BAHRAM var opdrættet på sin ejers Stud i County Kildare, BAHRAM blev født i 1932 og var et brunt hingsteføl efter BLANDFORD og ud af FRIER´S DAUGHTER efter FRIAR MARCUS. BAHRAM blev oprindeligt kaldt BAHMAN, men hr. Weatherby dekreteret, at den skulle døbes om, da der allerede var en hest kaldet BARMAN hvilket kunne skabe forvirringer. Faderen BLANDFORD, som var en smule skrøbelig var vanskeligt at træne, men var en fremragende klassiske herre, der producerede fire Derby vindere i; TRIGO (1929), BLENHEIM (1930), WINDSOR LAD (1934) og BAHRAM (1935). I det år BLANDROD døde, var den champion avlshingst både i England og Frankrig.
FRIER´S DAUGHTER havde skiftet hænder som føl for 140 guineas, og Dick Dawson, der dengang var Aga Khan's træner, købte hende på prinsen for 250 guineas som åring og hendes sin tiltrækning var uden tvivl, er, at hun var indavlet på ST SIMON. FRIER´S DAUGHTER var af ikke noget på Væddeløbsbanen, hvor hun vandt et løb til værdi £68 men hun viste sig senere hen at være et rigtig godt køb, da hun avlede syv andre vindere udover BAHRAM og en af dem er DASTUR, der vandt det irske Derby samt Coronation Cup og blev nummer to i 2.000 Guineas, The Derby og The St. Leger. Mormor til FRIER´S DAUGHTER var ST SIMON hoppen CONCERTINA, der var mor til den berømte PLUCKY LIEGE, der senere producerede ikke blot Derby vinderen BOIS ROUSSEL, men også SIR GALLAHAD III og ADMIRAL DRAKE. Men på det tidspunkt, Dawson købt FRIER´S DAUGHTER var hendes familie var ikke særlig kendt eller på mode, og dette var naturligvis årsagen til at man kunne købe hende så billigt. BAHRAM´s morfar FRIER MARCUS var opdrættet og ejet af kong George V, og den var en meget hurtig hest efter CICERO. FRIER MARCUS vandt Middle Park Stakes, og var ubesejret som en toåring.
Som føl var BAHRAM faktisk meget sårbar og hans lunger blev midlertidigt påvirket efter et angreb af lungebetændelse, men han kom sig godt, og som en åring var han meget smuk og fuld af løfter. Som fuldvoksen han stod 16.2 og var en stærkt, smukt proportionerede hingsteføl, men der var lille fejl med en noget stumpet hale.
Træner Frank Butters, havde overtaget Aga Khan's heste i efteråret af 1931 og efter prinsens bitre skænderi med Dick Dawson og den nye træner anerkendte hurtigt BAHRAM som et ekstraordinære talent. Frank Butters gav BAHRAM enhver mulighed for at udvikle sig og BAHRAM sås ikke på en væddeløbsbane indtil juli måned, hvor den stillede op for det værdifulde nationale Breeders 'Produce Stakes, der blev løbet over 1000 meter på Sandown Park. Løbet udviklede sig ganske sensationel, BAHRAM redet af Dick Perryman, i stalden anden farver, fordi de første farver var bårdet på Gordon Richards's ridt THEFT, der var en TETRATEMA hingst, der havde vundet Windsor Castle Stakes på Ascot og som gav BAHRAM ni pounds.
Løbets favorit var DUKE JOHN, en BLANDFORD hingst der var trænet af Dick Dawson, der også var debutant, men med rygter om at have gjort en strålende galop på Horne den foregående uge. THEFT var den anden favorit, og man kunne spille BAHRAM til hele 20/1. DUKE JOHN var ikke kun langsomt fra starten af, men den løb også meget grønt og fra halvvejen af var det spørgsmålet om hver der var bedst af Aga Khan's par. Alle regnede med, at THEFT ville få overtaget på de sidste 200 meter, men BAHRAM blev ved ham hele tiden, og fandt en lille smule ekstra tæt før mål, og besejrede sin gode konkurrent af en hals, som var en distance, der sagtens kunne have været forøget, hvis BAHRAM var blevet bedt om det.
Ti dage senere, med 60 ½ kilo på ryggen, og redet ved denne lejlighed af Fred Fox, vandt BAHRAM Rous Memorial Stakes på Goodwood, med en hals før Miss Dorothy Pagets RACLA hingst (Dengang kunne man journalistisk godt kalde en hest ud af køn og far). BAHRAM startede på oddset 4/5 på og vandt med det legendariske tons i hånden. Den følgende måned blev han sendt op til York for at starte i 1200 meter løbet Gimcrack Stakes, hvor han startede som en meget varm favorit på 2/7. BAHRAM vandt komfortabelt nok i slutningen af løbet med en længde fra CONSEQUENTIAL, men en 200 meter fra mål, var han så doven at Perryman blev nød til at vække ham lidt, hvor BAHRAM svarede øjeblikkeligt igen, men igennem hele sin karriere var han altid tilbageholdende med at gøre mere, end hvad han selv fandt var strengt nødvendigt. Freddie Fox sagde engang, at BAHRAM var den mest dovne hest han nogensinde red. I efteråret vandt BAHRAM Boscawen Stakes på Newmarket til oddset 1/10 og derefter Middle Park Stakes til 2/7. Oppositionen i Middle Park Stakes var langt fra imponerende, men alligevel måtte Fox være grundigt efter ham, før han blev en klar vinder med et par længder fra GODOLPHIN. I slutningen af sæsonen var han placeret øverst på Free Handicap med 60 ½ kilo og det var lige foran hans staldkammerater THEFT og HAIRAN, der var placeret med 60 kilo.
BAHRAM overvintret godt og var flottere end nogensinde som treåring og ved naturen var easy-going og utilbøjelige til unødig anstrengelse i træningerne, hvor var han flot uvidende om modstander eller af åbenbare beundring han var udsat for, og han dannede sig en besynderlig med at læne mod en mur på en meget selvtilfreds måde hvor han krydsede sine forben når der var boks kontrol om aftenen. Årets første store opgave var The Two Thousand Guineas var hans første store mål, og det var planlagt at give ham en et prep-race i 1600 meters løbet Craven Stakes på Newmarket Craven´s Meeting. Men fire dage før det pågældende løb gik han fra fodret og havde en lille temperatur, som han dog maget snart var ude af, men man besluttede til ikke at starte ham.
Selve 2.000 Guineas viste sig at være en gentagelse af det Produce Stakes det foregående år og fra buskene det var en kamp mellem BAHRAM og hans stabile følgesvend THEFT, der tidligere denne måned havde vundet Greenham Stakes på Newbury. Ned i The Dip syntes de begge at være at lige godt gående, men så snart de mødte den sidste stigning, var det BAHRAM, redet af Freddie Fox, der havde kontrol på sin konkurrent og den gode finish af Gordon Richards på THEFT var til ingen nytte, da BAHRAM til sidst går fra og vinder med halvanden længde. På grund af sin magelighed, kunne hans succeser virke til at være moderate succes og ligefrem uimponerende, BAHRAM havde startet i sin første klassiker til det gode odds af 7-2, idet Lord Derby's BOBSLEIGH, som senere blev far til en Grand National vinderen OXO, startede som favorit til 7/4. Aga Khan var i udlandet på det tidspunkt, og derfor ikke vidne til denne triumf for to hingste som han selv havde opdrættet.
Tidligt i løbet indtraf der en hændelse, der senere var årsag til en hel del kontroverser bagefter. Med 1600 meter tilbage af løbet lå THEFT idielt placeret bag de førende, mens Fox på BAHRAM var langt fra tilfreds med de problemer han havde med at komme frem indvendigt. På dette tidspunkt kunne Harry Wragg, der red THEFT, hørte et råb, og ser sig over skulderen, hvor han observerede Fox's skæbne på favoritten. Uden et øjebliks tøven trak Harry Wragg på en gang THEFT ud i banen og BAHRAM, der var en forunderlig let hest at manøvrere, gled problemfrit frem i THEFT plads. Denne manøvre, som næppe kan have givet meget glæde til THEFT's spillerne, var let at iagttage fra tribunerne, og efter løbet, fik voldgiften straks sendt bud efter Wragg, der blev straffet efter paragraf 139, hvori det hed: »Enhver hest, der løber i et løb skal rides efter sine bedste muligheder, hvorvidt dens ejer har andre heste med i løbet eller ej. Harry Wragg erkendte overtrædelse af reglen og blev behørigt straffet.
Da Derby feltet nåede ind i opløbet var det hurtigt tydeligt, at BAHRAM ville vinde. Med 400 meter til mål gik han forbi FIELD TRIAL og havde derefter ikke den mindste smule svært ved at modstå det sene stærke angreb fra ROBIN GOODFELLOW, der kunne slå FAIR TRIAL i kampen om andenpladsen. THEFT blev fjerde i løbet, og kunne godt have været placeret længere fremme, havde det ikke været for Herry Wragg's venlighed overfor favoritten. ROBIN GOODFELLOW, der senere klarede sig godt som avlshingst i New Zealand, var efter SON AND HEIR, der aldrig har vundet et løb i sit liv og trak sig tilbage til stutteriet med en avlshingst pris på ni (9) guineas. SON AND HEIR kunne meget vel være blevet en fremragende stayer avlshingst, men den døde efter en ulykke i en tidlige alder af otte år.
BAHRAM havde uden tvivl været udsat for et hårdt løb i The Derby, så det blev besluttet at starte ham i St James's Palace Stakes på Ascot i sin næste start, hvor den var stor favorit til 1/8. BAHRAM leverede en af hans mest energiforladt præstationer, og Freddie Fox var nødt til at drive ham hårdt for at vinde med en længde før den moderate PORTFOLIO, som han gav syv pounds. Senere på sæsonen var der en lang periode med varmt, tørt vejr, og med det kom en hoste epidemi. BAHRAM, der havde hvilet efter Ascot sejren, begyndte at hoste i midten af august, lige efter han var begyndt at arbejde seriøst igen. Han fik lidt hoste og gik glip af et løb på Hurst Park, som træner Frank Butters havde planlagt for ham. Uundgåelig skar hoste epidemien ned på antallet af starter til St. Leger, og BAHRAM, der startede til 1/4, blev konfronteret af kun syv modstandere. Redet af Charlie Smirke, efter som Freddie Fox var blevet i et løb tidligere på dagen, vandt BAHRAM som det passede ham før SOLAR RAY og BUCKLEIGH og var derved den første hest til at vinde "Triple Crown 'i fredstid, efter ROCK SAND gjorde det i 1903.
The St Leger blev BAHRAM's sidste løb. Aga Khan, var stadig meget opmærksom på den finansielle side af hans væddeløbs interesser, ville aldrig have abonneret på teorien om, at den primære funktion af en væddeløbshest kun er til at løbe væddeløb. Tidligere på sæsonen havde Aga Khan udtalt at BAHRAM ikke ville løbe som fireåring, og selv om der var en del snak med at starte hingsten i Champion Stakes efter St. Leger sejren, men det var en tvivlsomt plan i virkeligheden. Således blev en perfekt sund hest, der kun havde startet ni gange i sit liv og aldrig rigtig haft et hårdt løb i karrieren, sendt ud til stutteriet med næsten anstødeligt hastighed. Det er meget sandsynligt, at BAHRAM ville have været en fremragende Stayer som fireåring og det var vel beklageligt, at han aldrig fik mulighed for at bevise det.
BAHRAM's alt for tidlig pensionering og manglende entusiasme i hans måde at væddeløb på, var med til at mindske hans omdømme, og flere af kritikerne havde den opfattelse, at han var markant dårligere end de fleste tidligere vindere af "Triple Crown”. Det er faktisk sandt, at han aldrig slog en rigtig god hest, men det var næppe hans skyld, at hans modstandere var for det meste under hans standart. Desuden skal det også tages i betragtning, at man i løb, eller trænings galopper, så man aldrig bunden af ham, så det er svært at sige, hvor god han egentlig var. Frank Butters derimod har altid været overbevist om, at Bahram var den bedste hest, han nogensinde har trænet.
BAHRAM døde i 1956. I løbet af sin lange avls karriere han stod i tre vidt forskellige lande, England, USA og Argentina, med hver sin forskel i klima og miljø. BAHRAM begyndte avls arbejde i England i 1936 mod et gebyr på 500 guineas, hvilket var top prisen dengang, men hans bog blev hurtigt fuld for de næste tre år. Den bedste hest, han blev far i England, eller i løbet af hele sin karriere for den sags skyld var BIG GAME, der var ude af den meget hurtige TRETRATEMA hoppe MYROBELLA, der blev opdrættet af National Stud og udlejet til væddeløb til King George VI, og den var kun én gang slået i et løb og det var i The Derby, da han løb meget frit og derved ikke stod distancen. BIG GAME´s otte sejre inkluderede Two Thousand Guineas og Champion Stakes, og han senere blev far til et godt antal af vindere, inklusiv de gode hopperQUEENPOT og AMBIGUITY, der begge var klassiske vindere. Hans hopper var mere vellykket end hans hingste. BAHRAM er også far til St Leger vinder TURKHAN og Coronation Cup vinder PERSIAN GOLF, der selv blev far til Derby vinderen PARTHIA. BAHRAM var også far til MAH IRAN, der selv var mor til MIGOLI, vinder af Prix de l'Arc de Triomphe, og til STAR OF IRAN, so i sin tur var mor til PETITE ETOILE.
I 1940, hvor man ved årsskiftet var deprimeret med den udvikling som krigen syntes at tage, var Aga Khan, der aldrig var mand for at tillade følelser at blande sig med erhvervslivet og BAHRAM blev solgt til et amerikansk syndikat for £4o, 000. BAHRAM stod i Amerika i fem sæsoner, men klimaet og dens miljø syntes at genere ham, og han skuffede sine nye ejere, der igen solgte ham igen i 1945 til et konsortium af opdrættere i Argentina for et beløb, der rygtes at være $130.000. Måske havde en større tålmodighed bevirket, at BAHRAM kunne have fået sig en højere succes i Amerika. Dens rekord blev forbedret hvert år, og i 1948, da hans sidste amerikanske årgang var treårige, vandt hans afkom 108 løb til en værdi af $497.857. Han blev aldrig en succes i Argentina, men det kunne sagtens skyldes hans ændringer af miljøet.
BAHRAM, hvis hæderspladsen er sikret i den engelske væddeløbshistorie. Kunne måske have været endnu højere, hvis den havde fået lov til forsætte karrieren som fireårig, og hvis den ikke var blevet eksporteret netop, da den gjorde godt på stutteriet i England.
