SVÆRE FORHOLD I KLAMPENBORG !

Det var svære forhold for tilskuerne på Klampenborg i lørdag, på grund af det meget overskyede vejr og regn, som bevirkede at det var svært at følge løbene "live", men ellers blev der budt på mange gode og spændende opløbskampe.

Der havde desværre indsneget en fejl på vores side, da vi meddelte, at det var årets næstsidste løbedag i Klampenborg og vi håber ikke at den fejlmelding vil fraholde publikum til at møde op til årets to sidste løbsdage.

VINTERFAVORITTERNES ÆRESPRÆMIE !

Dagens hovedløb var det traditionsrige løb for de to årige heste, hvor vi skulle finde Derby favoritten til næste år og jeg ved ikke hvor meget klogere vi blev at resultatet af dette løb, idet importen MUNAY (Manuel Santos), nærmest var overlegen før norsk trænede FINAL PARTY og "resten" der nærmest kom samlet i mål.

Den lille DESERT KING hoppe var med fremme under hele løbet og da pengene skulle deles ud, stak hun bare fra sine konkurrenter, hvor kun FINAL PARTY en overgang lignede en fare, men der blev aldrig tvivl om udfaldet.

Løbet blev en stor triumf for træner Lars Kelp, som havde vinderen, tredje og fjerdehesten i løbet, hvilket igen vil sige, at sportens nye "store" hesteejer Provinsejendom.2003 A/s ligeledes fik en stor succes i dette meget anerkendte løb i kalenderen.

MUNAY blev købt af Börje Olsson og Caroline Strømberg på Tattersalls December Foals Sales i 2002, for 4.500 Guineas og er senere solgt privat til Provinsejendom.2003 A/s og en halvsøster efter SPECTRUM, er lige blevet solgt for 1.500 Guineas på Tattersalls Yearling Sales i sidste uge. Moderen til MUNAY hedder QUIESCENT (PRIMO DOMINIE), har i år fået et hoppe føl efter KING CHARLEMAGNE.

Om vi så en fremtidig Derby vinder i løbet er en helt anden snak og ingen i dag kom i nærheden af den formåen som man bl. a. har set fra en hest som MISSION POSSIBLE. Selv om der ganske vist er meget lang tid til næste års Derby, må den norsk trænede hest være stor favorit til dette løb nu.

Dagens andet løb for den yngste årgang var for heste som endnu ikke havde smagt sejrens sødme og vi fik en rigtig flot præstation, da HONFLEUR (Mark Larsen), udviste stor styrke da den afviste en ellers godt gående NIGHTINGALE og med EKO SHAN DRANI på tredjepladsen, et pænt stykke efter.

Den vindende hest gjorde her sin syvende start og efter fem placeringer var det tiden til at vinde karrieren første sejr og INFORMANT sønnen blev indkøbt på Lambada Auktionen sidste år for kun "sølle" 11.000 svenske kroner.

RESTEN AF DAGEN !

Trio/Lördagskomben blev til en forvirrende affære for spillerne, i det de do først placerede heste igennem mål PEER-TO-PEER (Nicholas Cordrey) og MERLIN begge var sat udenfor totalisatorspillet og derfor var det først tredjehesten BOLOGNE, som blev totalisator vinder og den kunne man så ikke klappe af i vindercirklen, men til 25 gange pengene, havde den nok heller ikke så mange tilhængere efter løbet ?

Et Klasse 4 handicap gav en utrolig spændende afslutning, da RED ATTACK efter at have ligget meget langt tilbage efter feltet, kom med en virkelig stærk afslutning, men SHEREEL (Dina Danekilde) havde stadigvæk lidt at byde på og det lykkedes for parret at holde sig først over stregen.

På tredjepladsen leverede FLYING COLOURS en rigtig god indsats og lignede en hest som snart kan vinde løb. SHEREEL har nu vundet to løb i femogtyve starter.

Et Maidensløb over 1600 meter gav sejr til TRIPLE NET (Libor Kranat), efter kamp med AKIRA og med WARP CHAP på tredjepladsen og lillebroderen til den svenske Derby vinder DOUBLE NET, leverede en rigtig god indsats.

Det var øjeblikkets træner Hans-Inge Larsen`s anden dagssejr og jeg skal love for at der ikke blev lagt fingre imellem, da han skulle vurderer den vindende jockeys indsats i løbet og på trods af sejren skulle denne kritik altså åbenbart offentliggøres.

Ved syvende løb var det blevet meget mørkt, men ud af mørket kom MAPHARD (Sara Slot) og vandt en sikker sejr, før NOWAL og DASHER AND STASHER. Det var en meget glad træner som kunne modtage sin datter og vindende hest i vindercirklen efter løbet.

Dagens sidste løb over de 2400 meter blev også noget af en gyser, men den vindende hest FOREVER (Kristina Kanstrup), snød alt og alle, da de stadigvæk havde kræfter i behold, efter føring fra start i et godt tempo og stadigvæk kunne stå imod det sidste angreb fra TESTAROSSA og med STARLINE på tredjepladsen. Der er ingen tvivl om, at den lette vægt var en af hovedårsagerne til, at FOREVER kunne holde hjem.

Dagen blev indledt med et Araberløb og den nye import "russeren" NEIRON (Kim Andersen), gjorde et virkelig godt indtryk i sin danske debut, hvor fukse hingst var for stærk til slut og det blev til en sikker sejr før SUCCESS og BRAHIM.

Det kan kun blive en fordel når Klampenborg på næste løbedag flytter starttidspunktet frem til klokken 13.00, så publikum får en større chance for at se løbene, hvis nu vejret skulle blive lige så mørkt og fugtigt, som vi oplevede denne dag.

Bongo