HVAD ER DER BLEVET AF SUSSI HALD ?????.


Er et spørgsmål der stadigvæk kan høres rundt om på de Danske galopbaner og svaret er desværre det, at Sussi har stoppet sin aktive jockey karriere, efter det meget hårde styrt - på Orange Peel - på Jyllandsløbs dagen i 1999.

Det meget alvorlige styrt som har betydet, at Sussi nu ikke længere er istand til at ride løb og hun har desværre også mistet noget af sin arbejdsevne, hvilket i den sidste ende kan medføre en altfor tidlig invalidepension.

Den gæve Svendborg pige havde måske ikke den samme entusiasme som tidligere, men hun ville godt have forsat sit elskede job endnu - i nogle år - selvom at pigen efterhånden, er blevet til en moden dame midt i fyrrene.

Sussi startede med at komme på Fyns Væddeløbsbane først i halvfjerdserne, sammen med travamatøren Jørgen Juhl og hurtigt blev hendes knallert solgt, så galophesten Riviera kunne indkøbes. Derefter red hun som amatør hos Ove Nielsen i et par år, før hun i 1976 kom i lære hos Søren Jensen - i de glade Ascot dage - hvor hun fik en god og lærerig start på sporten.

Derefter begyndte samarbejdet med ægtefællen John Antonsen, selv om at det også ind imellem blev til arbejde hos både Flemming Poulsen og Bent Olsen. Det var næsten sådan en overgang, at lige meget hvilken træner der kom til Stald Frydenlund på Fyn, ja så fulgte Sussi med i kontrakten.

SUSSI HALD - EL BEE

Sussi nåede og vinde 367 løb i sin karriere og hun må være en af sportens bedste letvægts jockeyer igennem tiderne, hvor hun aldrig havde problemer med at ride 46 kilo og jeg mener ikke, at der er andre kvindelige jockeys - i hele Skandinavien - der har vundet flere løb end hende.

De største triumfer kom i Jyllandsløb med Smashing Best i 1990 - der i øvrigt var sejr nr. 200 - og det blev også til en enkelt klassisk sejr i St. Leger, hvor hun vandt med Spanish Run.

Nether Lane og Carrick View samt Young Judge er alle heste som Sussi "remser" op, når hun får stillet spørgsmålet om heste, der står hendes hjerte nær og specielt en sejr med sidstnævnte i Tysklands Derby meeting var en glædelig oplevelse.

I dag er Sussi en meget vigtig del i John Antonsen`s stald og man skal ikke være på besøg der længe, før man mærker den store harmoni, der er imellem hende og hestene og uden og genere andre, finder man ikke mere ansvarlig medarbejder end Sussi i en stald og glædelig er det også, at hun nu kan øse videre af sin kæmpe erfaring, til staldens lærling Linda Bro.

Sussi Hald er måske væk for rampelyset, men heldigvis har sporten ikke mistet hende helt - efter den skæbnesvanger oplevelse for et par år siden - og hun ligesom mange andre, glæder sig allerede til næste sæson.