
Løbet var over 1800 meter og de fleste af hestene var ude for første gang, men sidste års Derby fire HITMAN (Mas Media) var med i løbet, men favoritværdigheden var gået til CALL GIRL (Richard Of York), som ikke havde startet siden Oktober 2003. BONGO BELLO startede kun fem gange sidste år, med en sejr og andenplads samt tre placeringer.

BONGO BELLO`s normale staldpige Tinna Hovgaard havde måttet meldt afbud til Klampenborg rejsen, men Kristian Andersen overtog uden de store problemer opgaven som assisterende træner til Torben Christensen og hvad han har fortalt til Fredrik Johansson i paddocken, må guderne vide !

Fra starten af udspillede den forventede scene sig, at BONGO BELLO ikke kunne følge med tempoet, hvilket også var forventet og dagens distancen på 1800 meter, er efter staldens formodning og i det korteste for hesten.

Da feltet nåede bakken så det nærmest katastrofalt ud for BB og den lå mindst 50 meter efter den sidste hest i feltet, der samtidig var blevet delt op i to grupper og afstanden var så stor, at hesten faldt helt ud af TV billederne fra løbet.

Interessen var nu begyndt at samle sig om opløbskampen, hvor HITMAN havde problemer med at holde AMORE (Vettori) stagen, men pludselig som ud af det blå, kom BONGO BELLO glidende op på siden af de to førende heste, med en meget sejrssikker jockey i sadlen og da Fredrik Johansson bad om det, gik hesten frem til en meget sikker sejr.

Selv om at det jo ikke var topklasse heste i løbet, er det alligevel meget fascinerende når væddeløbsheste vinder deres løb på denne måde og tilbage i tiden havde man en top hest ved navn FLYING DRUMMER, som med jockey Gert Hansen, vandt mange af sine løb på netop samme måde.

Fredrik Johansson: Hesten kan ikke løbe stærkere end han gør fra start og det nytter ikke noget at skubbe på ham, men jeg må indrømme, at jeg ved 1500 meter begyndte at blive en smule bekymret, men lidt efter lidt begynder han at finde sin rytme og han sætter selv farten i vejret, hvorefter at det går endnu hurtigere lige så snart at banen bliver mere flad og allerede inden jeg kom ind i opløbet, var jeg sikker på at vi ville vinde løbet.
Han er en rigtig god hest, med et godt løbshovedet, men han kræver længere distancer for at kunne slå de gode heste, men ingen tvivl om hans store klasse.

Torben Christensen: Hesten virker til at have udviklet sig endnu mere under vinteren og han er også blevet meget bedre mentalt og i dag "var han her", men hvis ikke jeg var en smule gråhåret i forvejen, ville jeg jo nok blive det, på den måde som han løber sine løb på.
Han havde trænet godt op til dette løb og han burde blive endnu mere forbedret efter denne start og hvis han kommer godt ud af dette løb, er det ikke umuligt at vi kommer tilbage til Breeders Cup Trial den 14 Maj.

Vi forsøgte at få en udtalelse af den assisterende træner, men det var helt umuligt, men hvad skulle han dog også kunne have tilføjet, af nogen værdi ?