igen kunne bruges til tale med og Hans Top havde jo også fået røven på komedie, som han sagde, overfor staldens mange venner, og derfor så han nu lyn raskt en mulighed for at vende situationen til det bedre.

Hvordan vil du kunne gøre den due bedre til næste gang Smukke, spurgte han med et søgende blik og Smukke-Arne, som nu med al tydelighed følte at hans så vanskelige situation kunne ændre sig til det bedre svarede. Jeg vil selv tage ud til slaget om onsdagen og vise den due, hvordan dens kone hygger sig med andre hanner inde i reden og så vi jeg smide ham ned i kælderen, i en kurv, hvor han kan stå til om fredagen inden hans skal afleveret til brevdue banen og så skal jeg nok garanterer at den går ind når den kommer hjem. Den vil simpel hen flyve på ren jalousi.

Træneren var vældig godt tilfreds med dette svar og han tog endog cigaren ud af munden og rystede lidt aske af med lillefingeren, så han kunne nå at tænke lidt, inden han svarede. OK Smukke så siger vi det, men når de nu kommer alle sammen til middag, holder du din kæft og overlader det hele til mig, forstået? Smukke nikkede så kraftigt med sit hoved, at den fedtede kasket næsten var ved at glide ned over øjne på ham. Er den hest snart klart? forsatte træneren. Ja kom det hurtige svar og Smukke forsatte: Skal du have noget med hjem i dag træner?

Det var en meget kendt hemmelighed, at Hans Top som altid parkerede sin lille hestetransport bag stalden, ved udgang af møgkuglen, ”lånte” lidt foder og hø samt halm med hjem, til de par følhopper han havde gående hjemme på sin lille gård, ud af det overskud som banens fourage lager, delte rigeligt ud af til staldene, men det var jo ikke helt efter reglerne, så derfor kunne Smukke også altid redde en dårlig situation, ved at være medhjælpere i denne lyssky gerning og han fik også besked at fylde lidt af hvert på, uden at der var nogen som fik ondt i røven af det!

Ved middagstid var der virkelig mange mennesker i stalden og på trods af tabet om morgenen, var stemningen virkelig god og Smukke måtte virkelig stå model til meget gas fra forsamlingen, som alle gjorde krav på duen, så de i det mindste kunne æde den, for den måtte da smage godt, så langsom som den var og en af hesteejerne forstod nu godt hvorfor at Smukke altid gik i gummisko? Det var for ikke at vække duerne og sådan forsatte det hele tiden og da Hans Top mente at situationen var den helt rigtige, overtog han scenen fuldstændigt og på en måde, som ville have gjort Poul Reumert meget jaloux.

OK venner vi har måske tabt slaget, men vi har ikke tabt krigen, startede han voldsomt og det var en sætning som lød mere af plagiat end en stor tankegang og flere af de tilstedeværende begyndte også at tænke over, hvor det nu var at de havde hørt det før? Det viste sig jo at Smukke både havde ret og alligevel ikke, forsatte han, og derfor kiksede det også i morges med EDMOND, men hvis i er friske og jeg lover selv at overtage træningen af den due, er jeg meget overbevist om, at vi får pengene hjem næste gang den starter, om fire uger? Et par af staldens større hesteejere var hurtig klar til at bakke Hans Top op og derfor blev det fastlagt, at EDMOND kuppet forsatte og det varede ikke længe før det alle havde ventet på, lød igennem stalden: Få så de tændstikker frem.

En af staldens hesteejere var altid ude på at spille træneren et puds også og han nød virkelig når han ku få ”Toppen” til at eksploderer i et af hans heftige temperaments udbrud og en dag da træneren kom kørende ind fra et arbejde med en hest, var der ikke nogen spor af Smukke og hesteejeren begyndte at hjælpe til med at spænde fra.

Hvor i helvede er Smukke henne, spurgte Toppen arrigt.

Han er blevet hentet af politiet, svarede hesteejeren stille og roligt, imens han forsatte sit arbejde, samtidig med at hesten forsøgte at gnide sit hovedlag af, med hjælp af et forben.

Træneren så fuldstændig chokeret ud og spurgte dumt: Hvorfor er han det? og forsatte derefter lidt smørret grinende: Det kan sgu da ikke være noget med børnepenge?

Så vidt jeg forstod det var det noget med dyremishandling, var svaret roligt tilbage og træneren blev nu mere og mere rød i karmen.

Hvad i helvede mener du med det, var det næste spørgsmål, imens han trak vognen væk fra hesten og for dem som kendte ham var det nu tydeligt, at et anfald var undervejs og det var med bøjede hoved og udbredte arme, at han selv trak hesten ind i stalden.

Forklar mig det lige igen, næsten stammede træneren, imens han begyndte at tage seletøjet af hesten. Ja det var et par strømere som kom og hentede Smukke og de sagde et eller andet om, at han var anholdt for dyremishandling og svaret blev leveret i en usædvanlig ro. Nu må i kraftedeme holde op, nærmest skreg træneren: Det døde dyr til Smukke, har sku ikke engang energi til at gøre et dyr fortræd, så hvordan i hede-hude-helvede kan han så blive anholdt for det?

En af trænerkollegaerne Børge (Fynboen) Petersen kom nu også ind i stalden og sagde med høj og lidt harmdirrende stemme: Det kan sgu ikke være rigtigt, at de bare henter dit personale Toppen. Det er bestemt noget vi skal snakke om i trænerforeningen, for vores personale har sgu ansvaret overfor hestene, hvis vi ikke er her.

Det var et eller andet med en snegl han trådte ihjel, forsatte hesteejeren, der denne gang måtte vende ryggen til træneren, for at ikke knække sammen.

Nu må i kraftedeme holde op med det morgenpis her, skreg Hans Top: Jeg har aldrig hørt noget mere sindssygt i hele mit liv og i kan snart kysse mig i røven. Der var nu ingen tvivl om, at træneren nu virkelig havde fået startet alle cylindre og det var på tide at få afsluttet sagen.

Den dumme snegl havde vist forfulgt ham hele morgenen og denne gang kunne ejeren ikke holde latteren tilbage, da han samtidig så træneren udtryk og pludselig myldrede det frem med grinende mennesker og Smukke kom meget brødebetynget ind i stalden ude fra møj-kuglen og sagde: Det må du sku undskylde træner. Det var altså ikke min ide.

Åh rend mig i røven i pik-spillere, tror i virkelig ikke at jeg havde lugtet lunten, var Toppens hurtige svar, men den højlydte latter i stalden var ikke til at tage tvivl af og man var glad for endelig at have ”fået skovlen under” træneren, som hurtig også kunne se det komiske i den praktiske joke, men allerede et par dage efter var der krise igen.

Edmond´s næste løb skulle endelig skabe en god økonomisk succes og Smukke havde om onsdagen været inde ved brevdueslaget på Frederiksberg hos nevøen og havde fået gjort duen virkelig meget jaloux, ved at lade den se sin meget villige ”kone” sammen med en anden ”mand” i reden, hvorefter den blev fjernet fra slaget og Smukke var virkelig sikker på sejr nu og han sørgede selv for at der var ro i stalden, så træneren kunne høre resultatet på radioen.

Vi har så resultatet fra brevdue flyvningen af Klokken 6 løbet fra Roskilde i totalisatoren fra Damhus Tivoli, der kunne fortælle om en ganske stor interesse og en omsætnings rekord af dagens første løb. Vinder blev program nummer tre HOP-SA-SA og anden duen blev program nummer otte MULLETØSEN. Vinderodds blev så flot som 24,35!

Toppen og Smukke lignede to voksfigurer, der begge stod med åben mund og cigarstumpen havde forladt sin eller så sikre havn i munden på Hans Top og var på vej ned på staldgangen. Smukke mærkede slet ikke, at gløden på hans smøg var faretruende nær hans meget gule krogede fingre og en ny brandskade var forestående.

Hørte i det samme som mig?, stammede træneren. Smukke turde slet ikke kigge på sin arbejdsgiver og han stod bare og rystede på hovedet med langsomme bevægelser og han var slet ikke i tvivl om, at han havde ”hørt syner”, som han godt kunne finde på at sige, når han talte lidt for hurtigt.

Hele Edmond sagen var ved at udvikle sig til en parodi og både Toppen og Smukke´s ære stod på spil overfor nogle efterhånden skeptiske mennesker og Smukke havde endog fået et par af sine gode gamle drukkammerater til at spille duen, udenom staldens spil, men mere ligesom for et par ekstra perlers skyld, men det Smukke frygtede mest, var den total uundgåelig kæmpe skideballe, der ville komme lige så snart at træneren havde fået vejret igen.

Brevdue ekspert og min bare røv Smukke, lød det første brøl. Nu er det sku slut med dig og alt dit vrøvl, du er et tågehorn, forsatte en meget vred træner og jeg vil aldrig høre mere om de skide brevduer mere, er det forstået?

Der blev slet ikke snakket mere imellem træneren og staldmanden resten af formiddagen og selv om Smukke igennem sin nevø fik besked på, at EDMOND igen havde sat udenfor i over otte minutter og havde vundet let, hvis den var gået lige ind, da den var kommet hjem (idet brevdue har en gummiring på sit ene ben, der skal pilles af og stoppes ned i et specielt ur, for at kontrollerer hjemkomst tiden), men det var der ingen som var interesseret i at høre om mere.

Til den store middagssamling måtten Toppen gå til bekendelse og indrømme at Brevdue kuppet endnu engang havde slået fejl og at alle fremtidige planer nu var skinlagte, men han kunne som et slags plaster på såret give dem et par vinder til dagen efter her på Lunden og længere var historien ikke og alle deltagerne accepterede dette uden et eneste kny, idet man jo godt vidste at selv den på forhånd mest sikre vindere kunne tabe og de skulle nok få deres penge hjem på en anden måde.

Nogle uger senere var der en af hesteejerne som tilfældig hørte morgennyhederne en lørdag morgen og pludselig kunne han høre følgende igennem æteren: Vi har så resultatet fra brevdue flyvningen af Klokken 6 løbet fra Roskilde i totalisatoren fra Sdr Fasanvej, hvor det blev til følgende resultat. Vinder blev program nummer seks EDMOND og anden duen blev program nummer ni MORTEN. Vinderodds blev så flot som 15,56 og der var kun en enkelt spillere som havde fundet den rigtige 1 – 2 kombination og derfor fik hele puljen på 9.656 kroner!

Det resultat blev selvklart et emne som blev debatteret kraftigt i stalden på den følgende middags møde og træner Hans Top havde været i et utrolig godt humør hele formiddagen, på trods af det famøse brevdue resultat og der var noget muggent ved det hele, var der flere som mente.

Lige før man følte det nu var tiden for dagens klunse mesterskab råbte Toppen til Smukke, at han godt kunne køre perlerne ind og ude fra ”møjkulen” kom Smukke med en trillebør hvor der stod fire kasser øl og det var dengang der var halvtreds i hver kasse og alle kikkede måbende på træner, som stod med et af sine underfundige smil på læberne.

Hvad sker der Top? Har du fået noget på den dumme? Eller har du fundet en pung? Ja tilråbene og spørgsmålene var mange, men træneren trak det så langt ud som overhoved muligt, før han fjernede cigaren og sagde: I røvhuller troede vel ikke seriøst på at jeg – Danmarks førende væddeløbs ekspert – skulle røvrendes af en skide brevdue? For så må I edder-rømlende tro om igen og derfor bydes der også på bajer i dag. ”Fatter” her fik til sidst styr på det møj-dyr til EDMOND!

Hvordan gjorde du det træner, spurgte flere i munden på hinanden?

Jeg skød svinet da den landede!!!