HONG KONG - RED EMBER - GRAND PATRON

TOG SIG AF DAGENS ANDRE STORE OPGØR !

I ramme programmet til det Jydske Derby var der flere interessante opgør og der blev leveret gode præstationer af flere heste og alt i alt, var det en underholdende løbedag.

HAT TRICK TIL HONG KONG !

Der stillede ti heste op til start i Petit Prix, men i selve løbet var der kun en hest og det var HONG KONG (Nicholas Cordrey), som kunne tage sin tredje sejr i træk og er derved ubesejret i denne sæson.

Det var efter recepten fang mig hvis i kan, at HONG KONG satte sig på løbet og selv om, at CUT DI CAMPIONE viste sig rundt opløbssvinget, blev det aldrig til nogen kamp og opløbet var en ren parade for HOT RUN sønnen. Løbets tredje favorit LAST FIRST tog sig planmæssigt af tredjepladsen.

Efter to sejre på dirten i Malmø, blev det nu til den første sejr på græsset og dagens distance på 1550 meter i Århus, burde vel betyde, at en god præstation over 1400 meter i Klampenborg, burde være en mulighed. Under alle omstændigheder kan der ligge en del sejre fremover for den lynhurtige hest.

KAMP TIL STREGEN I CHAMPION STAKES !

Årets udgave af Champion Stakes gav os en raflende slutstrid imellem RED EMBER (Nicholas Cordrey), som akkurat havde mulen først på stregen og POLARIS, son blev den uheldige i denne opløbs kamp.

RED EMBER virker bestemt ikke til at blive en dårligere hest under sin nye træner og den viste virkelig fighter vilje denne dag, hvor der absolut ikke blev givet ved dørene under de sidste 100 meter og de to heste var et godt stykke før resten af feltet.

KILDRUMMY leverede en rigtig god præstation på tredjepladsen før APEX STAR og MAKAIRA.

GRAND PATRON HAVDE INGEN PROBLEMER !

I Champion Sprint blev det og til en overlegen sejr, da GRAND PATRON (Mark Larsen) nærmest var alene ned igennem opløbet og det blev til en overlegen sejr.

BASSERELLO tog sig af andenpladsen før en samlet klump af heste, hvor ALL THAT JAZ og SISUS var før LADY ASHBORNE.

RESTEN AF DAGEN !

Elkær Stutteris Ærespræmie blev lidt ødelagt af, at SPICELINE mistede sine chancer, da den slap løs før løbet, men vi fik os et spændende løb, hvor MACHANGEL (Nicholas Cordrey) gik frem til sejren før PRICELESS SECOND og METROLINE.

Det er utrolig lang tid siden at GRAND FIVE har vundet et væddeløb og gjort nogen glade, men spillerne er åbenbart blevet meget dygtigere end os andre kloge, idet den som næstfavorit nærmest "slagtede" sine konkurrenter, efter en føring fra start til mål og de nærmeste - på afstand - beundre var SWEDISH CHARM og BOUFFANT.

Dagens indledes med sæsonen anden sejr for HALE-BOPP (Louise Møller), som nåede at indfange SEELAND og FINISH FIRST, i god tid inden stregen.

Dagen sluttede med et Araberløb, hvor Nicholas Cordrey sluttede en forrygende dag af, med sin fjerde sejr på ryggen af GO KOSSACK, som slog CHIIKI og PORTMER.

Årets store dag var slut og spørgsmålet om at LADY CLEMENTINE kan gøre VETROTEX kunststykket efter, at vinde Dansk Derby efter den Jydske Derby sejr, får vi svar på inden så længe ?

Bongo