ÅRHUS TRÆNER FORNYER SIG I ENGLAND !


Træner Torben Christensen havde en meget travl uge på - Horses In Training - Sales i Newmarket og efter nogle hektiske dage var der blevet indkøbt hele fire nye heste til stalden, som på længere sigt også kan være til stor gavn for Jydsk Væddeløbsbane og træneren kan allerede nu se frem imod næste år, med en dejlig motivation.

Stald Aros – minus en

Hovedårsagen til at det lige netop blev denne auktion, var BONGO BELLO (Asaasy), sejren i Tattersalls Gold Cup, hvor en del af præmien var et tilskud til indkøb af en ny hest og derfor var hele Stald Aros afsted sammen med træneren og deres valgt faldt på en to års hingst SOFELIA (Mull Of Kintyre – Petite Liqueurelle / Shernazar), som har startet hele syv gange i år for træner Richard Hannon, med en andenplads som bedste resultat.

SOFELIA

Det var lidt hård kost at SOFELIA blev budt, men hesten viste stor hurtighed i løbene og som den nye træner siger: Skal vi have givet ham noget ro og give ham god til at falde til i sine nye omgivelser og hesten vil så senere blive sigtet imod Jyllandsløb og 3-års serien her i Provinsen.

Kristian Andersen virkede også meget seriøs under de fire dage – med en glødende telefon til Frankrig i den ene hånd og noget andet i den anden - og det var vel ikke den største overraskelse at han også fik hammerslaget på en hest, så INDIGENE (Pivotal – River City Moon / Riverman), er allerede ankommet til Århus. Hesten har her som to åring startet to gange uden den store succes og virker også som en hest som endnu ikke er færdig udviklet.

INDIGENE

Det kan nævnes at Flemming Poulsen i Frankrig har en ustartet tre åring SPACEAGENT SPIFF (Silver Hawk), som er halvbroder til INDIGENE, men om det er årsagen til dette køb vides ikke, men noget tyder på at Kristian Andersens hof træner i Frankrig, har været med til at anbefale hesten.

Torben Christensen indkøbte også den treårige vallak MUDDY (Monashee Mountain – Schonbein / Persian Heights), til Jane Grove og det er en hest som har startet ti gange indtil nu, uden at vinde løb, men mon ikke at et vinterophold hjemme ved sin nye ejere skal blive som en god saltvands indsprøjtning for hesten, inden den starter sin nye karriere på JV ?

Trænerfrue Inger Christensen kom heller ikke tomhændet hjem, idet agent Barry Root (Algarve Bloodstock), fandt en to års hoppe SPECIALISED LADY (Labeeb – Eurolink Cafe / Grand Lodge), som har startet tre gange i år og denne hoppe er nok den af de fire nye indkøbte heste, der virker som om, at den var mindst klar til at løbe væddeløb og et sceneskift kan også gøre denne hoppe interessant næste år, så Fru Christensen slog hurtig til.

Udover disse fire nye heste vil Torben Christensen seks – otte andre heste også og desværre gik der kludder med PICASSO`s (Final Appearance) start i fredags, men det er en hest man forventer sig lidt af, efter en del uheld og det må vi nu vente med til næste år for at finde ud af, siger træneren.

BONGO BELLO

Staldens stjerne BONGO BELLO ser bedre ud end nogensinde og selv om at der har været nogle virkelig gode præstationer, er der også nogle ting som ikke har fungeret i år, men han vender tilbage og vi har været meget glade for den popularitet som tilskuerne i Klampenborg har vist ham og vi håber at vise ham frem endnu bedre til næste år, men vi vil også starte ham i Champion Stakes på hans hjemmebane.