DET ER ALTID ET BESØG VÆRD !


Når vi er ude omkring på rejser, forsøger vi altid at besøge nogle stutterier i områderne og vi har efterhånden besøgt Gestüt Ammerland, syd for München nogle gange, men det er også et vidunderligt sted hvor den naturlige harmoni er unikt og stutteriet ligger i så flotte omgivelser, at det nærmest ikke er til at beskrive.

Tyskland har igennem hele deres omfangsrige galop historie, altid haft store stutterier, som igennem familie generationer er blevet ført videre, hvor der altid er blevet produceret galopheste af meget stor kvalitet, som måske mere end nogensinde sætter sit præg på sporten netop i disse år.

Navne som Schlenderhan, Fährhof, Röttgen, Hof Ittlingen, Auenquelle, Wittekindshof og Etzean er alle kendte tyske stutterier og som et af de nye blev Gestüt Ammerland blev stiftet og bygget af den nuværende ejer Hr. Dietrich von Boetticher i 1986 og derefter er det gået meget stærkt med resultaterne.

Lad os nævne Gruppe 1 vinder som er opdrættet på Ammerland og det er først og fremmest HURRICANE RUN (Montjeu), men også de to søskende BORGIA (Acatenango) og BOREAL (Java Gold), der begge vandt Tysk Derby samt GREY LILAS (Danehill), som vandt Prix du Moulin og endelig er der også LUIGI (Home Guard), som også har vundet det tyske Derby.

Fik du mig?

Udover disse har der også været kendte heste som HONDO MONDO (Caerleon), LEONE (High Line), ALTE ZEIT (Surumu), BRITANNIA (Tarim), ASOLO (Surumu), HONDERO (Damister) og ELACATA (Acatenango), som har været med til at sætte stutteriet på verdenskortet.

Det er vel ikke underligt at man personlig stortrives, når man får chancen til at gå rundt i de flotte omgivelser på stutteri Ammerland og når det så samtidig går rundt imellem nogle af Europas mest interessante føl og åringer, gør det ikke oplevelsen mindre interessant,

Et opdræt som jeg gerne vil fremhæve under dette besøg, er et hoppeføl, som lige er blevet fjernet fra moderen, ligesom sine andre venner, men hun har allerede ”sat sig” på flokken og er samtidig et utrolig charmerende føl, som hele tiden søger kontakt med os mennesker og når hun så er helsøster til en hest med navn HURRICANE RUN, har man bestemt tid nok til at besvare hendes konstante tilnærmelser.

HURRICANE RUN`s mor HOLD ON nyder efteråret

Vi kravlede lidt op i nogle meget stabile træer og fik samtidig nogle billeder der på en bedre måde beviser hvor naturskønt, at Gestüt Ammerland ligger.

GESTÜT AMMERLAND