HAN STRUTTER AF SUNDHED OG VELVÆRE !


10 måneder gammel

Når man er skrivebords opdrætter, som vi er og ikke ser sine opdræt så tit, er det både ekstra spændende og måske også mere berigende, når man endelig ser dem, end hvis man kiggede på dem hver eneste dag og derfor var besøget hos ”vores søn” AMIGO MO (Lando), det helt store højdepunkt i sidste uge, da vi besøgte Normandiet og vi blev bestemt ikke skuffet.

NEOGEL

AMIGO MO er født den 7. februar og er derfor blevet ti måneder gammel nu, hvor han har været igennem sit første år og er blevet skilt fra sin moder og han er nu blevet til en meget selvstændig herre, som strutter af sundhed samt velvære og står på fire ”telefonpæle”, så den første del af ”planen”, ser ud til at være lykkes.

Både køber og sælger er tilfredse (Blomsterne er dog ikke fra os)

For et par år siden erhvervede vi avlshoppen NEOGEL (Theatrical) fra vores gode ven Kristian Andersen (som altid er klart til en god handel), og der var spørgsmålet med det samme om hvorledes, at vi fik udnyttet hoppens utrolig flotte gener, som dog indeholdt nogle defekter og hvad ville være mere nærliggende end at spørge vores ven og den internationale avls guru Tony Morris i England, om hvordan hans ideer ville være ?

Det var et både klart og tydeligt svar, vi hurtigt fik fra vores engelske ven og vi skulle forsøge at forbedret skelettet og styrken/sundheden i vores opdræt – igennem NEOGEL – ved at udnytte den stærke tyske avlshingst linie fra SURUMU (Literat) og helst så tæt på dennes søn ACATENANGO, som overhovedet muligt !!!

Tony Morris

Vi har derefter været så utrolig heldige, at først dukkede LANDO op på Haras d`Etreham og året efter kom så SABIANGO til Haras des Chartreux, hvilket jo lige passede ind i de planer/tanker som vi havde lagt og allerede nu ligner AMIGO MO den ”kraftkarl” som vi først og fremmest ville producerer og så må vi senere hen se om han også kan få fuldt udbytte af hans fantastiske blodlinier på banen.

LANDO

Indtil videre er AMIGO MO en kommende stjerne og det skal man vel som opdrætter tro på, men først skal man vel bare krydse fingrene for, at den forsat vil udvikle sig fornuftigt og derefter kommer så det næste store problem, at finde en køber eller finde en auktion som den skal igennem, men det problem gemmer vi foreløbig i et halvt år til.

SABIANGO

NEOGEL (Theatrical) er virkelig fyldt ud igen og skal fole sidst i januar ved SABIANGO (Acatenango) og det er et føl som vi virkelig ser frem til med spænding og forventningens glæde også, idet det både er hoppen andet føl og efter at vi har været – indtil nu – så tilfredse med hendes første føl.

Vi benyttede og turen til at kigge/finde nye partner til NEOGEL for næste avls sæson og indtil videre er ”feltet” skåret ned til to hingste, som begge er nye i branchen og det er ikke for at være hemmelighedsfuld at vi ikke nævner nogle navne nu, men vi ved af erfaring, at sådanne beslutninger hurtigt kan ændre sig og derfor venter vi med den endelige beslutning. Først og fremmest håber vi forsat på, at AMIGO MO skal udvikle sig tilfredsstillende og at NEOGEL skal skænke os endnu et herligt føl.

Det er Bernhard Wenger og NEOGEL som yder den største indsats

SE DE FØRSTE BILLEDER AF AMIGO MO !