GOD SPORT PÅ EN KOLD DAG !

Årets anden løbedag fremviste virkelig god sport og der var flere rigtige gode væddeløb, men det var lige som om, at foråret havde svigtet sporten denne dag, men de fremmødte fik mange gode oplevelser med hjem.

Desværre var der ikke så mange tilskuer som man måske kunne forvente til top sport denne Lørdag, men omsætningen blev dog forbedret med små 20.000 kroner fra samme løbedag sidste år.

Dagens hovedløb - Dansk Jockey Club Cup - er der en speciel artikel om et andet sted på siden, men vi vil kigge lidt på resten af dagen, hvor vi oplevede nogle spændende tre åringer.

DE TRE ÅRIGE VINDERE !

Elkær Stutteri har en nye spændende hoppe i Matchmaker (Funambule) og efter en enkelt start som to åring var hoppen nu klar til sin klassiske sæson og optakten kunne vel knappest være bedre, i det hoppe vandt sin første sejr med Kim Andersen på ryggen, efter en god præstation, før THAI EXPRESS og DOCTOR NYMAN.

Det var en sejr som lover godt for fremtiden og hoppen vil blive aktuel senere hen på sæsonen, når de større løb skal afvikles.

Chess Racing kom med SIBELIUS (Night Shift) og det blev en præstation af de bedre og på trods af, at hesten virkede meget grøn, blev det til en overlegen sejr med Mark Larsen, før FLIRTING GROOM og DOLLAR QUEEN.

Der er ingen tvivl om at vi kommer til at høre mere til SIBELIUS i fremtiden og hesten indeholder tilsyneladende stor klasse.

Træner Wido Neuroth havde valgt denne dag til at "lufte" et par af sine nye stjerner og både ZALO (Daylami) og WELLVITA (Vettori), må høre til de bedre tre åringer i Skandinavien og det blev også til en smuk duel imellem dem, som fladt ud til den førstnævnte med Fredrik Johansson ombord.

EN - WILSON - DOBBEL !

Det blev til en god eftermiddag for Team Wilson og først var det FEUER-STAR (Feuerbach) som beviste at placeringen på åbningsdagen ikke var nogen tilfældighed, da den afviste CARPENTER og DEVIL`S DELIGHT.

I dagens sidste løb kunne Wilson parret så vinde med den sæson debuterende BOSSA NOVA (Cajun Cadet), som kunne vinde til over tretten gange pengene ???.

Bettina Wilson gav Larch vinderen et løb bagfra og parret gik uimodståelig frem i opløbet og slog GRAN PATRON og der er ingen tvivl om, at vinderen kan gå en rigtig god sæson i møde og som jeg før har nævnt, virker det som om, at hesten har udviklet sig yderligere under vinteren.

RESTEN AF DAGEN !

SANKODAR (Hamas) havde fået et godt tilbud i dagens Klasse 2 Handicap over 1300 meter og den tidligere Listed vinder vandt også pligtfuldt sit løb med Mark Larsen, før MAZIL og stærkt afsluttende GOLD AN GREY.

Dagen indledes med et Amatørløb hvor Cia Nordstrøm bragte COBALT EXPRESS (Ardkinglass), først over stregen, fulgt af PRECIOUS PELLMELL og KATE`S KALEJDOSKOP.

Der var kun to deltager i dagens Prøveløb og både Zsasabella (Alzao) og MR PERFECT (Celtic Swing) blev godkendt.

SPØRGSMÅL ?

Som tidligere nævnt var der sammenlignet med åbningsdagen ikke så mange mennesker og selv om at der var en lille øgning i spillet fra sidste år, kan det vel ikke være tilfredsstillende, med det program der blev "serveret".

Man beklager/undskylder sig altid over at folk ikke vil spille på galopløb i Danmark, men er der noget at sige til dette ? For det første er udsendelserne hos Racing Live direkte diskriminerende imod galoppen og alt bliver gjort for at pengene skal "strømme" ind på de svenske baner, hvilket jo er det som Tipstjenesten gerne vil have, men hjælper man spillerne til at få interesse for galop sporten ? Endnu engang i lørdags oplevede man en mærkelig form for service.

I Racing Live`s optakt blev der langt stort an på at HALFSONG skulle vinde sidste afdeling af V5 (var blank på banens V5 forslag) og et interview med træner Kalle-Dansk gav også den formodning, at hoppen var svær at besejre, hvilket jo senere viste sig at være meget forkert.

Når nu en hest er "udskreget" så meget til at vinde et løb som HALFSONG var blevet og den så senere hen slutter 10 længder efter den næstsidste hest i løbet, kræver det næsten en forklaring overfor det spillende publikum, hvilket dommer komiteen burde være de første som krævede. Når man så i udsendelserne bruger tid på hvem som er gravid med hvem og hvilke som bor sammen og ellers bare vrøvler løs, skal man altså ikke undre sig over, at spillerne kan finde mere interessante ting at bruge deres penge til. Så det er en dårlig undskyldning.

Bongo