
Nu på fredag er vi nået frem til en af galop årets absolut betydeligste dage, når den årlige årings auktion løber af stablen og det er denne dag, hvor fundamentet for fremtidens succeser og fiaskoer bliver sat i virke.

Dette er dagen hvor landets fuldblods opdrætter har chancen for at blive bedømt på deres "livsværk", igennem de forhåbentlige mange bud, der kommer på deres plage, når de går i ringen.

Vi er nok mange der spørger os selv om, hvorfor landets opdrættere - store som små - bruger al den tid på at opdrætte heste, når chancen for personlig glæde eller økonomisk gevinst, er så forsvindende lille som den er. De burde alle præmieres på en eller anden måde.

Disse mennesker er livsnerven og fundamentet i vores sport og uden dem ville sporten ikke overleve og selv om at vilkårene bliver ringere og ringere med årene, er der en lille flok som forsætter ufortrødent og sensationel nok, dukker der nye op.

Dette er dagen hvor de forventningsfulde og kommende hesteejer skal købe sig til succes. Lige meget om det er ved egen eller andres hjælp, er det netop deres indkøb, som skal leverer glæderne fremover og hvor store er deres chancer så for succes?

Hvis man går efter den klassiske succes, er chancen forsvindende lille, men er det håbet om en hest, som man kan glæder sig over i flere år fremover, bliver chancen straks meget større og alt sammen iblandet den til altid nærværende chance for fiasko, gør det hele meget mere spændende og købe en plag.

En ting er sikkert på denne dag. De fleste køber er overbeviste om, at de og netop kun de, har købt auktionens bedste plag og derved løber drømmene igennem vintermånederne, så vores sport går ikke i stå. Drømmene eksisterer hele tiden samtidig med forventningens glæder.

Dette er dagen hvor landets træner stab skal sørge for sin egen fremtid og status indenfor erhvervet. Hvem af dem har "øjet" for den rigtige plag og hvem af dem har gjort det bedste grundarbejde inden auktionen? Hvem af dem lever på sin forretnings formåen og kunne overtale folk til at købe og bruge penge? Hvem af dem kan virkelig deres håndværk? Hvem af dem har netop det der skal til, for at man kan blive succesfulde sammen med en kommende hesteejer?

Alle disse spørgsmål bliver sat i gang i denne uge og så kan vi andre bare gå rundt og vente på resultatet. Det er utrolig spændende at være en del af og jeg kan ganske gratis opleve det hele på afstand og jeg glæder mig virkelig meget til fredag, hvor de fremtidig klassiske kandidater kommer under hammeren og de mange gode historier, der vil blive med disse plage i fremtiden, er jeg klar til at skrive om.
