DEN STORE FORVENTNING, SOM BLEV TIL EN FARCE !


Weekenden har været en dejlig oplevelse, hvor vi var sammen med tolv andre danskere, var i Køln, for at følge BONGO BELLO (Assasy) i sin første Internationale start.

Først og fremmest fik man virkelig en åbenlys fornemmelse af, hvor stor en oplevelse at dette skulle blive for en Århus trænet hest og alle som har en forbindelse til hesten. Allerede fredag aften var der mange SMS`er og opkald på mobil telefonen, fra mange nysgerrige og håbefulde venner, der skulle vide om rejsens forløb med mere og dette forsatte lørdag formiddag, hvor flere træner kollegaer sendte Held og Lykke til Torben Christensen.

Under et besøg til banens bookmaker fredag eftermiddag, fik vi øje på træner Sir Mark Prescott`s - Head traveling lassie – og hun kunne berette at en af deres heste allerede var blevet slettet og med åndeløs spænding spurgte vi om hvilken en ? Det var SOUVENANCE (Hernando), som var en af med favoritterne i BONGO BELLO`s løb, så stemningen steg nærmest til uanede højder, samtidig med at man havde lidt ondt på Kirsten Rausing`s vegne, som jo ejer hoppen, der havde fået feber efter ankomsten til Køln.

Det var også klart at man ikke regnede med de store vinder chancer i sådan et løb og man skal også huske på, at det var første gang, at BONGO BELLO skulle overnatte ude, men det var der en god reaktion på og de mange medrejsende overlevede også turen uden problemer, men havde ligesom hesten et stor behov for ekstra væske, ved fremkomsten til Køln.

Der er jo mage selvudnævnte eksperter med på turen og alt bliver undersøgt nøje og banens beskaffenhed virker til at være af meget store vigtighed og den blev godkendt. Der blev endog vandet ekstra om aftenen igen.

Denne aften blev det kommende løb redet mange gange i fantasien, samtidig med at man fulgte med i hvad der skete med løbene på hjemmebanen i Århus og stemningen steg langsomt med det flotte vejr, hvor man kunne sidde udendørs til omkring klokken treogtyve og nyde aftenkaffen.

Kan man kalde dette for industri spionage

Et af de meget store samtale emne er også jockey Andreas Suborics, som skal ride BONGO BELLO, men som en af tysklands bedste og stort førende på årets championats lister, er man enige om, at sagen er i de bedste hænder.

Det skal senere vise sig, at væddeløbssporten aldrig er som man forventer den til og nogen gange går det heldigvis godt, men det kan altså også gå så gruelig galt.

Der var mange stjerner i Køln

Næste morgen er det jo meget vigtigt at få nyheden om hvorledes BONGO BELLO har overnattet og den havde ædt som et tærskeværk, så alt ser ud til at være i orden. Samtidig fik man besked fra Danmark om, at endnu en hest var slettet i løbet og denne gang var det WELLOLA (Lomitas) som det handlede om og set i bakspejlet var det måske ikke så godt at disse to hopper måtte udgå, men det var der ingen som tænkte på, da de hørte nyheden.

Der var en endnu en bil på vej med flere personer fra stalden af i Århus og de blev også guidede på vej over telefonen og andre var over for at besøge BONGO BELLO og en del fik lavet en lille rundtur til centrum af Køln, men det var meget tydeligt, at alle kun havde en ting i tankerne og det var løbet om eftermiddagen.

Fanklubben var på plads. Hende til højre er ikke faldet, men leder efter firekløver

De første løb på programmet bliver afviklet og tiden ser ud til at gå alt for langsomt, men eftermiddagen nærmer sig sjette løb trods alt og man begynder langsomt at finde på undskyldninger for BONGO BELLO (før løbet) og for det første ser banen ud til at være alt for hurtig og man kigger forventningsfuld på himlen, for at se om man ikke kunne presse en kraftig byge ud af den.

Se hvor glad han er, men cola`erne er dog ikke til ham

Det store øjeblik er kommet og BONGO BELLO entrer paddocken i Køln og virker lige så kølig som den plejer og dette på trods af, at det er et nyt sted med mange mennesker og virak omkring sig.

Antallet af danskere i paddocken stiger nærmest til uanede mængder, men hesten skulle absolut ikke føle sig alene og man kunne nærmest føle spændingen stige, minut for minut.

Andreas Suborics kommer endelig frem til det danske selskab og efter nogle få kommentarer med træneren og hesteejerne, bliver han ”smidt” op på ryggen af BONGO BELLO, som nu viser, at han godt ved hvad der skal ske.

Danse undervisning i Køln. Du skal starte med højre fod

Alle forberedelserne er nu færdige og den nærmeste ”kun” tre minutter skal bevise om alt har været besværet værd. Den danske delegation spreder sig lidt rundt omkring på banen og blodtrykket er hastigt stigende.

Startboksene går op og allerede efter et minut går der et chok igennem kroppen, idet feltet to mindst spillede heste har fået lov til at stikke 150 meter væk fra feltet i et tempo, hvor selv BONGO BELLO kan føle med og selv publikum er utilfreds med denne farce, der er ved at udvikle sig.

Feltet passerer tribunerne første gang

Efter mål passeringen første gang sker der stadigvæk ikke noget og de to førende heste nærmest øger sit forspring og ikke en af de fem forfølgende jockeyer gør noget som helst, for at forsøge at fange de to førende heste.

De to ledende heste vinder overlegent og de andre fem har et sprinter opgør over de sidste 600 meter, som jo ikke er BONGO BELLO`s livret, men den når dog at indhente sin på papirets værste konkurrent KOFFIBINI (Platini) i kampen om sidste pladsen.

Publikum var bestemt ikke særlig venlig sindet da hesten kom tilbage efter løbet og jockeyerne fik i meget store vendinger fortalt, hvad det spillende publikum syntes om dem. Senere er løbet blevet forklaret som - Die größte Sensation der letzten Jahre – men det var jo ikke godt nok for de danske tilhængere.

Det blev et af disse løb hvor man fik flere spørgsmål end svar og en hest som har været slået med kun seks længder i et Gruppe 3 løb i Danmark, bør vel ikke tabe med otteogtyve længder i et Listed løb ? Vi forsøger på ingen måde at fortælle at BONGO BELLO skulle have vundet dette løb, men hesten er absolut ikke så dårlig, som resultatet i første omgang viser.

Med hensyn til Andreas Suborics arbejde kan det sammenfattes i to ord – uengageret og halvhjertet – og han burde absolut ikke have ride penge for det han præsterede her. Ikke en eneste gang bevægede han sig på ryggen af BONGO BELLO på bagsiden og det kan man jo forundres over, når han nu havde fået at vide, at det var en hest som skulle rides og hesten har vundet med jockeys som Fredrik Johansson – Kim Andersen og Nicholas Cordrey, første gang at de red hesten, men denne her tyske champion lignede en absolut dilettant, denne eftermiddag.

Torben Christensen kunne efter løbet berette, at BONGO BELLO kun lignede en hest der havde været ude og gå et arbejde og ikke en som lige havde løbet tre hårde kilometer.

Det er klart at stemningen i den danske lejr var under nulpunktet, lige efter løbet, men på god sportslig vis blev humøret fundet frem igen, lige så snart at man havde fået løbet på afstand. Dagen blev afsluttet på bedste vis og allerede dagen efter var BONGO BELLO på vej tilbage til Århus og en velfortjent lang vinter ferie, efter en god sæson.

Man kan ikke klage over samarbejdet imellem disse to. Der var ikke noget