I SKANDINAVIEN
I mangt og meget er der sket mange positive ændringer på den Skandinaviske opdrætter scene under vinteren og det gælder både hvad angår avlshingstene og hopperne, hvilket har gjort det meget spændende at følge og der er ingen tvivl om, at ændringerne vil gøre fuldblods avlen mere attraktiv fremover.
Hvis vi starter med hingstene har specielt Sverige ført an med nogle spændende tiltag og ankomsten af PENNEKAMP, satte virkelig tingene i gang og samtidig oplevede vi at PRINCE OF BIRDS samt BE MY CHIEF, har forladt vores broderland, men lige efter Nytår meldte MOST WELCOME, sig så under fanerne og han er ligeledes sammen med PENNEKAMP et meget friskt pust til den Svenske avl.
Efter forlydender skulle PENNEKAMP tidligt have fået tilmeldt over 40 hopper og der er ingen tvivl om, at den igennem mange år Svenske champion avlshingst DIAGHLYPHARD, vil få kamp om hoppernes gunst i denne sæson og samtidig skal man også huske på SONGLINE`s nærmest fantastiske indtræden på avls scenen også, men mon ikke disse tre nævnte hingste samt MOST WELCOME og FUNAMBULE bliver dem som trækker flertallet af de Svenske avlshopper til sig ?
I Danmark har vi sagt farvel til MAS MEDIA og ASAASY af de mere kendte hingste, men der er kommet to nye friske navne til i ACADEMY AWARD og SILCA LEGEND (læs senere), som uden tvivl vil tiltrække sig en vis opmærksomhed. Samtidig er BALLET PRINCE tilbage på Sjælland og netop denne hingst er stærkt undervurderet efter min mening og jeg ville virkelig ønske, at denne utrolig veltrukne hingst vil få sig nogle rigtig sprinterhopper i denne sæson.
I Norge står en hingst som CHEQUER (Mr Prospector - Number/Nijinsky) og det er helt klart en utrolig spændende hingst, som udover at være helbroder til den meget "varme" hingst i Frankrig - NUMEROUS - allerede har produceret et utal af vinder, rundt omkring og CHEQUER`s afstamning er nærmest fantastisk.
De to helbrødre har en søster ved navn SIXES og hun er i sin tur moder til Gruppe I (Grand Criterium) vinderen JADE ROBBERY og anden moderen SPECIAL er moder til ingen ringere end NUREYEV og SPECIAL er samtidig moder til FAIRY BRIDGE, som er mor til, ja hvem ellers, SADLER`S WELLS.
CHEQUER har uden tvivl den fornemste afstamning af avlshingstene i Skandinavien og er bestemt en hingst som bør tages meget alvorligt.
Der er igen blevet importeret en del avlshopper til Skandinavien og det ser ud til, at mange af hopperne er ifolet top hingste, så det gør det endnu mere spændende. Samtidig ser det ud til - hvis de tal jeg har fået er rigtige - at omkring 40 Skandinaviske hopper bliver sendt til udlandet for bedækning og her går flertallet til Frankrig, så kampen om købernes gunst er virkelig sat ind.
Det eneste negative her er måske tallet af hopper som bliver bedækket i denne sæson i Danmark. Mange af vores mindre opdrættere har efter Åringsauktionen udtrykt en mindre vilje til at forsætte og det er ikke nogen rar tanke.
Den nye avlshingst har som før nævnt på forsiden været lidt af en nedbryder af grænser, idet Bo Siesbøl (Stutteri Laser) er blevet så begejstret for den røde hingst, så han har besluttet til at forsøge sig i fuldblods avlen også.
Bo Siesbøl er kendt som en meget seriøs opdrætter indenfor trav avlen og det er bestemt en utrolig spændende hoppe som han har importeret, til brug som introduktion til fuldblods avlen og lad os præsenterer den her lidt nærmer, samtidig med at vi siger velkommen til Bo Siesbøl.
Det er en seks årig Tysk opdrættet hoppe ved navn DIANELLA (Bin Ajwaad - Dynamis/Dancing Brave) og dette er en af de førende afstamninger i Tyskland.
Mormoder DIASPRINA var Champion to års hoppe i Tyskland i 1988 og er Gruppe placeret. Hendes bedste døtre er DIACADA, som er vinder af Henkel Rennen (Gr II), som er Tysk 1000 Guineas i 2003. En anden datter DESIDERA var Tysk Champion to års hoppe i 1994 og hun har selv produceret DESIRAO, som er Gruppe II placeret.
Tredje moderen DORLA, som er halvsøster til DIU STAR, DITANO og DIASPORA, er moder til syv vinder ud af elleve afkom og af dem er seks "Black Type" og tyske eksperter som jeg har været i forbindelse med, erkender alle den store styrke i denne moderlinie.
Vi må ønske Bo Siesbøl held og lykke i sit "nye erhverv", men han ser ud til at have fundet en utrolig spændende hoppe til at starte med og en interessant hoppe til en ny hingst.
SILVER SEA (Silver Hawk - Bonnie Isle/Pitcain) skal også på besøg hos den nye hingst. Endvidere er der seks endnu ikke navngiven svenske hopper som ligeledes har meldt deres ankomst, så SILCA LEGEND er bestemt blevet virkelig godt modtaget af hoppe ejerne.
Alle de ting som bl. a. er beskrevet her, samt mange andre tiltag vil alt andet lige betyde, at vi fra 2005 og ikke mindst 2006, vil få lidt mere "liv" i de Skandinaviske Auktions kataloger og der er ingen tvivl om, at hesteejerne vil få mange spændende valgmuligheder fremover, som igen kun kan være til gavn for sporten.
PÅ auktionen i Newmarket sidste uge blev der ikke indkøbt noget til Skandinavien, selv om flere interesserede var på plads, men priserne i sportens højborg i England, syntes til tider også nærmest urimelige høje, sammenlignet med andre auktioner.
Bongo