VAR DET EN GOD DERBY TEST ?


Mange havde vel set frem til besøget af den norske to års stjerne MISSION POSSIBLE (Groom Dancer), for første gang i Klampenborg og samtidig få en lille ide om hesten distance formåen, idet Stockholms nye snakhest også havde meddelt sin ankomst.

GLENURY ROYAL

GLENURY ROYAL (Songline) havde imponeret i sine to starter på Täby og mange mener, at den Tommy Gustafsson trænede hest er en kommende Derby vinder og derfor kunne der vel ikke være en bedre modstander til Cathrine Erichsens klassiske emne.

Det var med MISSION POSSIBLE (Espen Ski) i spidsen hele vejen og med skiftende tempo, hvor man lagde mærke til at GLENURY ROYAL mistede benene lidt over ved bakken, men alligevel var det allerede et langstrakt felt, på trods af det langsomme tempo og ind i opløbet var der kun to heste i det.

Der er jo ikke mange chancer for at slå en så speedy hest som MISSION POSSIBLE, hvis den har ligget og lunet sig i spidsen, men GLENURY ROYAL kom i det mindste frem og fik lagt lidt pres, men det var samtidig under en meget hård drivning.

Udover speeden har MISSION POSSIBLE også en meget vigtig faktor og det er et utrolig godt løbs hoved og han er en meget svær hest at komme forbi i en opløbskamp, som han også med stor tydelighed viste i den svenske Vinterfavorit sidste år.

Selv om den officielle margin ”kun” var på en halv længde, var sejren sikker og på tredjepladsen sluttede FINAL PARTY (Final Appearance), godt af til en tredjeplads og der var temmelig lang til de dansk trænede heste.

DAY TRIPPER (Spectacular Tide) var i løbet forinden dette hele ni og en halv længde hurtigere end MISSION POSSIBLE og TOUCH WOOD var seks længder hurtigere og derfor bør man vel stille sig spørgsmålet om hvor god en Derby/distance Test, det i bund og grund havde været, men MISSION POSSIBLE får et løb mere hjemme i Oslo, inden han kommer ned til Dansk Derby.

TOUCH WOOD - HAR STYRKE !

I Bossa Nova Handicap havde fem gode heste sat hinanden i stævne over 2200 meter og endnu engang fik vi et bevis for, at TOUCH WOOD (Fleetwood) er en stærk krabat og lige så snart distancen er over 2000 meter og der samtidig er lidt at træde, ja så er hesten i sit es.

TOUCH WOOD

Løbet blev startet med flag start, på grund af den bløde bane, men det havde ikke den store betydning på løbet.

SIBELIUS (Night Shift) sås først i føringen, men den lod åbenlyst TOUCH WOOD (Bettina Wilson) komme op indvendig ved rails til en føring og kom faktisk selv lidt dårligt rundt i svinget.

Derefter blev der sat tempo på løbet og det var bare et spørgsmål om at følge med og med den vægt situation for TOUCH WOOD, var det vel også den eneste taktik som var brugbar og allerede ind i opløbet, var der lidt splittelse i feltet.

Ned igennem opløbet forsatte TOUCH WOOD sit tempo og der var ikke nogen som nærmede sig den førende hest.

Det blev til en to længdes sejr til TOUCH WOOD, før MAPOLONI (Poliglote) og top vægten TOFASTFORYOU (Mtoto), før en noget skuffende SIBELIUS.

FLY SOCIETY – EN FORNØJELSE !

I Forårs Cup havde vi danskere sat sin tillid til den store sorte hingst FLY SOCIETY (Flyinfact) og man kunne næsten høre den nærmest desperate mangel på gode dansk opdrættede heste, fra tribunerne, da den Søren Jensen trænede hest, forsatte sin vej imod toppen.

FEAAT

Løbet gav i øvrigt debut til Bent Olsens nye hoppe FEAAT (Unfuwain), som i første omgang viste sig at være et dejligt bekendtskab, men nok her både manglede løb i kroppen og var ude over den forkerte distance.

Det blev et rigtig godt mile løb og ind i opløbet var det med MAGIC FACT (Factual) i spidsen og Kim Andersen havde allerede placeret FLY SOCIETY udvendigt på den førende, men lige bagved dem lurede ARLBERG (Second Set) og CABRIAC (Machiavellian).

Samtidig med at FLY SOCIETY sætter sit angreb ind på den førende MAGIC FACT, var det lige som om, at der skete noget med ARLBERG (viste sig at den gamle skade brød op igen) og den faldt fra, hvorimod CABRIAC forsøgte at hænge på.

De tre førende heste fjernede sig nu hurtigt fra resten af feltet og publikum var på dette tidspunkt ”hårdt ridende” og FLY SOCIETY fik al den støtte som var muligt.

Det blev til slut til en sejr for den danske hest og sejren var måske mere sikker, end den officielle margin og stayeren fra sidste år, er nu ved at udvikle sig til en rigtig god miler hest.

Hvor god en præstation dette var, er måske svær at bedømme, men under alle omstændigheder var det rart, at FLY SOCIETY kunne føle den flotte sæsondebut op med endnu en sejr og spændende bliver det også i fremtiden, hvor hesten bl. a. er meldt i Holger Danske Cup (1400 meter) og St Leger (2800 meter).

Bongo